Anders W. Berthelsen
SPONSORERET indhold

Anders W. Berthelsen: ”Jeg tænker altid, at et forhold er for evigt”

Filmaktuelle Anders W. Berthelsen går aldrig halvhjertet ind i noget. Hverken når det gælder jobbet eller kærligheden. For den populære skuespiller tror på "for evigt". Det fortæller han i et stort interview til ALT for damerne.

Af: Marie-Louise Truelsen og Julie Bruun Lund Foto: Les Kaner
04. aug. 2022 | Livsstil | ALT for damerne

Anders W. Berthelsen er både betænksom og meget dedikeret, når han først har givet sit hjerte til én. Men det har ikke altid været lige let, for Anders W. Berthelsen er meget genert – og det var særligt slemt, da han var yngre.

Det fortæller den populære skuespiller i et stort interview til ALT for damerne.

”I forhold til piger var det mest i forhold til kærlighed, for jeg har altid haft vildt mange pigevenner, også i mit voksenliv. Det har altid været let for mig. Men hvis jeg faldt for en pige, så blev jeg genert, for jeg kunne slet ikke forestille mig, at hun ville kigge i min retning og tænke, at jeg var sød,” fortæller han og fortsætter:

”Jeg har bare altid tænkt, at de andre nok var mere interesserede.”

Derfor var det også hans daværende ungdomskæreste, der måtte tage initiativ til det første kys, da de som 13-14-årige var på spejderlejr sammen. Hun var den første af få kærester i Anders W. Berthelsens liv, for han har ikke væltet sig rundt i kærester, fortæller han.

Man skal tro på ”for evigt”

Den spæde ungdomskærlighed fadede ud, og det var først, da Anders W. Berthelsen var omkring 18 år, at han mødte, hvad han selv kalder, sin første seriøse kæreste. De var sammen i fem år, før de gik fra hinanden. Og selvom bruddet var uden stor dramatik, tog det alligevel hårdt på Anders W. Berthelsen. For han tror på ”for evigt”.

”Jeg tænker altid, at et forhold er for evigt. Jeg kan ikke være sådan en, der går ind i noget og tænker, nå ja, lad os se, hvad det bliver til. For mig er det mærkeligt. Jeg går ind i noget med hud og hår, og jeg er ikke så god til at gøre ting med distance.”

Ifølge Anders er det, fordi han er vokset op i en familie, hvor de fleste er blevet sammen livet igennem. Så bliver man bekræftet i, at forhold faktisk godt kan vare evigt.

Måske derfor har Anders W. Berthelsen det også ekstrasvært med, at folk bliver skilt.

”Vi har jo haft vennepar gennem tiden, der er gået fra hinanden, og det har sikkert været det rigtige for dem at gøre, men jeg synes, det er sindssygt hårdt at være en del af,” forklarer Anders og fortsætter:

”Man prøver at sige, nu må I kraftedeme tage jer sammen, engang var det jo så lykkeligt, hvorfor kan I nu slet ikke være sammen? Og igen må jeg vende tilbage til, at det ofte går galt, fordi man glemmer at tale sammen. Fordi man ikke lige siger hey, nu bliver jeg ked af. Det, eller gør opmærksom på, hvis der er noget, der irriterer en. Sådan nogle følelser vokser jo, og lige pludseligt fylder de alt.”

Læs hele interviewet med Anders W. Berthelsen her.

Anbefalet til dig