22-årige Maud i Frankrig: ”Hver gang jeg beslutter mig for at gå udenfor, skal jeg udfylde en formular”

Om hverdagen

Covid-19 påvirker i høj grad min hverdag, fordi jeg ikke har mulighed for at se mine venner.

Lige nu overvejer jeg, hvilken kandidat jeg skal søge ind på i Frankrig. Jeg har besluttet mig for at arbejde for en stund på en lille fødevarefabrik tæt på mit hjem, så jeg kan tjene nogle penge og have noget at tage mig til. Og ellers bruger jeg, ligesom mange andre, tiden på at læse, se Netflix, prøve at træne. Jeg tilbringer tid med mine katte og timevis på telefonen med min familie og mine venner, men det er sådan set det…

Læs også: 22-årige Tara i Israel: ”Man må ikke bevæge sig mere end 500 meter væk fra sin bolig"

Hver gang jeg beslutter mig for at gå udenfor, skal jeg udfylde en formular, som alle franskmænd kan printe ud. Her skal man skrive, hvor man skal hen, og hvor man bor, i tilfælde af at man bliver stoppet af politiet. Hvis du ikke har papirerne med dig, når du går ud – og du bliver tjekket – skal du betale 135 euro.

Så grundlæggende er de eneste ting, man kan lave: at gå i supermarkedet, tage til lægen eller på apoteket, tage på arbejde eller hjælpe nogle med indkøb, hvis ens familie eller venner er syge eller sårbare. Og så kan man tage ud og løbe en tur eller lave andre udendørs aktiviteter, dog må man ikke gå længere væk end en kilometer i radius fra sit hjem. Og man skal altid have den formular med sig, ellers risikerer man at skulle betale.

Om bekymringerne

Der er en fra min familie, som er smittet med coronavirussen. Hun er meget gammel, 85 år, men hun har faktisk fået det meget bedre i løbet af de seneste dage, så hun skal nok klare den. Hun er den eneste, jeg kender med virussen.

Men jeg er stadig bekymret. For selvom de siger, at lockdownen kun vil vare indtil 11. maj, så føler jeg langt fra, at denne krise er ovre. Det bliver virkelig svært at komme tilbage til det normale liv, fordi vi alle skal være meget forsigtige, når vi ser andre. Jeg frygter, at der kommer en anden bølge af Covid-19, og hele denne her lockdown, hele situationen, vil fortsætte i rigtig, rigtig lang tid.

Om savnet

Jeg savner allermest mine venner og min familie. Jeg er vant til at se mine venner hele tiden, gå ud og drikke drinks eller spise på en restaurant. Og det føles bare underligt, at jeg ikke er særlig langt væk fra dem, men ikke kan se dem.

Om håbet

Selvom antallet af mennesker, der er døde af denne virus i verden er meget skræmmende, så føler jeg på den anden side også, at mange mennesker er blevet helbredt. Det gør mig håbefuld.

Jeg håber også, at alle indser, hvor seriøst det her er, og hvor forsigtige vi alle skal være, hvis vi skal stoppe denne situation. Personligt håber jeg, at vi alle indser, at vi forbruger alt for meget, og at vi helt grundlæggende ikke har været ansvarlige i forhold til miljøet. Jeg håber, at vi indser, at vi fx ikke har brug for så meget tøj.

Siden starten af pandemien har jeg ikke rigtig brugt penge på at købe andet end mad. Jeg har indset, hvor mange ting jeg egentlig har, og at jeg burde udvise mere ansvarlighed i forhold til mine indkøbsvaner, både hvad angår produkter og services.