Ulla Essendrops krop sendte hende en tydelig besked: Det har været en stor gave

Det føltes lidt som at have sådan en kokkekniv med et aflangt skaft permanent siddende i armen.

Sådan beskriver Ulla Essendrop de smerter, hun gik rundt med for et par år siden – men som hun alligevel slog lidt hen.

LÆS OGSÅ

Passer du på dit syn? Her er 4 sygdomme du skal holde øje med

Sender du din bil til service hvert år? Så husk at gøre det samme med dit syn. Det kan gøre en stor forskel for din sundhed.

"Jeg er tidligere danser, og som danser er du vant til at vænne dig til smerte, fordi kroppen bare altid gør lidt ondt," forklarer hun.

Da smerterne var på sit højeste, var Ulla vært på DRs 'Aftenshowet'. En aften var huslæge Peter Qvortrup Geisling gæst i studiet, og da udsendelsen var overstået og kameraerne slukket, prikkede han til hende og sagde, at der da vist var noget, hun lige skulle have kigget på. 

Under udsendelsen havde han bemærket, at Ulla nærmest ikke kunne bruge sin venstre arm. Hun måtte faktisk brugte den anden arm til løfte den rundt, når hun skulle flytte den.

Da hun fik armen tjekket, blev det da også klart, at smerterne ikke kom af ingenting. En udredning afslørede, at Ulla havde en dobbelt diskusprolaps i nakken, som skyldtes slid.

På trods af den alvorlige besked følte hun en enorm glæde over endelig at finde ud af, hvad der var galt.

"Jeg var rigtig, rigtig glad for, at det fik et navn, for så var det ikke bare noget, jeg gik rundt og bildte mig ind. Man kan blive helt skør af at få mere og mere smertestillende medicin, så det var rart at finde ud af, at det ikke bare var mig, der peb, men at der rent faktisk var noget om det."

Året forinden havde Ulla været igennem to store operationer i maven for tarmslyng, og nu skulle hun så også opereres i nakken. Heldigvis gik operationen godt, og allerede få dage efter forsvandt smerterne.

De to sygdomsforløb og de efterfølgende genoptræninger blev afsæt for en ny tilgang til træning. Styrketræningen er i dag det vigtigste på Ullas sundhedsmæssige agenda, og hun holder stædigt fast i øvelserne for nakke og core.

"På grund af operationerne har jeg ekstremt meget fokus på styrke. Efter jeg blev opereret i maven, fik jeg at vide, at succesen af ens genoptræning handler meget om, hvor god form du er i, og om din mave kan hele, så jeg har fået totalt respekt for coretræning. 

Mit forløb med nakken gjorde mig opmærksom på, at jeg skal styrke mine nakkemuskler, for jeg skal simpelthen aldrig igennem det her igen. 

Jeg skal i hvert fald gøre alt, hvad jeg kan for at forebygge det, så hvis det nogensinde sker igen, vil jeg kunne se tilbage og vide, at det i hvert fald ikke skyldtes min egen sløsethed. Jeg vil vide med mig selv, at jeg virkelig har gjort alt for at bygge min nakke og mine muskler op igen," siger Ulla.

Optimalt laver hun styrketræningsøvelserne seks dage om ugen. Dem for nakken laves stående eller liggende på sengen, dem for maven laves på en måtte på gulvet, og så har hun nogle håndvægte til træning af armene.

"Jeg har ikke tid til at træne i lang tid ad gangen, så mit fokus er de tre muskelgrupper, og så krydser jeg fingre for, at løb giver noget til mine ben. Det gode ved øvelserne er, at jeg kan lave dem alle steder, så træningen bliver fleksibel og nem. 

Jeg har så mange gange lavet den der med at tegne et fitnessmedlemsskab, som så bare lå og samlede støv, men nu har jeg lært, at det skal jeg ikke gøre mere," siger Ulla, der meget gerne hører podcasts, når hun træner, så hun udnytter tiden optimalt.

"I kraft af mit job skal jeg hele tiden følge med i, hvad der foregår, så jeg lytter til alle mulige podcasts om Danmarks og verdens tilstand. 

Det er effektivt, og min hjerne kan godt lide, at jeg får slået to fluer med ét smæk. Og samtidig får jeg ændret fortællingen om, hvad det handler om. 

LÆS OGSÅ

Træn et par minutter om dagen - og bliv sundere

Leve længe – hvem vil ikke gerne det? Den gode nyhed er, at man ikke behøver at være perfektionist, når det gælder sundhed. Der er mange overraskende enkle og bogstaveligt talt minutkorte justeringer, man kan gøre i hverdagen for at øge chancen for at få flere raske år.

Det er ikke kun træning, men også en tid, jeg kan bruge effektivt, så jeg har fundet nogle veje ind i min træning og nogle måder at få den eksekveret på, som virkelig fungerer for mig."

Træning for helbredets skyld

Sundhed er noget, Ulla er begyndt at tænke mere og mere over, jo flere fødselsdage, hun har fejret. Forstået på den måde, at hun som yngre helt naturligt bevægede sig meget, fordi hun dyrkede dans på højt plan, og dermed var hun automatisk i god form. 

Med alderen kan hun mærke, at det er blevet mere nødvendigt at gøre en indsats.

"Sundhed var simpelthen ikke noget, jeg skænkede en tanke som yngre. Der har du jo bare kræfter til alverdens ting, og min krop har altid gjort alt, hvad jeg bad den om. Hver gang, jeg har presset den, så er den gået med. 

Skulle benene lidt højere op, så kom de det. Skulle jeg være endnu mere smidig, så blev jeg det. Så måske er det min tur til at hjælpe kroppen lidt og til at give den nogle bedre betingelser for at kunne hjælpe mig. 

Den måde at tænke på har faktisk gjort det hele nemmere for mig, fordi sundhed er noget, jeg nu tænker over som en hjælper i forhold til at have det godt. Jeg tænker over hvilke parametre, jeg kan skubbe på for at give mig selv de bedste betingelser for at kunne de ting, jeg gerne vil, og jeg kan mærke, hvor stor en forskel, det gør, og hvor stor en påvirkning det har på mit helbred. 

Derfor er jeg også blevet langt mere opmærksom på at forsøge at være disciplineret omkring det, i hvert fald langt mere end jeg var engang," siger Ulla.

Hun kan mærke, at hver enkelt ting, hun vælger at gøre for sin krop, er en del af en større cyklus. At det hele hænger sammen. Når hun får trænet, sover hun bedre. 

Når hun sover bedre, føler hun sig skarpere på arbejdet. Når hun føler sig skarp på arbejdet, bibeholder hun lysten til at træne.

"Jeg kan sagtens mærke, hvis der i perioder går for længe imellem, at jeg får trænet. 

Har jeg meget arbejde, kan der hurtigt gå en uge, hvor tiden ikke er til det, men så ved jeg med mig selv, at det ikke er, fordi jeg sløser med det, men det er, fordi jeg står tidligt op, arbejder hele dagen og slutter sent. 

Men jeg kan mærke, at det påvirker mig, især efter jeg er blevet ældre, for kroppens energi og kræfter er jo bare noget andet. Og ligesom der en positiv cyklus, er der også en negativ spiral. Jeg bliver mere uskarp, jeg sover dårligere, og jeg giver heller ikke altid kroppen de bedste betingelser i forhold til mad."

Knækkede koden til løb

Det tog lang tid for Ulla at finde en træningsform, som kunne erstatte den dans, som fulgte hende på professionelt plan fra barndommen og ind i voksenlivet. 

LÆS OGSÅ

Lever du med smerter, har smertecoachen 3 gode råd

Smertecoachen: Sådan lever du bedre med dine smerter.

Da hun som 32-årig lagde den på hylden, kunne hun mærke et behov for stadig at få kroppen rørt, men det krævede mange tilløb og endnu flere forsøg med forskellige træningsformer for at finde lige netop den, som, hun synes, passede til hendes krop og temperament. 

Valget endte på løb, men det tog yderligere tid at finde frem til, hvordan det skulle dyrkes og i hvilke mængder, for at det i dag er endt som en integreret og glædelig del af Ullas hverdag – og en god makker til styrketræningen.

"Dans snød min hjerne i forhold til, hvor meget jeg egentlig fik rørt mig, fordi det var pakket ind i alt mulig andet. Når jeg løb til idræt i skolen, kunne jeg løbe 300 meter, og så var jeg færdig, og jeg kunne slet ikke ramme en bold. Men når jeg dansede, kunne jeg danse og danse og danse uden at mærke, at jeg blev træt. 

Der kom en naturlighed ind i det at røre sig, fordi det var en passion, og det handlede om en udtryksform og om musik og ikke om træning, så det har virkelig været et stort arbejde at finde en anden måde at holde min krop i gang og en ny måde at træne på. Der var mange træningsformer, der simpelthen ikke fungerede for mig, og i starten kunne jeg heller ikke finde ud af at løbe. 

Når jeg havde løbet 200 meter, følte jeg, at jeg havde løbet en kilometer, så det tog lang tid, før jeg blev fortrolig med det," fortæller Ulla, der i starten satte alt for høje mål for sig selv og sit løb.

"Jeg havde en overgang, hvor jeg syntes, at jeg skulle løbe 10 kilometer tre gange om ugen, ellers var det ikke godt nok. Men altså, guess what? Så skete der det, at jeg kun kom afsted én gang om ugen og gik rundt med evig dårlig samvittighed over, at jeg løb for lidt. 

Nu har jeg erkendt og accepteret, at jeg skal sænke barren for, hvor jeg meget jeg skal løbe, og så kommer jeg faktisk op på meget mere. Tidligere var jeg også meget fokuseret på tempo, jeg måtte aldrig være langsommere end gangen før, men det er jo noget pjat. Det kan være fint for dem, som bliver motiveret af netop det, men det fungerer ikke for mig. 

Det, der fungerer for mig er, at sige, at jeg gerne må tage den med ro, og at det altså ikke er en fiasko at holde en pause undervejs. Kroppen skal nok finde sit eget tempo, og da jeg holdt op med at tænke på det, blev jeg faktisk hurtigere. 

Lige så snart jeg formåede at slippe det mærkelige pres, jeg lagde på mig selv, og frigjorde mig fra alle ambitionerne, så blev det meget nemmere," siger Ulla og tilføjer:

"Jeg har et krævende job, hvor jeg har meget høje ambitioner, og hvor jeg skal præstere virkelig meget hver eneste dag, så for mig skal træning lige præcis ikke være en spændetrøje. Det skal ikke være et sted, hvor jeg skal præstere. 

Det skal være et sted, hvor jeg har fri, og jeg synes, at den måde at tænke på har givet mig rigtigt meget, men det har også taget mig flere år at nå dertil."

Ullas løbetræning lyder i dag på omkring fem kilometer tre til fire gange om ugen.

"Samlet bliver det til mange flere kilometer nu, fordi jeg kommer afsted, plus at jeg samtidig ikke skal afsætte så meget tid til det per gang. 

For der er altså også et tidsaspekt, som jeg synes, er vigtigt. Det er så svært at få tid til alt det, man gerne vil, og alt det, man bør, så jeg har brugt tid på at finde et leje i tidsforbrug i kombination med, hvad jeg trænede, for at det kunne give mening, og her passer løb godt ind i min hverdag, fordi det hverken kræver særligt meget udstyr eller tid, og det kræver ikke, at jeg skal være et bestemt sted. Jeg kan løbe alle steder," siger Ulla.

Udover en accept af ikke altid at skulle være den hurtigste på tid og den skarpeste på distance har Ulla også skulle finde den rette formel for, hvordan hun tænker på sin træning for, at hun orker at holde ved.

LÆS OGSÅ

Sådan får du bedre sex med kroppens egen viagra

Har du rejsningsproblemer eller et ønske om at opnå mere nydelse under sex, foreslår ekspert, at du trækker vejret gennem næsen. Læs her, hvorfor – og hvordan du gør.

"Jeg skulle derhen, hvor jeg tænker på træning som noget andet, end noget jeg bare gjorde for at komme i lidt bedre form. Det fungerede ikke i mit hoved. 

Fordi jeg har været igennem de helbredsmæssige udfordringer, jeg har, giver det mening for mig at se på træningen som nogle knapper, jeg kan skrue på for at få det bedre og bevare et godt og stærkt helbred. Det har hjulpet mig til at se det som en naturlig ingrediens i mit hverdagsliv, og nu nyder jeg det faktisk."

Ingen foodshaming

Noget, Ulla til gengæld aldrig har kæmpet med, er forholdet til mad. 

Det har alle dage været ret afbalanceret. I barndomshjemmet blev der dyrket kartofler, gulerødder og asparges, som Ulla rykkede op ad jorden, og inden det på nogen måde blev trendy, lagde forældreme rødbedebøffer og hirsefrikadeller på panden. 

Og selvom Ulla dengang godt kunne kigge langt efter naboens mere traditionelle retter, priser hun sig i dag lykkelig for, at hendes mor og far havde principper om kødfrie dage og fisk én gang om ugen.

"Det, du får ind derhjemme, er jo ikke ting, du tænker over på det tidspunkt, men i dag er jeg glad for det. Jeg har aldrig været striks med min kost, og jeg vil gerne spise det, jeg godt kan lide. 

Jeg elsker is og pommes frites og chokolade og kage, og jeg spiser det gladeligt, og det har aldrig givet mig problemer. Men jeg er begyndt at tænke lidt mere over mad, efter jeg har fået min søn, som jeg gerne vil være et ordentligt forbillede for. 

Du kan jo sige nok så mange gange til børn, at de skal spise sådan og sådan, men det er jo det, de ser, at vi gør, at de også gør. Så jeg er opmærksom på, at vi får spist nogle grøntsager i hverdagen, men ellers så tænker jeg kun på mad i den udstrækning, at det skal være sundt for ham," siger Ulla, der dog er meget bevidst om, at mad ikke skal sættes i samme sætning som synd og forbud.

"Jeg vil ikke være et forbudsmenneske og sådan en, der sætter restriktioner op, for det fungerer simpelthen ikke. Den der negative forbudstænkning kan man jo nærmest kun fejle i, så det bruger jeg ikke. Jeg bliver nogle gange spurgt om, hvad jeg gør, når jeg synder. 

Jeg synder ikke, og jeg vil ikke sidde og foodshame mig selv. Jeg spiser nøjagtigt, hvad der passer mig, og det kan jeg gøre, fordi jeg får trænet og holder mig i gang. 

Det handler jo om at finde en balance i forhold til, hvad jeg synes, der er rart i livet."

Gode vaner går i arv

Ullas søn har ikke kun en påvirkning i forhold til hendes tilgang til mad. Han har også en enorm betydning for, at hun gerne vil holde sig i form, så hun kan blive ved med at spille fodbold med ham og matche ham i breakdance. Og når hun ligger på stuegulvet og laver øvelser, er det også helt bevidst, så det kan blive naturligt og positivt for ham at røre sig og bruge sin krop.

"Så kommer han hen og siger, ”ej, kan jeg ikke træne sammen med dig”, og så hjælper han og tæller ned og hepper, og det er bare fint, at han ser det. 

Når det er sagt, får han rørt sig rigeligt lige nu, fordi han breakdancer og spiller fodbold, og det kræver både styrke og teknik, så jeg er ikke bekymret på hans vegne. 

Det er først senere, når han bliver lidt ældre og får andre interesser, men så kan man håbe, at han har fået nogle gode vaner med sig. Jeg kan i hvert fald se tilbage og sige, at jeg gjorde noget, så jeg ikke først skal til at sætte ind, når han er 14 år og hellere vil game, eller hvad det nu kan være," siger Ulla, der også er blevet mere opmærksom på, hvordan hun taler om sig selv, efter hun er blevet mor.

LÆS OGSÅ

En sklerose-diagnose satte Camilla Høy Olriks liv i perspektiv

Ude i den frodige have og i bilen på vej hjem fra job tager Camilla Høy Olrik små, tiltrængte breaks med mindfulness og bevidst vejrtrækning. Og sammen med styrketræning gavner det hendes krop og holder hendes autoimmune sygdom i skak.

Efter de to maveoperationer, Ulla har været igennem, kommer maven med hendes egne ord aldrig til at ligne sig selv, som den var. Og det er helt okay.

"Min mave er mærkeligt bulet nu, og jeg har nogle kæmpe-store ar, men jeg har intet problem med at se på det i spejlet. Det er ikke noget, der overhovedet generer mit øje. 

Tværtimod, vil jeg faktisk sige. Og det er noget, jeg også har talt meget med min søn om. Nogle gange har han spurgt, om de der ar går væk, og så siger jeg, at det ved jeg ikke, og det optager mig heller ikke. Når jeg ser dem i spejlet, kan jeg sige, at de er et udtryk for, hvad min krop har klaret, og at den rent faktisk kom igennem det. Og det er det samme med arret på min hals efter diskusprolapsen. 

Det må godt være der, for det er et udtryk for, at kroppen er så mægtig og stærk og sårbar på én gang. Og vi er så dybt afhængige af den, så det der med at gå og tale grimt om, hvordan ens krop ser ud, det har jeg lagt fra mig," siger Ulla og uddyber:

"Jeg vil gerne give ham et naturligt forhold til kroppen og en bevidsthed om, at der ikke findes forkerte kroppe, og det kommer af, hvad han hører og ser. 

Vi vil jo aldrig tale dårligt om, hvordan vores børn ser ud, så er det okay at tale sådan til os selv?

Nej, det er det ikke, så det er jeg faktisk lykkes med at ændre. På den måde har der også været en stor gave i de ting, jeg har været igennem, fordi det virkelig har gjort mig bevidst om min egen måde at tænke på."

Arbejder med søvnen

Ullas karriere på tv startede i sportens verden som vært på 'TV 2 Sporten'. 

Siden kom hun til 'DR Sporten' og 'Aftenshowet' på DR, og nu sidder hun som vært på DRs nyhedsanker 'TV Avisen' på de store nyhedsudsendelser kl. 18.30 og 21.00 og på livetilbuddet TVA Live. 

Derudover dækker hun ofte store begivenheder som 'Danmarksindsamlingen', Andreas Mogensens rummission og tronskiftet i januar. Senest har hun stået i spidsen for DRs dækning af Europa-Parlamentsvalget i juni. 

Noget, der hjemme i stuen kan fremstå nemt, når hun fortæller om EUs værdier og interviewer involverede politikere, men som kræver en enorm forberedelse både i form af research af emner, prøver foran kameraet og en hjerne i topform, så hun kan styre slagets gang uden fejl. 

Op til de særlige tv-begivenheder skruer Ulla derfor lidt ekstra op for sundhedsbarometeret.

"I de perioder er jeg noget mere disciplineret omkring min kost, fordi jeg ved, at jeg ikke skal sidde og fylde mig med sukker i fire dage op til, at jeg virkelig skal præstere. 

Til Europa-Parlamentsvalget skulle jeg sidde og samle alle brikkerne på DRs store valgmorgen sammen med en masse dygtige og skarpe mennesker, og under sådan nogle opgaver bliver jeg nødt til at give min krop de bedste betingelser for at kunne arbejde. 

Jeg prøver at træne rigtigt meget op til sådan et event, fordi det også er fysisk krævende at tale i fire til seks timer. 

Jeg skal holde en masse bolde i luften hele tiden, og i ugerne op til er der sindssygt meget forberedelse med teknik og skærmtræning, og jeg tror ikke, at jeg ville kunne klare det hele, hvis ikke jeg tog min sundhed alvorligt," siger Ulla.

Både i de tilspidsede perioder som op til det netop overståede valg og i den mere almindelige hverdag har Ulla meget fokus på sin søvn. Det er et område af sundhedspaletten, som hun arbejder på at optimere.

"Jeg tænker over hvilke parametre, jeg skal skubbe på for at give mig selv de bedste betingelser for at kunne de ting, jeg gerne vil, og her er jeg blevet mere bevidst om min søvn. 

Jeg har altid sovet utroligt dårligt med mange afbrydelser, og det er meget svært at tvinge sig til at komme væk fra, men jeg prøver, for det er alfa og omega, at jeg helst får seks eller syv timers sammenhængende søvn. 

Det er så tydeligt at aflæse på den dag, der følger, både på mit energiniveau og på min skarphed. Jeg har et job, hvor jeg ofte sidder med meget kompliceret stof, og hvor alle ord skal vejes på en guldvægt, så det er meget vigtigt, at jeg ikke får formuleret mig uheldigt. 

LÆS OGSÅ

Nervøs for løbeskader? Ekspert har forebyggende råd, du kan lave foran dit TV

Løb er en nem og effektiv træningsform, men der er desværre også en risiko for at blive skadet på løbeturen. Vi har talt med fysioterapeut Laurits Terp, som kommer med gode råd til forebygelse - men også tips til, hvad du kan gøre, hvis skaden er sket.

Det kræver en mental tilstedeværelse, som jeg kan mærke hænger sammen med blandt andet min søvn," siger Ulla.

For at forbedre søvnen prøver hun sig frem med en app, hvor hun skal lytte til en beroligende stemme.

"Jeg forsøger at få mere styr på min søvn og få den lagt i mere faste rammer, fordi jeg ved hvilke helbredsmæssige fordele, der er ved det, men det er svært, fordi der er så meget fra mit arbejde, der kører rundt i hovedet. 

Jeg vil ikke sige, at jeg tager mit arbejde med hjem, men det gør jeg så nok lidt alligevel, når jeg skal forberede mig til større begivenheder som for eksempel valget til Europa-Parlamentet. Det kører rundt i hovedet. 

Så falder jeg lige over en artikel her eller en podcast der, så det fylder hele tiden, og så står hjernen bare ikke stille. Der hjælper det at lytte til en beroligende stemme, for selvom det er sort snak og sætninger, der ikke giver mening, hjælper det at tvinge sig selv til at lytte til noget til at få pulsen ned, så tankerne ikke bare pisker rundt," siger Ulla.

Hun er langt fra i mål med søvnen, men motivationen til fortsat at arbejde med den og de andre gode vaner er der.

"Hele forløbet med mine maveoperationer og diskusprolapsen har været en tydelig besked med et kæmpe udråbstegn, der sagde, at jeg skal passe ordentligt på min krop, og det har givet mig så stor respekt for, hvad jeg skal gøre for at hjælpe den bedst muligt."

"Og nu hvor det er endt godt, er jeg glad for at have fået den besked, fordi det jo rent faktisk har hjulpet mig til at ændre min tænkning. Var det ikke sket, kan det godt være, at jeg stadig ville have fokuseret på mængde og tider, som ikke førte nogen steder hen. 

Når det var målet i sig selv, så havde træningen ikke noget formål for mig, men det har den nu. 

Jeg har fundet det, der motiverer og driver mig."