Snackbrød med bacon, ost og oliven
SPONSORERET indhold

Snackbrød med bacon, ost og oliven

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Den røgede og let salte smag af bacon passer perfekt til nybagt brød. Prøv dette snackbrød, hvor der udover bacon, også er ost og oliven i. Server brødet med en cremet aioli til. Mums!

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
27. aug. 2019 | Opskrift | Hendes Verden
20 skiver

Ingredienser

100 g sorte oliven uden sten
2 stænger bladselleri
300 g hvedemel
125 g bacon i små tern
150 g reven cheddar eller gruyere
3 æg
2 tsk. bagepulver
4 spsk. mælk
¾ tsk. salt
peber

Tilbehør: aioli (se bokstekst)

Sådan gør du:

  1. Steg baconternene gyldne på en tør pande, og lad dem sryppe af på et stykke køkkenrulle.
  2. Hak oliven groft. Skær bladselleri i små tern. Kom bacon, oliven og bladselleri i en skål, og bland med de øvrige ingredienser.
  3. Saml dejen, og fordel den i en smurt brødform. Bag brødet ved 180 gr. ca. 40 min. på anden nederste ovnribbe.
  4. Afkøl brødet, og skær det i skiver.

Anbefalet til dig