Marianne Eihilt Vild med dans
SPONSORERET indhold

Marianne Eihilt om sit livs største sorg: ”Jeg har aldrig før været så ked af det”

Smilet er normalt stort hos danseinstruktør og Vild med dans-dommer, Marianne Eihilt, men da hun mistede sin farmor, var hun så ked af det, at hun hverken før eller siden har oplevet noget lignende.

Af:: Anette Sikjær og Simone Vedel Hellgreen Laursen Foto: Henrik Bjerg
21. okt. 2019 | Livsstil | Hendes Verden

Livet har for Marianne Eihilt været fyldt med mange dejlige oplevelser – både inde på og uden for dansegulvet. Men da hun i starten af 30’erne mistede sin farmor, viste livet sig fra en hårdere side.

Det fortæller hun i denne uges Hendes Verden.

- Jeg har været forskånet for store bump på vejen, men det var forfærdeligt, da min farmor døde. Vi har tætte bånd i min familie, og jeg så farmor næsten hver dag i min opvækst. Hun var en slags ekstra forælder, som stod klar med en franskbrødsmad, når jeg kom hjem fra skolen. Men også efter jeg flyttede hjemmefra, bestod vores bånd. Hun døde, da jeg var i begyndelsen af 30’erne, og det medførte stor sorg og et tomrum. Jeg har ikke hverken før eller siden været så ked af det, siger hun i interviewet.

Læs også: Stine Bosse om kærlighed: ”Et dødt forhold er det mest ensomme, du kan være i”

Vil leve livet fuldt ud

Marianne er klar over, at alting har en ende, men hun tænker ikke meget over sin egen sidste tid her på jorden. Hun håber bare, at hun har arvet sin 81-årige fars gode gener, og så er hun meget bevidst om at leve livet fuldt ud.

- Hvis jeg skal erkende, at det hele slutter en dag, så håber jeg, det sker med en bevidsthed om, at jeg fik det allerbedste ud af livet. Der kommer jo næppe en chance til, for hvis der findes genopstandelse, ville farmor helt sikkert have sendt mig et tegn, og det er ikke sket. Jeg vælger at tro på nuet i stedet, og heldigvis er jeg så vildt, vildt glad for det, jeg er i.  

Læs hele interviewet med Marianne Eihilt HER.

Anbefalet til dig