Jeg føler mig presset af min veninde, der vil ses hele tiden

Spørgsmål om at vokse fra en veninde

Jeg håber, du vil hjælpe mig med et problem. Sagen er, at jeg konstant føler mig presset til at se min veninde. Hun presser mig aldrig direkte, men jeg ved, at hun ville ønske, at vi sås mere, og at jeg prioriterede hende højere end andre ting og andre veninder. Når jeg tænker, at nu må jeg også hellere få kontaktet hende, så har jeg ikke lyst og kan få helt ondt i maven.

Min veninde er meget kærlig og støttende. Vi har været hjerteveninder i over ti år, men jeg føler, at vi er vokset fra hinanden. Hun er meget psykologisk og reflekterende, hvor jeg har det bedst med ikke at hænge mig så meget i ting og analysere dem. Jeg har det faktisk bedst, når jeg ikke ser hende så meget og kører ind i det samme overanalyserende spor. Jeg ved dog, at min veninde får rigtig meget ud af vores samtaler og aldrig vil undvære dem. Selvfølgelig er dybe samtaler også vigtige i et nært venskab, og jeg har dem også ofte med andre veninder. Det er bare ikke, hvor vi sidder i timevis og snakker så dybt. Min veninde kan også være meget nærtagende og usikker, og hun sammenligner os tit. Hun har det nok sværere end mig, og det skal der bestemt også være plads til i et venskab.

LÆS OGSÅ: Jeg føler mig så svigtet af min veninde

Min kæreste har rådet mig til at droppe venskabet, men det er svært at gøre. Jeg har prøvet at ses på andre måder, hvor vi er gået i biografen eller ud at shoppe, aktiviteter, hvor det ikke behøver at være så tungt og psykologisk. Det har hun så ikke brudt sig om og i stedet givet udtryk for, at hun har følt, at hun savnede nærværet med mig.

Vibeke Dorph råder til at droppe den dårlige samvittighed

Jeg tror, at din dårlige samvittighed har gjort dig blind for uligevægten i dit og din venindes venskab. Et venskab er kun et venskab, hvis begge parter føler sig set og påskønnet for at være præcis, som dem de er. For mig lyder det til, at det er din veninde, der i al for høj grad har fået lov til at sætte dagsordenen for jeres samvær, og derfor forstår jeg da godt, at du får hjertebanken og ikke orker at se hende, når du nu ikke kan få lov til at være dig selv, når du er sammen med hende.

Det er da fint nok at være dybsindig og psykologisk, men det tæller vel ikke højere end andre måder at være sammen på, og sjov og ballade og det at foretage sig noget sammen er præcis lige så vigtigt. Det er de sidste fornemme dyder, som du repræsenterer, men dem er der lige nu ikke plads til i jeres i mine øjne noget lufttomme venskab, og det er synd for både dig, men da især for din veninde. For mon ikke hun ville have et lettere liv, hvis hun engang imellem gav slip og hoppede med på din glade vogn i stedet for konstant at sidde og skule dybt ind i sig selv?

LÆS OGSÅ: Jeg bliver mobbet på mit job

Nu synes jeg, at det ville være rigtig synd for jer begge to, hvis du fulgte din kærestes råd og droppede hende. Som jeg har skrevet mange gange før: Gamle venner kan man ikke få nye af, så dem skal man passe på. Derfor er mit råd til dig, at du dropper den dårlige samvittighed og i stedet insisterer på at være præcis, som du er. Det er da skønt, at I kan tale dybt, men det er da også helt i orden, hvis du siger nok er nok, nu skal vi noget andet. Begynder din veninde at beklage sig over det, så må du gøre hende klart, at det er sådan, du også er, så det skal der være plads til, hvis jeres venskab skal give mening for jer begge to. Bliver hun ved med at bebrejde dig, jamen, så kan hun jo alligevel ikke lide dig for at være, den du er, og så er du i din fulde ret til at trække dig.