Derfor er det GODT, at du nu giver slip på dit nytårsfortsæt

Vi er nået til det tidspunkt på året, hvor nytårsforsætterne har mistet deres greb om vores samvittighed. De ændringer, der holder ved, er ikke dem, der knytter sig til gode intentioner, men dem, der har været lettest at implementere i vores hverdag. Og mens du mærker skyldfølelsen nage over at dit rygestop/livtag med veganisme/spirende yogapraksis ikke holdt forbi anden mandag i januar, så fortvivl ikke. Sig tillykke til dig selv! Du har ikke en svag moral eller en slap rygrad. Du har derimod tillid til din egen dømmekraft. Du er i stand til at vurdere helt selv, hvornår du skal skifte danskvand ud med Gin & Tonic, og hvornår en Christianshavnertærte er en langt bedre ide end en poke bowl med ekstra tang og tofu.

For nylig gik jeg i gang med at lytte til forfatter Elizabeth Gilberts podcast “Big Magic”, der udspringer af hendes glimrende bog af samme navn. Budskabet hos hende er, at vi ikke skal give os selv en mental dummeflad, hver gang vi fejler på vejen hen mod et større mål. Tværtimod. Hvis vi vil leve et forløst, kreativt liv, skal vi få vores emsige, indre flagellant til at holde kæft, og i stedet lytte til dens langt venligere søster: mavefornemmelsen. Og så skal vi afløse de forkætrede nytårsforsætter med noget så forløsende som en permission slip. En tilladelsesblanket til at hengive os til livets tilbud.

LÆS OGSÅ: Klumme: Er det blevet en hobby at fastholde snakken om ens ulykke?

Samme inspirerende budskab har den Emmy-vindende manuskriptforfatter Shonda Rhimes i sin bog “Year of Yes”. Hun er mor til tre og hovedforfatter på tv-serier som “Greys Anatomy” og “Scandal” og executive producer på “How to Get Away with Murder”. Rhimes havde desværre også udviklet sig til at være en fortravlet, kronisk nej-siger. Nej til festen, nej til at lege med sine børn, nej til at gå på en date eller drikke en fyraftensøl med kollegerne. Hun havde jo for travlt. Sandheden var bare den, at hun i sin iver efter at gøre sin pligt havde mistet kontakten med sin lyst. Forfatteren konstaterede, at den ændring, hun skulle lave i sit liv, ikke handlede om afsavn, men om at tillade sig selv glæde. Derfor lavede hun et dogme for sig selv og skrev efterfølgende en bog om oplevelsen: I et helt år skulle hun sige JA til alt det, hun normalt ville affeje med et nej.

I de sidste to måneder er jeg gået rundt med en uåbnet pakke cigaretter i min taske. Jeg er ikke ryger. Jeg er festryger. Og jeg har lovet mig selv, at jeg aldrig proklamerer “nu ryger jeg ikke mere”, selvom jeg som mor og meningsdanner burde gøre det. For jeg kan konstatere, at den lille pakke Kings i tasken minder mig om, at når jeg når som helst kan påberåbe mig mit festprivilegium og ryge en cigaret, så behøver jeg ikke at gøre det. Netop fordi muligheden står åben for mig, behøver jeg ikke at benytte den.

LÆS OGSÅ: Sine Gerstenberg: Der er to typer kvinder i verden, og hver dag skal vi vælge, hvem af dem vi er

Så hermed forærer jeg dig, kære læser, en permission slip. Til at trykke på snooze ti gange i træk fremfor at springe i løbeskoene. Til at bestille en durumrulle med ekstra hvidløgsdressing på vej hjem fra din kiksede Tinder-date.

Til at undlade at se den kloge dokumentar på Netflix og i stedet se et afsnit af ”Friends”. Igen. Og fordi du gerne må, så lover jeg dig, at du helt automatisk kan give slip på fristelsen. For den er ikke længere forbudden frugt, den er bare endnu en mulighed på hylden, du kan vælge til eller
fra. Ikke fordi du skal, men fordi du vil.