Mads og Monopolet: dilemmaerne, vi husker

Med en dato klar og et telt i haven manglede de bare at placere bordene. Men hvordan?

I hestesko, mente Mads.

Om små borde, sagde konen.

"Hun er jurist og argumenterer virkelig godt. Hun har været på kursus i den slags. Vi diskuterede det længe, og vi endte med at sidde ved små borde," siger han i en pressemeddelelse om episoden, der startede idéen dengang for 10 år siden. For Mads Steffensen havde nemlig fået besked på at fylde sendefladen på P3 fra ni til 12 om lørdagen.

"Det tog ikke mange minutter. Programmet skulle have et simpelt skelet og derudover en masse ubekendte. Det var vigtigt for mig at lave et program, som passede til mig som vært, og jeg fungerer godt, når alting ikke er planlagt på forhånd."

Og voila, Mads og Monopolet så dagens lys. Siden da er det blevet til i omegnen af 3.700 dilemmaer oplyser DR.

"Hvad med hende, der ville spise en kat?"
For at fejre succesen har Mads Steffensen sammen med programmets faste paneldeltagere inviteret til jubilæum i DR's koncertsal i dag. Inden da har vi fanget faderen til programmet for at slentre en tur ned ad mindeboulevarden og høre, hvilke tre dilemmaer, han husker bedst.

- Det er jo en helt umulig opgave for mig at lave en greatest hits liste. Efter ti år og omkring... 4000 dilemmaer, så er det sin sag at udvælge tre, skriver han i en mail til ALTfordamerne.dk og uddyber:

- For hvad med ham, der ville spise en kat, hende pigen, der sendte blomster til en gammel venindes begravelse, og så pludselig får en besked fra den "afdøde" på Facebook. Eller hende, der blev sat til at obducere kærestens mormor, som hun kunne genkende på en ganske særlig tatovering. Eller hende der blev forelsket i en fyr fra Fona, men ved en fejl kom til at invitere hans kollega ud i stedet. Eller brødrene, der efter er særlig våd nytårsaften besluttede sig for at bytte koner, og så viser det sig at begge kvinder bliver gravide - og 20 år efter, ved drengene stadig ikke, at onkel er deres far. Eller hende, der skal have tømt lejligheden i Barcelona og aftaler med moderens kæreste, at han lige vil køre forbi med gutterne og hente de sidste store ting... og pludselig kommer hun i tanke om, at der ligger en dildo i natskuffen, og den behøver de ikke nødvendigvis at se, skriver værten i en mail. Og den fortsætter:

"Det er jo en helt umulig opgave for mig at lave en greatest hits liste."

- Eller alle dem vi har bragt sammen, eller alle dem, der er gået fra hinanden måske på grund af os. Og så alt det med højlydt sex fra overboen eller underboen eller genboen. Og ham avisbuddet, der ved en barmhjertig gerning gav en overskydende avis til en beboer på plejehjemmet og dagen efter sad der to og forventede samme gestus. Så du kan selv genhøre alle podcastene gennem årene, og så udvælge tre... for jeg kan ikke, slutter han.

Og det er jo egentlig ikke så mærkeligt. For alle dilemmaerne er tilsyneladende så populære, at lytterne flokkes om højtalerne hver lørdag. Ugentlig har programmet 700.000 lyttere for slet ikke at tale om de 130.000, der senere henter programmet på podcast.

"Det var et totalt sammenbrud"
To af de 15 faste medlemmer af Monopolet er Pernille Rosenkrantz-Theil og Asger Aamund. De kan til gengæld sagtens komme i tanke om to helt særlige historier, der stadig sidder i dem. Den ene for komikken, den anden for alvoren.

"Den likviderede ægtemand var sikkert en ondskabsfuld satan, der længe havde arbejdet på at blive ombragt."

- Det, jeg husker bedst, var en kvinde, der ringede ind, fordi hendes mor lige var kommet ud af spjældet, hvor hun havde afsonet straffen for at slå sin mand ihjel. Datteren skulle holde en kæmpe fødselsdagsfest, hvor der skulle komme en masse børn, og hun ville vide, om hun skulle invitere sin mor, siger Asger Aamund til ALTfordamerne.dk. Og grunden til, at dilemmaet står så lysende klart i erhvervsmandens erindring er simpel:

- Jeg sad sammen med Jan Gintberg og en kvinde. Jeg kan ikke huske hvem, det eneste jeg kan huske er, at jeg og Gintberg begynder at grine. Vi så begge to det komiske i moren og mordersken, der sidder der med en tebolle i den ene hånd og varm kakao i den anden og alle børnene omkring sig i nærmest biedermeierske omgivelser. Det var et totalt sammenbrud, og Mads Steffensen blev faktisk ret sur. Vi kunne bare ikke stoppe med at grine. Men altså, jeg syntes jo bare, moren skulle med. Den likviderede ægtemand var sikkert en ondskabsfuld satan, der længe havde arbejdet på at blive ombragt, haha.

"Vi kunne jo risikere, at han kom tilbage i en kiste"
- Det er ved at være virkelig mange år siden, men noget sætter sig. For mig var det en ung fyr på omkring 18-20 år. Det var dengang Irak-krigen stadig var i gang. Han ville mægtig gerne udstationeres som soldat og havde det svært med det i forhold til sine forældre og ville høre, hvad han skulle gøre, siger hun.

- For mig handler det om, hvordan man vejer hensynet til forældrene og det at man gerne vil leve sit eget liv. Og som forældre skal man sætte deres ønsker over sine egne. Jeg tænkte, at hvis det var min egen søn, der tog af sted i krigen, som jeg er meget i mod, ville jeg simpelthen være så bange. Ville jeg bakke ham op? Det ved jeg ikke. Grundlæggende er det et spørgsmål om, hvor egne interesser går og hensynet til, hvad ens børn gerne vil.

"Lige så let som nogle dilemmaer kan være, lige så tunge kan nogle også være."

- Lige så let som nogle dilemmaer kan være, lige så tunge kan nogle også være. Vi sad jo med en ung mands liv i hænderne. Vi kunne jo risikere, at han kom tilbage i en kiste. Det sad i mig bagefter. Jeg synes, det var et meget stort ansvar at få. Det er jo ikke sikkert, at vi på den måde har været udslagsgivende, men i panelet skal vi være os det ansvar bevidst, at vi snakker til en halv til en hel million lyttere og på en måde kan ændre folks livsbane.

Gennem tiden har flere forskellige danske berømtheder siddet med i panelet enten som faste eller gæstedeltagere. Det må siges, at det virkelig lykkedes Mads og konen at ramme en lytterguldåre. Noget Mads da også er stolt af.

- Jeg er enormt stolt over, at programmet stadig er så populært. Det er meget atypisk i den her branche, hvor alting er så flygtigt. Jeg tror, populariteten skyldes, at det er underholdende at lytte til dilemmaer, som man selv kan forholde sig til. Relationer mellem mennesker er altid interessante, og man kan sidde derhjemme og have en diskussion, som er lige så god som den i studiet, siger han.

LÆS OGSÅ: Uffe Buchard: Man bliver forhadt