Skøn mormor-dessert: Lav selv "Bondepige med slør"
Bondepige med slør er en ægte mormor-dessert, som består af æblegrød, rugbrødsknas og flødeskum. Navnet refererer til gamle dage, hvor det var helt almindeligt, at kvinder gik med tørklæde – og slør, hvis man var fin på den. Og netop sløret er en reference til flødeskummet, der indgår i desserten. Du kan sagtens skifte æblegrøden ud med andre typer af frugtgrød.