Sammenbragt familie: Sådan får I det til at fungere

Tag to forelskede, fraskilte forældre med hver deres sæt børn. Flyt dem ind i et hus og sæt de to efternavne på døren, og alle er glade og bliver automatisk bedste venner. Hmm. Nej, så let går det desværre ikke.

At sammenbringe to familier, der har været gennem et brud, er hårdt arbejde, og det kræver, at de voksne er sikre i deres sag og tager ansvar for at få den ny familie til at fungere. Vi har allieret os med børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, som ved, hvordan man bør takle den situation – på den måde, der er allerbedst for børnene.

Hvor lang tid skal der gå, fra man bliver skilt, til man præsenterer sine børn for sin nye kæreste?

– Der skal gå en rum tid. Når man bliver skilt, og hjemmet brydes op, er det vigtigt, at barnet finder en hverdag hos både sin mor og far og får en fast hverdagsrutine, så det begge steder har en genkendelig hverdag. Hvis jeg skal sætte tid på, vil jeg sige, at det tager et halvt års tid. Og så skal man i sit hjerte gøre sig klart, om man virkelig vil det her, for set fra et barns synsvinkel er det dybt alvorligt.

Hvor længe skal der så gå, før man flytter sammen med en ny kæreste?

– Omkring et års tid fra skilsmissen. Det halve år, fra man bliver præsenteret for hinandens børn, kan man se dem og gå i biografen eller spise sammen og prøve at vinde børnenes venskab. For det er alt for meget på én gang for børnene, hvis der pludselig flytter en fremmed mand eller kvinde ind hos dem. Det er vigtigt, at den nye partner prøver at etablere et venskab med børnene – mor/far-rollen er optaget – og udstråler “Jeg vil dig gerne.

Det at knytte bånd til et barn tager lang tid. Og mens man lærer børnene at kende, skal man bruge tid på at tænke på, om man kan rumme det; spørge sig selv: Vil jeg kunne elske det her barn? Vil jeg kunne have, at han/hun kommer ind og ligger hos os om morgenen? Vil jeg kunne dele mine egne børn? Der skal ligge en lyst til, at man skal have et godt liv sammen med børnene, og det tror jeg, at mange overser i forelskelsens rus. Det er altså ikke kun den voksne, man skal forelske sig i, man skal også forelske sig lidt i børnene, ellers gør man virkelig børn ondt.

Når man flytter sammen

De nye familiemedlemmer

Stå ved dine følelser

Kan man tillade sig at flytte langt væk, fordi man finder en ny mand eller kone?

– Nej, det synes jeg ikke. Med mindre der har været vold eller overgreb af en art, for i de tilfælde kan der være et psykisk behov for at komme langt væk, men det er heldigvis så sjældent. Ellers vil jeg sige, at man bør bo i nærheden af hinanden, så børnene kan beholde samme børnehave, skole, venskabsgruppe og i en højere alder kan cykle til og fra hinanden, så bliver smerten meget, meget mindre.

Det bør man give sine børn. Det er som at rive gulvtæppet væk under børnene, hvis man for eksempel flytter fra en lejlighed i København til et hus i Nordjylland, og uanset deres alder frarøver du jo børnene en dybere kontakt med den anden forælder, og set med barnets perspektiv er det meget sørgeligt.

Må man gøre forskel på børnene for eksempel med størrelse af gaver?

– Nej. De skal have det samme, sådan er det.

Må man være ærlig over for sit eget barn, hvis det for eksempel brokker sig over et af ens partners børn?

– Det handler om konfliktløsning på et højt plan, når man lever i en sammenbragt familie. Hvis ens kærestes teenagedatter laver en scene og smækker døren i hovedet på ens 8-årige søn, skal man jo ikke sige: “Uh, hun er da sød.” Så er det noget med at sige: “Der er godt nok ild i rumpen på hende, og jeg kan godt forstå, du bliver forskrækket, når hun smækker sådan med døren. Men jeg tror, hun bare bliver gal, og så smækker hun med døren” og så senere gå ind til pigen og sige: “Det er okay, at du bliver vred, men du skal ikke smække døren i hovedet på os”.

Det er vigtigt at stå ved de følelser, der er, og sætte ord på dem. Når et barn kommer og siger: ”Hun er dum,” så skal man ikke sige: “Ja, hun er dum” men “Nej, hun er ikke dum, men det, hun gjorde, er ikke rigtigt”. Man skal forholde sig til den handling, der er årsag til konflikten.

Hvad hvis det ikke går i den sammenbragte familie? Skal man så flytte eller holde ud så længe som muligt?

– Hvis man flytter, er det jo brud på brud for børnene. Det bedste er at forebygge ved at tage sig god tid til at lære hinanden og hinandens børn at kende – og tænke sig rigtig godt om, før man flytter sammen. Men hvis man skilles igen, er stedforældrene forpligtede, for der er jo knyttet nye bånd.

Så en ny skilsmisse skal planlægges. Børnene har allerede mistet én familie, og de bruger meget energi på at knytte nye bånd til den nye familie, og hvis de så også mister dem, er det anden gang, de mister en familie, og så sidder de i en hård knibe.

Hvad er den bedste måde at støtte sin sammenbragte familie på?

– Det afgørende er, at de to voksne tager lederskabet og ansvaret på sig. De skal lede en børneflok sammen, samtidig med at de er dybt forelskede, og der stadig er en masse praktiske ting og sorg over, at det gamle ægteskab ikke gik. Og så skal de to voksne gennemdiskutere opdragelse, husregler, og den nye familie indgående, allerede inden de flytter sammen. Det er også en god idé at have alene-tid de ‘hold’, man var fra starten, så manden tager sin søn med på fisketur alene, og kvinden tager sine børn med ud at svømme, hvis de for eksempel gjorde det før. Det er helt legalt, men det er vigtigt, man siger det, som det er: “Nu vil de gerne med deres mor, så skal de tale om pigeting og tøj, men så tager vi to ud og spiller fodbold, ligesom vi plejer.

Og det er en glimrende mulighed for den enkelte forælder at tale med børnene om, hvordan de synes, det går, og om der er nogle ting, de synes, man kan gøre anderledes. Og det er også helt lovligt at tage om sit barn og fortælle, de er ens bedste – “Selv om de andre er kommet, er du stadig min lille skat”. Børnene ved jo godt, at det bånd, der er mellem de biologiske forældre og deres børn, er stærkere end det, der er mellem den nye voksne og de nye børn.