Cecilie Hother
SPONSORERET indhold

Vil du bakke op om Cecilie Hothers nye bevægelse #noknu? Læs med her

Vil du forpligte dig til at holde en god tone og bakke op om bevægelsen #noknu? Læs Cecilie Hothers SoMe-manifest her.

Af: Redaktionen Foto: Franne Voigt
25. aug. 2021 | Livsstil | ALT for damerne

Tænk, hvis det lykkedes.

Tænk, hvis det ægte var slut med kommentarer som ”Klamme kælling, jeg brækker mig” og ”Selvoptagede medieluder”, og danskerne for alvor knækkede koden til at holde den gode, anstændige tone på sociale medier og hverken fremsagde trusler eller brugte nedladende, racistiske og sexistiske ord.

Måske flere ville blande sig i debatten og turde dele sårbare sider af sig selv?

Det håber og tror tv-vært Cecilie Hother. Hun har selv mærket online-hadet på egen krop og eget sind, og derfor har hun udarbejdet et SoMe-manifest og startet bevægelsen #noknu, som hun håber, at mange danskere vil tilslutte sig i kampen mod online-had.

Læs også: Cecilie Hother siger fra: ”For mig virker det helt formålsløst”

Hvis du skriver under på manifestet, som du kan se nedenfor, er tanken, at du forpligter dig til at opretholde en god tone og er med til at gøre internettet og de sociale medier til et rarere og mindre skadeligt sted at være for alle.

Ønsker du at bakke op om Cecilie Hothers kamp for at stoppe online-mobningen, kan du skrive under – enten fysisk eller mentalt – på manifestet, tage et billede af det og lægge det op på dine sociale medier med hashtagget #noknu.

(Klik på manifestet for at få det i stor størrelse)

Nok nu some manifest cecilie Hother alt for damerne.jpg

Anbefalet til dig