Skaldyrssalat med citrongræs
SPONSORERET indhold

Skaldyrssalat med citrongræs

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Sund asiatisk inspireret salat med rejer, der smager himmelsk og er nem at lave. Server den til aftensmad eller lad den være en del af den sunde julebuffet.

Af: Vibeke Lehn Foto: Maria Warnke Nørregaard
04. nov. 2019 | Opskrift | Fit living
4 personer | Total: 20 min

Ingredienser

500 g kogte, pillede tigerrejer
Frisk koriander
2 stilke bladselleri
1 lille, udkernet rød peberfrugt
1 bdt. forårsløg
2 tsk. sorte sesamfrø

Dressing:
Saft af 1 lime
1 spsk. knust citrongræs
5 g palme- eller rørsukker
1 spsk. fishsauce
Salt og peber

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    133 Kcal
  • Fedt:
    15 %
  • Protein:
    59 %
  • Kulhydrat:
    26 %

Sådan gør du:

  1. Pisk dressingen sammen, og smag den til.
  2. Skær bladsellerien og peberfrugten i små tern, og snit halvdelen af forårsløgene fint. Hak korianderen let.
  3. Vend dressingen sammen med rejer, koriander, bladselleri, peberfrugt og de fintsnittede forårsløg.
  4. Skær de resterende forårsløg i tynde strimler på langs, læg dem i en skål med koldt vand og eventuelt et par isterninger, og sæt dem i køleskabet i en halv times tid, indtil de krøller.
  5. Smag salaten til med lidt frisk koriander, og anrét den i en skål med de krøllede forårsløg på toppen og et drys sesamfrø.

Anbefalet til dig