koldskål opskrift
SPONSORERET indhold

Koldskål med hyldeblomst-jordbær-melon salat

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Mira Arkin Foto: Line Thit Klein
15. jul. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

½ stang vanilje
6 pasteuriserede æggeblommer
5 spsk sukker
½ l tykmælk
½ l kærnemælk
½ usprøjtet citron
150 g jordbær
½ cantaloupemelon eller honningmelon
½ dl hyldeblomstsaft (ufortyndet)
1 håndfuld mynteblade
tvebakker eller kammerjunkere

Sådan laver du koldskål

1. Del vaniljestangen, og skrab kornene ud med en lille kniv. Kom vaniljen sammen med æggeblommer og sukker, og pisk det grundigt sammen i en kande, til det bliver lyst og skummende. Tilsæt tykmælk og kærnemælk, og riv skal af citron i. Rør det sammen og smag til med lidt citronsaft. Stil kanden på køl, til koldskålen skal spises.

2. Rens jordbærrene, og skær dem i skiver. Fjern kernerne fra melonen, og skær skallen af. Skær melonen i tern, og vend dem med jordbærrene, hyldeblomstsaft og mynteblade. Server koldskålen med frugtsalaten og tvebakker eller kammerjunkere.