Ekstremtsport gør mig stærk
SPONSORERET indhold

Ekstremtsport gør mig stærk

Hvad kan du egentlig, når du yder dit absolut optimale, sætter din vilje ind og samtidig er bedste ven med din krop? Svaret er: Meget, meget mere end du tror. Mød Annette, Stina og Anita, der dyrker ekstremsport og hør, hvorfor de gør det − og hvad de må give afkald på.

Af: Anne Hermansen Foto: Peter Nørby, Adrian Ballinger, Gabriel Viti og Claus Rasmussen, Sjællandske Medier.
01. nov. 2013 | Sundhed | Fit living

„Bodybuilding har givet mig større selvtillid og overskud”

For seks år siden havde 57-årige Anita Schebye aldrig dyrket sport. Men i kølvandet på en skilsmisse opdagede hun, at motion gav hende overskud og nye kræfter. I dag er hun dansk og nordisk mester i bodybuilding og stærkere end nogensinde – både i det indre og i det ydre.

Du laver ikke bare styrketræning, du træner bodybuilding. Hvorfor?
– Det begyndte lidt som en tilfældighed. For seks år siden blev jeg skilt efter 17 års ægteskab, og hele min verden faldt sammen. Jeg havde aldrig dyrket motion, men opdagede, at jeg fik det bedre, når jeg løb i skoven. Jeg begyndte også at styrketræne og fandt en træningsmakker, som dyrker bodybuilding på eliteplan. Hun syntes, at jeg skulle prøve at stille op i DM. Det er tre år siden, og i oktober vandt jeg i min klasse, Masterclass, som er for kvinder over 35 år. Jeg vandt også de Nordiske Mesterskaber.

Har du ændret på dit liv for at kunne træne på eliteplan?
– Det var måske mere mit liv, som i første omgang ændrede mig. Indtil min skilsmisse har jeg altid været del af et parforhold og måske ikke så selvstændig. Det er jeg i dag. På nogle måder er jeg næsten en anden person, og det har min sport haft stor indflydelse på. Jeg er stolt af det, jeg har opnået – både på det ydre og indre plan. Det har også medført en stor ændring i min livsstil. Kosten betyder 80 procent. Jeg følger en diæt, som har et meget lavt fedtindhold, men er ekstrem proteinrig. I den sidste måned op til konkurrencen spiser jeg et kilo bønner om dagen.

Du er meget ældre end dine konkurrenter, hvordan er det?
– Da jeg stillede op første gang, var jeg 55 år, min ældste konkurrent var 44 år, resten var meget yngre. Jeg var betænkelig, jeg havde jo ikke lyst til at falde helt igennem. Selvfølgelig kan man se på mit ansigt, at jeg er ældre end en kvinde på 25 år – men da jeg stod til konkurrencen, tænkte jeg, at vores kroppe er der ikke den store forskel på. I dag lader jeg mig ikke begrænse – heller ikke af min alder.


Træner du bodybuilding for at se yngre ud?
– Nej, overhovedet ikke. Jeg får tit at vide, at jeg ser yngre ud, end jeg er, men jeg træner for at være i god form, så jeg kan blive ældre med værdighed.

Hvordan reagerer dine omgivelser på, at du er bodybuilder?
– Nogle synes måske, at det er for meget. Mange kigger. Men jeg får mest positiv respons og spørgsmål om, hvad jeg gør for at have sådan en veltrænet krop. I forhold til at date kan det være svært. Jeg er single og vil gerne have en kæreste, men det virker, som om mænd bliver en smule skræmte – måske føler lidt mindreværd, fordi mine muskler er større end deres. Men jeg er ikke villig til at droppe min sport for at kunne finde en mand. Så venter jeg hellere, til jeg møder den rigtige, der ikke lader sig skræmme så let…

Hvad giver du afkald på pga. din sport?
– Ikke noget, synes jeg. Jeg kan godt gå til fest – så drikker jeg bare cola i stedet for alkohol. Jeg træner sammenlagt ca. to timer hver dag: Powerwalker en time hver morgen og træner vægte halvanden time fem aftener om ugen. Jeg har sjældent tid til at se fjernsyn, men jeg savner det ikke. Jeg træner sammen med en veninde i fitnesscentret Wellcome og får snakket med en masse mennesker, så det er samtidig hyggeligt og socialt for mig.

Hvad er det bedste, som bodybuilding har givet dig?
– Selvtillid, et større selvværd, mere overskud. Venner og et nyt, socialt netværk. Og oplevelser. Der deltager omkring 200 atleter i de danske mesterskaber, og vi er 12 af sted fra min egen klub, det er rigtig sjovt.

Hvad er dit næste mål?
– At få succes med mit nye firma Healthy Plus, hvor jeg giver kostvejledning og personlig træning til kvinder over 40 år. Jeg synes, at kvinder på min alder mangler rollemodeller, hvor vi kan spejle os og tænke: Når hun kan, så kan jeg også.

BODYBUILDEREN

Anita Schebye er 57 år. For seks år siden havde hun aldrig dyrket sport. I 2012 vandt hun DM og NM i bodybuilding Masterclass, som er for kvinder over 35 år.

Hun er sygeplejerske, lægesekretær og har startet firmaet Healthy Plus med kostvejledning og træning til kvinder over 40 år. Se healthyplus.dk

Hun er single, mor til tre voksne børn og har to børnebørn.

Anita powerwalker en time hver dag og træner vægte halvanden time fem gange om ugen.


2 TIPS OM BODYBUILDING

FÅ PROFESSIONEL HJÆLP, så du er sikker på, at du træner rigtigt. For at dyrke bodybuilding på eliteplan eller bare få den krop, du drømmer om, skal du både have det rigtige træningsprogram, men i høj grad også den rigtige diæt. Din kost bidrager med 80 procent af resultatet.
VIL DU VIRKELIG? Gør det spørgsmål op med dig selv. Ekstremsport kræver tid, udholdenhed og tit også en omlægning af din livsstil, så du skal virkelig føle, at det er det hele værd.„Jeg har fået kæmpe råstyrke og stor indre ro”

38-årige Stina Glavind er den eneste danske kvinde, som har besteget de højeste tinder på verdens syv kontinenter. Hvorfor? Fordi, det er en tilfredsstillelse at skulle yde sit absolut ypperste for at nå frem – og fordi hun bare ikke kan lade være.

Du har som eneste danske kvinde besteget The Seven Summits, som er de højeste tinder på verdens syv kontinenter. Hvorfor?
– Siden jeg var barn, har jeg haft en drøm om at prøve at bestige et bjerg. Mit første var Kilimanjaro i 2006, og dét skulle jeg bare prøve igen. Og så tog det ene bjerg det næste, og det var faktisk først efter mit femte af de syv bjerge, der udgør The Seven Summits, at jeg indrømmede, at det var det, jeg var i gang med. Ubevidst havde jeg ikke villet erkende det – før jeg var helt moden og parat.

Hvad kræver det af dig at bestige de største bjerge i verden?
– Rigtig god fysik. Et stort kendskab til mig selv, mine grænser og måder at reagere på under pres. Og enormt meget forberedelse og træning. Det er de ting, der afgør, om du når op. Og ned. 70 procent af alle dødsfald på Mount Everest sker på vejen ned, fordi folk simpelthen sætter sig i sneen og dør af udmattelse. Jeg har da indimellem tænkt: Hvorfor gør du egentlig det her? Men svaret kommer altid lige bagefter – fordi jeg ikke kan lade være. Livet er ekstremt enkelt på bjerget, det handler kun om at holde sig varm, sove, spise – og gå opad. Det er nærmest meditativt for mig.

Kan dine omgivelser forstå, hvorfor du har valgt så farlig en sport?
– Mine nærmeste kan, selv om det jo også er svært for dem, fordi de bekymrer sig for mig. Men jeg er tit blevet spurgt, hvorfor jeg ikke bare gennemfører en ironman i stedet.

Hvad er det sværeste ved din passion for at bestige bjerge?
– At opleve, at bjergene også tager liv. Man følger jo hinanden i bjergbestigermiljøet. Jeg har oplevet, at mennesker, som jeg har været på ekspeditioner med, senere har mistet livet på andre bjerge. Det sker desværre.


Hvad giver du afkald på pga. din sport?
– Mit liv er ikke som så mange andres. Når jeg kører hjem fra arbejde fredag aften, ser jeg tit folk på vej hjem for at hygge foran fjernsynet. Jeg ved, at jeg skal ud og løbe uanset, hvor træt jeg er. Og gå 25 kilometer med oppakning om søndagen. Og det er en dyr sport, som jeg finansierer 100 procent, så jeg prioriterer benhårdt økonomisk. Jeg har brugt alle mine ferier i de sidste seks år på træning eller ekspeditioner, og flere juleaftener har jeg ligget i telt på Antarktis eller i Andesbjergene. Men jeg oplever det ikke som afsavn, det er en del af vejen mod det, jeg gerne vil nå.

Hvad er det bedste, ekstrem bjergbestigning har givet dig?
– En massiv personlig tilfredsstillelse over at sætte meget ambitiøse mål, som kræver det ypperste af mig. Et større perspektiv på verden, en kæmpe råstyrke og en stor indre ro. Jeg er f.eks. meget svær at få ud af flippen i arbejdssammenhænge. Jeg ved, at jeg har klaret situationer, der er langt vanskeligere. Og så selvfølgelig naturoplevelserne. At stå på toppen af Mount Everest, det højeste punkt i verden. Der er intet over dig, og du kan se 360 grader rundt og se jordens krumning. Det er ubeskriveligt…

Hvad er dit næste mål?
– Jeg har mange gule post-it hængende med ideer til nye projekter og bjerge, jeg gerne vil bestige. Efter Mount Everest valgte jeg at flyve ud fra basecamp med helikopter, og den tur var så fantastisk, at den gav mig en drøm, som jeg har opfyldt denne vinter – jeg har taget certifikat til at flyve helikopter.

BJERGBESTIGEREN

Stina Glavind, 38, har som eneste danske kvinde besteget The Seven Summits − det højeste bjerg på verdens syv kontinenter. På bare fem år.

Hun er kategorigruppechef i Coop med 17 medarbejdere.

Før en ekspedition træner hun 15 timer om ugen: styrke, løb, spinning plus en ugentlig gåtur på 25 km med 25 kilo bagage.

At bestige f.eks. Mount Everest kræver ca. et års forberedelse. Stinas ekspeditioner har kostet hende ca. en million kr. alt inkl.


2 TIPS OM BJERGBESTIGNING

FIND DIN MOTIVATIONSFAKTOR. Hvad driver dig, hvorfor vil du bestige bjerge − eller dyrke en anden form for ekstremsport? Du skal ville det helt ind i hjertet, for du når ikke toppen af de helt store bjerge, hvis der er den mindste vaklen i troen på dit projekt.
KEND DIG SELV. Det gælder for al ekstremsport, kendskabet til dig selv, og hvordan du reagerer under pres er altafgørende for, om du gennemfører. Når du er fortrolig med dine egne grænser og ved, hvad du kan yde, kan du både rykke dem − og stoppe op i tide.„Jeg løb et maraton om dagen fir at undgå sklerose”

42,2 kilometers løb. Hver dag. Hver eneste dag. I et år. Det mål satte 41-årige Annette Fredskov sig, da lægerne gav hende diagnosen sklerose. I dag er hun igennem sit ambitiøse projekt – og har aldrig haft det bedre.

Du løb ikke bare maraton, du løb ét om dagen. Hvorfor?
– Mest af alt, fordi jeg elsker at løbe. Men baggrunden er en periode, hvor der var ting i mit liv, som ikke fungerede. Jeg havde føleforstyrrelser, prikken og svimmelhedsanfald, som jeg tolkede som stress, men som endte med en sklerose-diagnose. Først røg jeg i den passive offerrolle, men da en læge sagde, at jeg ikke måtte løbe, og drømmen om maraton var udelukket, tændte det en ild i mig – det skulle ingen bestemme. Fem måneder senere løb jeg mit første maraton – fyldt af én stor wauw-følelse. Mit projekt er vokset ud af den oplevelse og tanken: Gad vide, hvad min krop og jeg kan, hvis jeg behandler den som min bedste ven?

Men hvorfor så vildt et projekt?
– Fordi jeg gerne vil vise, at når vi selv tager ansvar for vores liv, så kan vi gøre en kæmpe forskel og opnå utrolige ting. Mine sklerose-symptomer forsvandt, da jeg begyndte at løbe maraton. Jeg har faktisk aldrig haft det så godt og følt mig så sund og stærk. Jeg har ikke nogen lang løbekarriere bag mig. Jeg er helt almindelig – og det er netop mit budskab: Hvis jeg kan, så kan alle. Måske ikke løbe et maraton, men alle kan gøre en forskel i deres liv.

Har projektet forandret dit liv?
– Ja, jeg er blevet skilt – og gift igen. Jeg har skiftet retning og uddannet mig som coach. Og mens projektet varede, levede vi af min mands indtægt og vores opsparing. Men de største forandringer er sket inde i mig. Jeg har altid været den pæne pige, der var optaget af at opfylde andres forventninger, men jeg er blevet bedre til at mærke, hvad jeg vil, og hvad der gør mig glad. Det giver selvværd og livskvalitet.


Hvad var det sværeste?
– Det var ikke at løbe langt. Det var at komme hjem bagefter og være en almindelig mor, der har styr på mad, indkøb og lektier – alt det, livet også er.

Hvad har det givet dig?
– Den erfaring, at næsten alt kan lade sig gøre, hvis du vil. Og at vi i høj grad skaber vores eget liv. Og at kontakten til min krop er blevet meget bedre. Nu forstår og respekter jeg de signaler, jeg får. Men det bedste er det sammenhold, projektet har givet min familie.

Hvad er dit næste mål?
– Måske et 100-kilometerløb..


MARATONLØBEREN

Annette Fredskov, 41, satte sig i 2012 for at løbe 366 maratoner på 365 dage. Starten gik 15. juli 2012 og sluttede 14. juli 2013 med 2 x 42,2 km.

Hun er coach, gift med Ulrich og mor til Emilie på 11 år og Viktor på ni år.

Annette har slidt 25 par løbesko op i løbet af det sidste år. Hendes hurtigste tid er 3 timer og 36 minutter, og den langsomste er 6 timer og 5 minutter på den kinesiske mur! Læs mere på annettefredskov.dk


2 TIPS OM MARATON

INDDRAG DIN FAMILIE, så de oplever mening og glæde og føler, at deres bidrag er vigtigt, for at du gennemfører. Ellers bliver det et egoistisk og ensomt projekt.

LYT TIL DIN KROP. Den er din bedste ven og kan stort set alt, hvis du passer godt på den. Når jeg løber, siger jeg tak til min krop, fordi den gør det her muligt.