Holdbarhedsdato – hvad betyder de forskellige datomærkninger?

Foto: Getty Holdbarhedsdato, bedst før eller sidste anvendelsesdato? Få forklaringen på, hvad datomærkningen på din mad betyder.

Holdbarhedsdato – hvad betyder de forskellige datomærkninger?

Holdbarhedsdato eller bedst før? Her er 6 datomærkninger, du skal kende

Har du også stået med en liter mælk eller en pakke plantepostej og været i tvivl om, hvorvidt du skulle smide den ud eller spise den? Og stoler du mere på en påtrykt ’Mindst holdbar til’ dato end på dine egne øjne og næse? Så prøv at læse med her:

En stor andel af den mad, vi dumper i skraldespanden, ender der, fordi vi udelukkende benytter os af den påtrykte holdbarhedsdato som indikator for, om fødevaren kan spises eller er blevet for gammel. Alle færdigpakkede fødevarer er forsynet med oplysninger om holdbarhed. Det er et lovkrav, og det er længden af fødevarens holdbarhed, der afgør, hvilket udtryk der skal benyttes.

Men hvad betyder de enkelte mærkninger? Og skal man altid rette sig efter dem? Det kan du blive klogere på her:

LÆS OGSÅ:  Behold eller smid ud? Sådan redder du for gamle madvarer

Artiklen fortsætter efter videon...

Det betyder mærkningen på din mad:

  • SIDSTE ANVENDELSESDATO/BEDST FØR Benyttes ved råvarer/mad, der fordærves hurtigt. Derfor er det en god ide at overholde datoen. Det kan eksempelvis være hakket kød, medisterpølse m.m.
  • MINDST HOLDBAR TIL Benyttes på fødevarer med en kort holdbarhedsfrist såsom mælk og pakket brød. Mærkningen bruges til varer med en holdbarhed på under 3 måneder. Surmælksprodukter såsom kærnemælk kan holde sig flere dage over „Mindst holdbar til“. Bliver du i tvivl om, hvor gode varerne i dit køleskab er, så brug dine sanser: Lugt til mælkeprodukterne, smag på smørret, spegepølsen og brødet.
  • MINDST HOLDBAR TIL OG MED Bruges om varer, der kan holde sig til og med en bestemt måned. Her vil der være tale om varer, som ikke er letfordærvelige, såsom krydderier og bælgfrugter. Mærkningen omfatter varer med holdbarhed på ml. 3 og 18 måneder.
  • ÅBNET STAND Der, hvor du skal være på vagt, er, når der er tale om decideret mugdannelse. Så er der ingen anden udvej end skraldespanden. Det gælder både mug på brød og eksempelvis på marmelader og syltetøj. Angivelserne for holdbarhed er udelukkende gældende for varen i uåbnet stand. Når du har taget hul på spegepølsen, når den røgede makrel er taget ud af dens emballage, og når juicekartonen er åben, så gælder der en væsentlig kortere holdbarhed. Det kan dreje sig om 3-5 dage i køleskab afhængig af det enkelte levnedsmiddel.

LÆS OGSÅ: 8 gode tip: Så længe kan din mad holde sig i fryseren 

  • BEDST FØR, MEN OFTE GOD EFTER I februar 2019 blev tilføjelsen "ofte god efter" tilføjet til datomærkningen "Bedst før". De tre små gyldne ord "ofte god efter", betyder at du ikke behøver at stole blindt på datomærkningen, men selv kan snuse og smage dig frem til, om maden er blevet dårlig eller ej. Med andre ord betyder ”bedst før” ikke ”værst efter”.
  • FRUGT OG GRØNT Fødevarer, der ikke er indpakkede, er ikke omfattet af mærkningsbekendtgørelsen. Det betyder at du, når du køber tomater og æbler i løs vægt, selv skal aflæse friskhedstegnene. Har dine grøntsager ligget i noget tid, bør du lægge mærke til udseendet – men lidt runkne grøntsager betyder ikke, at de er henvist til skraldespanden. De ville kunne gøre sig fint i en suppe.

Om Stop Spild Af Mad:

  • Stop Spild Af Mad er Danmarks største organisation mod madspild målt på antal af gennemførte aktiviteter og projekter i hele værdikæden fra jord til bord, antal af danske og internationale medieomtaler, samt antal af følgere på de sociale medier.
  • Stop Spild Af Mad bevægelsen blev stiftet i 2008 og har igangsat kampen mod madspild i Danmark og bragte Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet.
  • Stop Spild Af Mad's formål er at arbejde bredt i hele værdikæden fra jord til bord nationalt og internationalt for at frembringe, finde og udbrede konkrete løsninger, som kan forebygge og minimere madspild. Se mere på hjemmesiden

Så længe kan maden holde sig i køleskabet

Madens holdbarhed i køleskabet: Hvor længe kan familiens mad egentligt holde sig i køleskabet? Fødevarestyrelsen har lavet en guide til madens holdbarhed i køleskabet:

Kød:

  • Råt kød, hele stykker, fx oksekød: 3-4 dage.
  • Andre kødtyper: 2-3 dage.
  • Råt kød, udskåret: 1-2 dage.
  • Råt hakket kød, fars, medister og lignende: Tilberedes samme dag.
  • Råt fjerkræ: 2-4 dage.
  • Kødpålæg: 2-4 dage afhængig af varens art. Spegepølse og lignende har længere holdbarhed.
  • Tilberedt kød og sammenkogte retter: 2-3 dage.

Fisk:

  • Rå fisk, fiskefars og torskerogn: Tilberedes samme dag.
  • Tilberedt fisk: 1-2 dage.
  • Røget sild, makrel, ål, torskerogn: 4-8 dage, afhængig af hvor nyrøget varen er.
  • Røget laks, hellefisk: 2-3 dage.
  • Gravet laks: 1-2 dage.

Fiskekonserves:

  • Marineret sild, kryddersild og lignende: 8-10 dage.
  • Makrel, tun, laks, kippers, torskerogn: 2-3 dage.
  • Muslinger, kaviar, rejer, krabber: Højst fra dag til dag.

Mælkeprodukter:

  • Mælk og fløde: 2-3 dage.
  • Surmælksprodukter: 4-5 dage.
  • Smør, margarine, fedt: Se datomærkning.
  • Skæreost: 3-4 uger.
  • Skimmelost: 4-5 dage efter osten er fuldmoden.
  • Diverse oste: 2-3 dage.

Æg:

  • Hele æg: 3-4 uger. Se datomærkning.
  • Æggeblommer: 1 dag.
  • Æggehvider: 2-3 dage.
  • Retter med rå æg: Spises samme dag de er tilberedt.
  • Varmebehandlede æggeretter: 1-2 dage.
  • Pasteuriserede æg: 1-2 dage.
  • Mayonnaise og mayonnaisesalater: 2-3 dage.

Diverse:

  • Juice: 4-5 dage.
  • Saft på karton: 8-10 dage.
  • Eddikesyltede produkter som fx asier, rødbeder og agurker: ½ -1 år.
Se, hvad vi ellers skriver om: Madspild og Guide

610x200_woordy_dmjpg.jpg