Gunhild husker julen i 1940’erne: ”Julegaverne var små”
Julen har altid lignet sig selv – og dog. For dykker vi ned i detaljerne, så julen anderledes ud i ”gamle dage”. Ikke mindst skiftede højtiden udtryk, alt efter om man kom fra arbejderklassen, boede på landet eller var brugsuddelerens forkælede datter. Her fortæller Gunhild om sin barndoms jule i 1940'erne.
Mit barndomshjem var en gård ved Kværndrup på Fyn, hvor jeg voksede op med mine seks søskende.
Nogle år var der masser af sne, og så byggede vi snemænd. Sneen var så ren, at vi tog en kop og hældte sne og noget af vores mors hjemmelavede bærsaft i og mosede det med en ske. Vi var ikke vant til slik, så det var det bedste, vi kunne få.
Det første tegn på jul var, når min lærerinde tegnede en granguirlande på tavlen. Hun tegnede lys på, og hver dag frem til jul skulle en af os elever op og tegne en flamme på et af lysene. Vi var altid så spændte på, hvis tur det var.
Inden jul var der julebal i friskolen, hvor jeg gik. Alle havde deres egen mad med, og så sad vi sammen og spiste i skolestuen og fik en gul sodavand til. Vi fik også kiks med roquefortost, og det syntes jeg var så spændende, og så gik vi om træet, som var pyntet med hjemmelavet pynt. Min mor var dygtig til det, og jeg kunne tydeligt se, når jeg gik forbi et stykke pynt, hun havde lavet. Hun kunne folde et stykke papir og klippe i det, og når hun foldede det ud igen, var der en hel række nisser, der holdt hinanden i hånden.
Gunhild og lillesøster Lise i hjemmesyede kjoler. De var ofte ens, for deres mor syede ofte til børnene af aflagt tøj fra de voksne.Foto: Privat
Engang fik vores so smågrise, men den mindste kunne ikke klare sig. Så vi tog den ind i køkkenet, hvor den boede i en papkasse ved komfuret. Vi børn elskede den gris, som vi kaldte Yndig, og gav den sutteflaske. Da den blev stor, kom den ud i svinestien, hvor vi gik ud og fodrede den med køkkenaffald. Yndig var noget særligt, og vi blev ulykkelige, da vores far i december sagde, at den skulle slagtes.
Jeg kan stadig huske, da hjemmeslagteren kom. Vi lå oppe i vores mors seng med fingrene i ørerne for ikke at høre Yndigs sidste skrig. Men da det blev juleaften, spiste vi Yndig uden at tænke over det.
Til frokost stod den på risengrød, som mor skulle bruge resten af til risalamande. Om eftermiddagen fik min fire år ældre søster til opgave at læse højt for os yngre søskende, for ellers blev dagen så lang. Jeg kan blandt andet huske bogen Lille Maries Juletræ. Det var så hyggeligt at sidde ved kakkelovnen i stuen og få læst højt alle sammen.
Gunhilds forældre, Anna og Niels, på deres gamle dage. Juletræet så sådan ud altid, husker Gunhild, men flettede hjerter i glanspapir og lametta på grenene.Foto: Privat
Juleaften fik vi ribbensteg og medisterpølse, som min mor lavede. Vi børn hjalp ved, at den ene kørte håndtaget på kødhakkeren, mens den anden holdt i tarmen i den anden ende, hvor medisterpølsen kom ud. Vi var selvforsynende med mange ting, så selv om vi var en stor familie med syv børn, manglede vi aldrig mad. Appelsiner blev dog indkøbt, og jeg kan huske duften, når de blev pillet og delt mellem os. Der var jo ikke en hel til hver.
Juleaften kom faster Mary, som ganske usædvanligt for den tid var skilt. Hun interesserede sig ikke for os børn, men hun og min far kunne sidde og snakke til langt ud på natten. Vi kom i vores skoletøj, for det var det pæneste, vi havde. Mor havde selv syet det. Når vi havde spist, skulle vi alle syv stå i gangen i mørket og vente på, at træet blev tændt i stuen. Julegaverne var små; det kunne være sokker eller vanter, som vores bedstemor havde strikket, for der var ikke penge til at købe den slags. Det var et meget nøjsomt samfund ude på landet efter krigen.
Om Gunhild Lundsgaard, født 1944
Pens. lærer.
Fraskilt, mor til en og bedstemor til to.
Vokset op på en gård i Kværndrup på Fyn. Bor i dag Svendborg.
Vidste du, at ...
Det er sjældent hvid jul i Danmark, men disse år var der sne at boltre sig i: 1915, 1923, 1938, 1956, 1981, 1995, 2009, 2010.
Man har kendt til julealmisser siden 1800-tallet, men ordet julehjælp optræder først i 1903, hvor man begyndte at dele mad ud til fattige familier med mere end tre børn.
Der var rationering på mange fødevarer under krigen, og det fortsatte frem til 1952 på blandt andet sukker og kaffe, og derfor husker mange erstatningsmarcipan, som bestod af for eksempel kartoffelmos, flormelis, mandelessens og salatolie.
I første halvdel af 1900-tallet var celluloiddukker en almindelig julegave til piger fra det bedre borgerskab. Celluloid var et formbart materiale, der mindede om plastik. I 1952 fandt man ud af, at det var ekstremt giftigt i forbindelse med spyt og var årsag til dødsfald blandt børn. Dukkerne blev derfor forbudt.
Kilder: DMI, Kristeligt Dagblad, Nationalmuseet og dukkedroemme.dk
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.