Pernille har ikke drukket i 10 år: "Jeg havde ikke haft det sådan før, og det skræmte mig"

Pernille Rogert griber ud efter den Faxe Kondi- flaske, der står placeret på spisebordet. Hun viger udenom vodkaflasken og dåseøllene, som også står spredt ud foran hende. 

Musikken dunker i øregangen og blander sig med de småsludrende stemmer i rækkehuset. Hun tager en tår af den brusende, søde væske, da første bemærkning kommer.

LÆS OGSÅ

Lever du med smerter, har smertecoachen 3 gode råd

Smertecoachen: Sådan lever du bedre med dine smerter.

"Skal du ikke have noget vodka i den der?"

Pernille ryster på hovedet og forklarer, at det prøver hun faktisk at stoppe med. Det der med at drikke alkohol. De næste kommentarer falder prompte.

"Ej, hvorfor?"

"Hvor er du kedelig."

"Du skal da have noget!"

En af drengene får hurtigt skruet låget af vodkaflasken og hælder en god sjat ned i Pernilles glas, inden hun kan nå at reagere. Varmen stiger op i hendes hoved, hun kan mærke kinderne blusse. Nu kan det være nok.

"Du skal jo ikke hælde noget op i mit glas, når jeg siger til dig, at jeg ikke vil drikke!"

Dér til en fest med en gruppe mennesker, som den dengang 20-årige Pernille ser som sine gode venner, føler hun sig slet ikke respekteret. Drengene affejer hendes reaktion med, at det jo bare var for sjov. Men for Pernille er det præcist det modsatte. Faktisk er det meget grænseoverskridende.

Voksen med en Breezer

Første gang Pernille drak alkohol, var hun 14 år gammel. Hun var lige blevet konfirmeret, og forældrene i klassen var i fællesskab blevet enige om, at det var okay at smage en enkelt øl eller to til klassefesten. Hun syntes også selv, at det var på sin plads at prøve det der med alkohol.

"Jeg drak mine to første Breezere den aften. Men det var ikke, fordi jeg synes, det var noget særligt. Jeg mærkede ikke nogen påvirkning af det, så jeg tænkte bare: Nå, så har jeg smagt det."

Bagefter følte hun sig en smule mere voksen. Som om en ny dør havde åbnet sig. Men der var alligevel en afholdenhed i hende for at åbne døren på vid gab.

"Jeg kommer fra en familie, hvor alkohol ikke rigtigt har fyldt noget, og jeg fandt en stor glæde i at være aktiv og spillede meget fodbold dengang, og det gik ikke så godt hånd i hånd med alkoholen. Nogle af dem fra min klasse skulle altid hive en ordentlig vodkaflaske frem. De drak sig meget fulde, og det var ret voldsomt, syntes jeg. Vi var jo kun børn."

LÆS OGSÅ

Er dine bryster ofte ømme? Gynækolog forklarer, hvad det betyder

En stram bh bliver dit værste mareridt, når brysterne føles ømme. Men hvad er årsag til ømheden, og kan du selv gøre noget ved det? Gynækolog, PhD og @gyndoktor på IG Dorthe Snejbjerg gør os klogere her.

Pernille oplevede også alkoholens virkning, når hun var hjemme hos en af sine gode veninder fra klassen.

Her drak forældrene alkohol. De drak sig aldrig meget fulde i hendes selskab, men det var stadig ubehageligt at se de voksne ændre adfærd, og veninden fortalte også om, hvordan det ofte gik mere vildt for sig.

Nyd din ungdom

Selvom Pernille var skeptisk over for alkohol, stod hun lige pludselig i en gymnasieklasse, hvor det var kutymen at drikke og feste. At nyde sin ungdom.

"I gymnasiet spillede jeg en masse fodbold, men så stoppede jeg, fordi jeg lidt mistede lysten. Holdet faldt fra hinanden, og så syntes jeg, der var nogle andre ting, der begyndte at være mere interessante. Jeg begyndte at feste og drikke en masse i stedet."

De sidste år af Pernilles gymnasietid tog hun i byen hver weekend. Hun havde det sjovt med sine venner, blev ude til solen stod op og tilbragte ofte resten af weekenden på langs – med ondt i hovedet.

"Med alkohol og den fede, salte kost, jeg spiste, når jeg havde tømmermænd, så tog jeg ret hurtigt på. Så jeg vejede næsten 90 kilo på det tidspunkt, og jeg er altså 1,70 høj."

Når tømmermændene meldte sig, tænkte Pernille ikke meget over, hvad hun spiste. Hendes cravings tog over, og hendes mave føltes som et sort hul, der aldrig kunne blive mættet.

"Generelt i gymnasietiden, og især i 3.g, oplevede jeg enormt meget stress. Vi havde rigtig meget drama i vores klasse på mange fronter, og selvom jeg prøvede at holde mig ude af det, så påvirkede det stadig miljøet i klassen. 

Det gjorde også, at jeg ikke havde overskud til at have en bevidsthed om, hvad der var sundt for mig."

Både fysisk og mentalt kunne Pernille mærke, at hun ikke havde det særligt godt. Hun sov dårligt, og hendes humør dalede. Hendes spisevaner var dårlige, og weekendens endeløse – og våde – nætter blev hendes coping-strategi.

"Jeg har haft mange gode aftener med mine venner og veninder, og jeg har fået nye bekendtskaber også. En af mine bedste veninder har jeg mødt til en fest. Alkoholen gør jo, at man bliver god til at snakke med folk, og jeg kunne godt lide at blive hjulpet lidt ud af min introverte boble."

Når alkoholen løb i årene, tænkte Pernille mindre over, hvad andre tænkte om hende. Hun var lidt mere ligeglad med, om hun kom til at gøre noget pinligt. I de svære år i gymnasiet, hvor både krop, kærlighedsliv, venskaber og sind fyldte meget for Pernille, blev alkoholen en måde, hvorpå hun kunne lukke ned for alle tankerne.

En defekt stopknap

Da gymnasiet var slut, og huerne var kommet på, ventede en lang række festlige studenterarrangementer. Selvom der blev drukket meget i den tid, følte Pernille egentlig, at hun havde det hele under kontrol.

"Jeg har en eller anden form for stopknap, hvor jeg oftest har kunne mærke, når jeg havde fået nok og kunne sige til mig selv, at nu hedder den sodavand eller vand. Sådan har jeg altid haft det, indtil jeg på et tidspunkt mistede kontrollen."

LÆS OGSÅ

Jordemoder om træning under graviditet: Derfor bør din krop være stærk til fødslen

Kom med til gravidtræning en solrig morgen i Silkeborg. Her er det styrke og vejrtrækning, kvinderne har i fokus – det er nemlig den slags superkræfter, de får brug for, når de inden længe går i fødsel.

Aftenen står lidt sløret i Pernilles bevidsthed. Det instinkt inden i hende, som normalt fortæller hende, at nu skal hun stoppe, blev druknet i rom og cola-drinks. Pernille endte med at kaste op og kunne nærmest ikke gå på sine ben.

"Efter den oplevelse tænkte jeg, at så fuld skulle jeg aldrig være igen. Det var ikke sjovt. Især heller ikke dagene efter, hvor jeg havde det virkelig skidt. Jeg havde ikke haft det sådan før, og det skræmte mig."

Efter den voldsomme oplevelse begyndte Pernille at trappe ned med alkoholen. Men det viste sig at være sværere end som så. Mange aftener gik hun i byen med planer om kun at drikke et par genstande og gå tidligt hjem, uden at det var sådan, det endte.

"Jeg følte meget tydeligt, at folk omkring mig – både bevidst og ubevidst – brugte den her gruppepres-taktik. Det gjorde, at jeg ikke havde tid til at overveje, hvor jeg egentlig var henne i det hele. Om jeg gik imod mine værdier og det, jeg egentlig havde planlagt for den aften."

Pernille kunne mærke de skæve blikke og hurtige kommentarer med det samme, hvis ikke hun stod med en drink i hånden. Som strategi mod at forholde sig til sine venners utilfredshed, bestilte hun drikkevarer, der lignede alkohol.

"Hvis ikke jeg havde noget farverigt i mit glas, så ville folk lave sjov med, om jeg havde fået for meget, og om jeg var svagdrikker. Men så tænkte jeg, at der er jo ikke nogen, der kan vide, om jeg drikker cola eller en cola med rom – så jeg begyndte bare at bestille sodavand."

Som studenterfesterne ebbede ud, kunne Pernille mærke, at hun for alvor gerne ville tage sin sundhed seriøst og gøre noget godt for sin krop.

"Jeg begyndte at fokusere mere på mig selv og min krop, så jeg læste en del om alkohol og om, at det påvirker så mange ting livsstilsmæssigt. Så jeg sagde til mig selv, at jeg ikke ville røre alkohol i en måned."

Den ene måned blev til to, som blev til tre, og pludselig havde Pernille ikke drukket noget alkohol i fire måneder. Hun begyndte også i fitness og ændrede sin kost, og langsomt blev også søvnen dybere og humøret højere.

"Efter fire måneder tænkte jeg, at nu kunne jeg godt tage ud på en bytur igen. Jeg kan huske, at jeg drak mig lidt fuld, men jeg havde det overhovedet ikke sjovt. Det var hyggeligt at være sammen med mine venner, men det var ikke det værd at være fuld."

LÆS OGSÅ

Passer du på dit syn? Her er 4 sygdomme du skal holde øje med

Sender du din bil til service hvert år? Så husk at gøre det samme med dit syn. Det kan gøre en stor forskel for din sundhed.

Pernille holdt sig til sodavand resten af aftenen, og dagen efter vågnede hun og tænkte, jeg har det sgu godt – det vil jeg gerne fortsætte med at have.

Hun besluttede sig for, at hun sagtens kunne gå i byen uden at skulle drikke.

Pas din egen butik

I starten fortalte Pernille ikke sine venner, at hun var stoppet med at drikke. Hun var bange for de reaktioner og det pres, hun havde oplevet før. Det virkede heller ikke rigtigt til, at der var nogen, der lagde mærke til det.

"Jeg tror, at folk var mere fokuseret på at blive fulde, så de passede ligesom deres egen butik. Men efter et par fester begyndte kommentarerne at komme."

Pernille forklarede tålmodigt, at hun prøvede at stoppe med at drikke, eller at hun bare ikke havde lyst, men oftest blev hun mødt med totalt uforstående blikke. Da det langsomt gik op for dem omkring hende, at hun ikke drak, fik det også andre konsekvenser.

"Jeg har oplevet at blive skåret fra socialt. Jeg har mistet enormt mange venner og bekendtskaber, som jeg plejede at se meget, da jeg gik i byen. Når folk begyndte at få at vide, at ”Pernille drikker ikke rigtig mere”, så blev jeg heller ikke inviteret med til særlig meget. 

Skulle jeg være en del af fællesskabet, så skulle jeg drikke mig fuld."

Pernille var enormt ked af at opleve, at de mennesker, hun troede, holdt af hende, skar hende fra så let som ingenting. Hun syntes sagtens selv, at hun kunne være en del af festen uden at skulle drikke, men den beslutning blev taget for hende.

I dag ser Pernille det ikke som et tab, at hun mistede mange af sine gamle venner, da hun skar alkoholen fra. For i stedet er hun kommet ind i et meget sundere miljø, bl.a. via sin træning, hvor alkohol slet ikke fylder i hendes relationer.

"Jeg har levet sådan her, hvor jeg nærmest ikke har drukket noget som helst i snart 10 år, og i dag er det slet ikke noget, jeg savner. Jeg kan godt finde på at tage i byen eller til fester – men så er det på mine præmisser. Og hvis nogen skal kommentere på det, så tager jeg en snak med dem om det."

Pernille oplever ofte, at dem, der har fordomme eller kommenterer negativt på, at hun ikke drikker, er mennesker, der ikke har hørt historien fra hende selv. Når hun forklarer dem, hvorfor hun ikke drikker, bliver de meget mere accepterende.

"Men det kræver jo også, at man er stædig. Enten skal man være ligeglad og sige, det kommer ikke dig ved, men jeg kan godt lide at tage snakken og fortælle, hvorfor jeg har valgt det fra. 

Jeg er uddannet i idræt og sundhed, så ofte begynder folk også at åbne op omkring deres egen sundhed og forhold til alkohol."

Når Pernille tager sig tid til at fortælle og forklare, oplever hun ofte, at de mennesker, hun taler med, begynder at overveje, om de måske selv drikker for meget. Hun spørger nysgerrigt ind til, hvordan alkoholen påvirker dem og får oftest de svar, hun selv kender så godt: dårlig søvn, nedprioriteret kost og motion.

"Nogle oplever også, at de bliver ophævet i ansigtet eller røde i hovedet dagen efter. Der er så mange vilde historier, og dem hører jeg, fordi jeg er villig til at have en dialog i stedet for at gå i forsvarsposition. Det føles enormt godt, hvis jeg kan inspirere nogen, der måske ikke har tænkt så meget over det til rent faktisk at tage stilling," siger Pernille, der også har haft dybe samtaler med folk, der fortæller, at de drikker alkohol, fordi de ikke tror, at deres personlighed er god nok uden.

"Jeg synes, man skal overveje, om det er det værd at drikke alkohol for at få en personlighed, som i virkeligheden ikke helt er ens egen."

Døren til en ny virkelighed

Da Pernille begyndte at sætte sig ind i, hvad der egentlig var sundt for hendes krop, var det en viden, hun ikke kunne glemme igen – og det gjorde det faktisk svært ikke at handle derefter.

"Når jeg har haft personlig træning, så har jeg snakket med mine klienter om, at vi har nogle døre omkring os, og når man lærer noget nyt, så åbner man en ny dør, om man vil det eller ej. Så ser man en ny virkelighed, og så kan man ikke bare lukke den dør igen."

I dag er det 10 år siden, Pernille i smug begyndte at skære ned for sit alkoholindtag, og selvom hun godt kan savne de lange, lyse morgener og den løssluppenhed, der følger med, er opvejningen nem for hende.

LÆS OGSÅ

Her er 10 advarselstegn på demens - og ekspertens bud på forebyggelse

Vi kan ikke styre, om vi bliver ramt af demens, men forskning viser, at vi selv kan gøre en hel del for at forebygge sygdommen. Her får du ekspertens effektfulde greb.

"Jeg har helt klart et andet overskud både kognitivt og mentalt. Mit helbred har det bare godt, og jeg sover bedre. Det er ikke, fordi jeg går og er ekstatisk glad hele tiden, men jeg er mere i balance. Jeg kan regulere mine følelser meget bedre."

I takt med at Pernille skar ned på alkoholen, steg hendes interesse for styrketræning også. De to ting hænger uadskilleligt sammen for hende, for hun har slet ikke lyst til at ofre flere dage hver uge på at ligge på langs på sofaen og på den måde komme bagud med sin træning.

"De mennesker, jeg omgås med nu, føles mere oprigtige. Det er ikke overfladiske relationer, men mennesker, som reelt går op i, hvordan jeg har det. Vi dyrker motion sammen og hygger os på alle mulige måder, der ikke handler om alkohol."

I bagklogskabens skarpe lys ser Pernille tilbage på sin ungdom med andre øjne, og hun kan godt ærgre sig over, at hendes egen sundhed kom i anden række.

"Hvis jeg kunne gå tilbage, ville jeg nok have været ung på en anden måde. 

Dengang tænkte jeg, at det var den rigtige måde at være ung på – at det var en tid, jeg aldrig ville få igen. 

Men nu føler jeg, at jeg kunne have udnyttet tiden meget bedre."