-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Kostblog: Sundt, simpelt og sommerligt
fit livings kostblogger tipper os til en sund mad med masser af næring.
Fuldkornsrugbrød med avokado, tomat, forårsløg og frisk basilikum.
Dette måltid er utrolig nemt og hurtigt at tilberede. Tidspunktet for at spise maden, forholder jeg mig fuldstændig indifferent til. På denne årstid kan den indtages morgen eller middag såvel som aften, eller måske mest optimalt som et mellemmåltid. Den smager skønt og tilfører kroppen en masse gode næringsstoffer.
Se bare her, hvilke næringsstoffer, du får med denne enkle ret, og hvad de betyder for din krop:
Fuldkornsbrødet bidrager med en masse kostfibre, og avokado er rig på vitaminer, mineraler (især kalium), antioxidanter, og i særdeleshed umættede fedtsyrer.
Mineraler udgør de uorganiske dele af vores kroppen. De er essentielle, hvilket vil sige, at de er livsvigtige, men umulige for kroppen at producere selv, og de skal derfor tilføres gennem kosten. Mineralerne er at finde i opløst form i vævsvæsker samt i organiske molekyler.
Udover disse mineraler, indeholder kroppen også sporstoffer. Forskellen på mineraler og sporstoffer er mængden, de forekommer i. Sporstoffer forekommer i uhyre små mængder, men er lige så væsentlige som mineraler, og tilførslen af disse er derfor meget vigtig.
Mineraler og sporstoffer indgår eksempelvis i opbygningen af tænder og knogler, spiller en vigtig rolle i forbindelse med væskebalance, syre-basebalance, funktionen af muskel- og nerveceller, og indgår som komponenter i enzymer, hormoner, og en række vitale stoffer.
Mineraler: Calcium, fosfor, svovl, kalium, natrium, klor, magnesium.
Sporstoffer: Jern, zink, kobber, selen, jod, mangan, kobolt, krom, molybdæn.
Vitaminer er - i modstykke til mineraler - organiske stoffer. Der findes vandopløselige vitaminer (C og B1, B2, B6, B12) samt fedtopløselige vitaminer (A, D, E, K). Vitaminer er ligeledes essentielle og skal tilføres i små mængder gennem kosten, for at organismen fungerer optimalt.
Vitaminer er opbygget med forskellig struktur, og har dermed forskellige funktioner i kroppen. En del vitaminer indgår i enzymer, nogle har betydning for immunsystem, nervesystem, produktion af blodceller, omsætning af næringsstoffer, vækst og mange vigtige funktioner.
Antioxidant er et stof, som beskytter andre stoffer mod oxidation, ved selv at oxidere. Det sker ved en neutralisation af frie radikaler, således af de bliver mindre reaktive. Frie radikaler kan beskadige celler, væv, proteiner, som indgår i enzymer, hormoner og signalstoffer og vores arvemateriale. Frie radikaler er ikke den direkte årsag til sygdom, men forsager skader, der i høj grad er med til at udvikle en række sygdomme, heriblandt hjerte-kar-sygdomme og kræft.
Avokado indeholder meget energi. Omtrent 15 gram fedt pr. 100 gram. Dog skal det tilføjes, at størstedelen af de 15 gram fedt, udgøres af umættet fedt – og dermed det, der ofte benævnes som ”det sunde fedt”. Enkeltumættet fedt, som er den primære bestanddel i avokado, nedsætter kolesteroltallet og modvirker forekomsten af hjerte-kar-sygdomme.
Derudover anvender kroppen det umættede fedt til vigtige processer, som dannelse af hormoner, optagelse af vitaminer og blandt andet til opbygning af cellemembraner.
Inden længe vil nogle måske være så privilegerede at have friske krydderurter i deres køkkenhave eller drivhus, hvilket blot sætter prikken over i’et smagsmæssigt – og som oveni købet konsoliderer bæredygtighed og miljø.
Velbekomme