
Foto: Find gode gaver til kvinder her i vores store gaveguide.
Gaver til hende
Gaver til hende: 42 idéer til kvinder (hvor alt kan købes online!)
Mangler du inspiration til gaver til hende - eller kniber det måske med at finde ønsker til dig selv? Vi har samlet en liste med inspiration og konkrete bud, så du kan finde den perfekte gave til netop hende, som du gerne vil glæde.
Olielys - det smukke (og sundere) alternativ
Levende lys kan være en rigtig hyggespreder i hjemmet, men desværre udleder de traditionelle stearinlys også en del sodpartikler og røggasser. Heldigvis findes der alternativer, som er lidt sundere - et af disse er olielys.
Vi er faldet for de smukke OIL BUBBLES fra danske Studio About, som findes i fem farvekombinationer og to forskellige højder. De runde glaslys er designet af arkitekt Mikkel Lang Mikkelsen, og de lavet af mundblæst borosilikatglas, som kan holde til store temperatursvingninger. Bedst af alt, så kan olielyset påfyldes igen og igen, og dermed får hun en gave, som hun kan glædes over længe.
OIL BUBBLES fra Studio About – set til 349 kr. hos studio-about.dk.
Smykker - gaver for livet
Det er ikke uden grund, at smykker omtales som gaver for livet. Særligt hvis du finder nogle, som er klassiske (uden at være kedelige!) i deres design og i en god kvalitiet. Du kan få inspiration i vores guide til danske smykkedesignere her.
Et godt bud kunne være disse øreringe fra det skandinaviske smykkefirma Nootka, der designer og håndlaver alle deres smykker i Stockholm af genbrugt sølv. Eller LOVE-ringen fra danske ARHMS, der er justerbar i størrelsen og derfor passer til alle. Den er af sterling sølv og forgyldt med 18 karat guld.
Mini hoop fra Nootka - set til 599 kr. på nootka-jewelry.com
LOVE-ring fra ARHMS - set til 569 kr. på arhms.dk
Til den spilleglade – eller de sjove rødvinsaftener
Giv hende et sjovt spil, som kan bruges som underholdning til en hyggeaften med veninderne eller på ferien med kæresten. Fx har Bezzerwizzer lavet små bokse af spillet med sprøgsmål inden for forskellige kategorier, så man nemt kan quizze to eller flere personer. Du kan finde spil om alt fra musik, natur, mad og bøger til geofrafi, historie, berømte romancer eller tv-serier. I alt er der 17 varianter.
BEZZERWIZZER Bricks – Danske hits – set til 59,95 kr. hos Hyggeonkel.dk
LÆS OGSÅ: Årets mandelgave: 7 bud på den helt rigtige præmie
En vase for livet
De fleste kvinder bliver glade, når man "siger det med blomster", men en alternativ måde kan også være at give hende en blomstervase for livet. Et bud kunne være Lyngby-vasen, som kommer i et utal af størrelser lige fra miniature til den helt store gulvvase.
Lyngby vasen – set til priser fra 249,95 til 1.499,95 kr. hos Rosendahl.com
En anderledes vase
Kender du en kvinde, som vil elske at fremhæve hver enkelt blomst i en særlig form for vase? Så er Fritz Hansen-vasen Ikeru sagen.
Den er inspireret af den japanske tilgang til at arrangere blomster enkeltvis. Metalrørene fungerer som holdere for blomsterne, så hver eneste blomst kan beundres fra alle vinkler. Vandet i glasbakken forneden holder blomsterne friske. Fås i to versioner: en høj og en lav.
Ikeru vase (lav) – set til 850 kr. hos Fritz Hansen
Giv friske blomster HVER uge
Ja, det er faktisk også en mulighed, at du kan give hende et abonnement på en buket med årstidens blomster, som bliver leveret til hendes adresse hver eller hver anden uge eller én gang om måneden i en valgfri periode. På den måde lever din gave også længere – og mon ikke, hun vil sende dig en kærlig tanke, hver gang hun får nye, smukke blomster leveret lige til døren?
Der findes flere udbydere af den slags ordning.
Abonnement på unikke buketter – set fra 249 kr. per buket hos bloomon.dk
Hendes YNDLINGSBLAD hver uge/måned – lige i postkassen!
Du kan også give hende et abonnement på et magasin eller ugeblad. Det er nemlig en gave, hun kan have glæde af i lang tid!
Du kan vælge et gavekort ned til 149 kroner - eller måske købe for ét helt år. Er du i tvivl om, hvilket blad eller magasin det skal være, finder du inspiration HER. Med et gavekort kan modtageren selv vælger mellem 26 spændende titler, fx Eurowoman, ALT for damerne, Vores Børn eller Hendes Verden.
Og vigtigt: Abonnementet stopper naturligvis af sig selv efter levering af sidste blad.
Abonnement på magasiner og ugeblade – fra 149 kr. hos MitBlad.
En tyngdedyne - til de søde drømme
Kan man give en bedre søvn i gave? Tja, måske. I hvert fald kunne et bud på en god gave også være en ny dyne, som hun kan slænge sig i om natten. Svenske CURA laver såkaldte "tyngdedyner" - altså noget tungere dynere end sædvanligt, og det skulle angiveligt kunne give en dybere og bedre søvn for nogle.
Stoffet er af 100 % bomuld og det tunge fyld i inden i dynen er af glasperler og polyester vattering. De findes i forskellige vægtklasser fra 3 til 13 kg. Og de har udvilket en 'dynevælger', der bl.a. tager højde for ens vægt, alder, højde, kropstemperatur, om du sveder i løbet af natten, og om man ønsker en tætsiddende eller mere luftig dyne. Hvem drømmer ikke om en nærmest speciallavet dyne?
Tyngdedyne fra CURA – set til priser fra 1295 kr. på curaofsweden.com
Til sportskvinden
Er hun en aktiv person, der holder af at træne og dyrke sport, er der masser af bud på gaver, som hun kunne blive glad for. Det er altid rart at få nyt til træningsgarderoben, hvor du fx kan kigge efter alt fra træningstøj og udstyr til sko eller måske tasken, hun kan transportere alt sit udstyr i?
Nyt (sports-)tøj fra dansk mærke
Vi har spottet disse cool tights fra det danske mærke EYDA. Vi er vilde med den høje talje, de fede detaljer i siden og en pasform, der følger ens bevægelser. Oveni er tights fra EYDA kendt for at komme i størrelser fra XS til XL - og for IKKE at være gennemsigtige "bag til", når du bøjer dig ned i squats eller i den dur. Mere kan vi ikke bede om.
EYDA Mila Training Tights – set til 549 kr. hos eyda.com
Løbesko - der (vitterlig) lyser op
Har hun fart over feltet - og snakker hun om, at hun gerne vil løbe mere? Så kan den perfekte gave være et par nye løbesko. Og her er SUPERNOVA COLD.RDY SKO fra ADIDAS netop designet til løbere på begynderniveau.
Oveni passer den nye model perfekt til det danske vejr, da den er vandafvisende (så er der ingen dårlige undskyldninger om, at det regner...) Dertil kommer at 50 % af overdelen stof er af genanvendt stof, og når mørket falder på, så lyser reflekser på siden op, hvilket også er et kæmpe plus i vores bog!
SUPERNOVA COLD.RDY (farven: women rose) fra ADIDA – set til 899 kr. på adidas.com
Elsker hun sneakers?
Sneakers til hverdagsbrug er også et hit hos mange af hunkøn! Vi har set os lune på denne model fra Nike, som også hitter blandt mange modebloggere. Og hvis de ikke forbedrer hendes løbeteknik, så vil de i hvert fald få hendes ansigt til at lyse op, når hun har dem på til hverdag og/eller fest. Det er vi sikre på.
Nike P-6000 sneakers – set til 1.700 kr. hos SoldOut.dk
Taske til alt slags vejr
Når hun skal ofte fra A til B, kan vi anbefale en rummelig og slidstærk taske. Det danske mærke Rains står bag denne nye praktiske og flotte rygsæk i regntæt materiale.
Den skiller sig ud med sin fine farve, og kan bruges både som rummelig "hverdagstaske" og på vej til træningscentret, så tøjet ikke bliver vådt, når det regner. Win win!
Rains Bucket Backpack – set til 699 kr. på Rains.com
Rejsesæt i toilettasken
Det kan være irriterende, når noget som en hårtørrer eller et glattejern skal optage meget plads i sportstasken eller kufferten. Derfor kan praktiske rejsestørrelser være en oplagt gave til hende, som træner meget eller rejser en del. Eksempelvis står ghd bag nogle af verdens mest populære glattejern, og de har nu lavet The Ultimate Travel Gift Set.
Ghd Ultimate Travel Gift Set – set til 2.099 kr. hos BeautyCos.dk
Personligt design-håndklæde med eget navn
Dette hører under kategorien ”hverdagsluksus” - og måske er det lige det, som en kvinde, du har kær, har brug for?! Nu kan du købe et lækkert designhåndklæde fra Georg Jensen Damask, hvorpå du kan få indvævet hendes navn eller måske hendes søde kælenavn.
Og husk, at den simple luksus ved at tørre sin hårdtarbejdende krop i et lækkert håndklæde er noget af det mest undervurderede, vi kender til.
Badehåndklæde fra Georg Jensen Damask med navn indvævet – set til 450 kr. hos damask.dk
Giv klassikere til boligindretningen
Når du giver en klassiker til hjemmet, giver du også en gave, der ikke "bare" følger modens luner og er uinteressant efter et par år. Det kan være stort eller småt i boligindretningen, som kan have en praktisk funktion, men også pynte i sig selv.
Nyhed fra Royal Copenhagen
Vi er fx vilde med den nye HAV-serie fra Royal Copenhagen i samarbejde med arkitekt Bjarke Ingels, industriel designer Lars Holme Larsen og designfilosof Jens Martin Skibsted. Særligt denne karaffel med dens unikke form og smukke detalje ved halsen, der leder tankerne hen på en svanes brystparti, vil helt sikkert skille sig ud på den bedste måde på spisebordet. En ny evergreen inden for dansk design.
HAV karaffel fra Royal Copenhagen – set til 1.499 kr. hos Royal Copenhagen
Stilren stol til hjemmet
En af Danmarks mest anerkendte og prisbelønnede arkitekter, Poul M. Volther, står bag J111-stolen. Den smukke stol fås nu i bæredygtig egetræ, der passer perfekt til den nordiske stil. Giv stolen eller flere af dem i gaver til hende, du gerne vil glæde.
Her er tale om en stilren stol med høj siddekomfort, der kan bruges som spisebordsstol, i entréen eller i soveværelset. Den passer ind i de fleste hjem – og mange år frem!
J111 spisebordsstolen af Poul M. Volther – set til 1.990 kr. hos makenordic.com
En stol, der også er kunst
En anden smuk stol, der får vores hjerter til at banke, er Spade Chair fra Please Wait to be Seated. Stolen er af den britiske designer Faye Toogood, som man skal holde øje med i disse år. Hendes smukke møbler bliver solgt i alle de velrespekterede møbelbutikker verden over, og især denne stol er en god gave til kvinden med interesse i moderne møbelkunst. Den fås i farverne 'ask' og 'navy blue'.
Spade Chair af Faye Toogood – set til 3.400 kr. hos designdelicatessen.dk
Giv en (kult-)lampe
Du kan også give hende mere lys i hverdagen med en smuk lampe - som hun har glæde af i årevis. Tænk over, hvor i hjemmet den muligvis kunne gøre gavn og/eller pynte? Vi har eksempelvis et rigtig godt øje til denne finurlige lampe med ikonstatus OG navn efter en kendt tegneseriefigur.
Snoopy bordlampe i sort fra Flos – set til 7.950 kr. hos illumsbolighus.dk
Få inspiration til andre klassikere til boligen, som hun måske kunne blive glad for at få i gave her: Boligindretning: Klassisk interiør er godt for din bolig
Gaver til hende, der værdsætter flot kunst
Har du lyst til at give en mere personlig gave, kan original kunst være vejen frem. Tjek din lokale kunsthandler ud eller søg på nettet (fx via auktionshuse eller DBA). Her er mange muligheder for at få fingre i både originale billeder eller skulpturer og figurer.
Hvis det bliver en lidt (for) dyr fornøjelse, kan et rigtig godt alternativ være at købe litografier af tryk i begrænsede oplag. Vi har fx forelsket os i dette limiterede tryk på det fineste, changerende "disko"-papir. Billedet er lavet af kunstner Troels Andersen og hedder "Longing". Det er lavet i 50 eksemplarer, signeret og nummereret. De måler 50x70 cm og koster 1.000 kroner.
"Longing" af Troels Andersen – set til 1.000 kr. via troelsandersen.com
Flotte plakater
Du kan også glæde hende, du holder af, med en klassisk plakat, hvis hun trænger til noget smukt at kigge på. Kunstplakaters grafiske univers pifter væggen op, og der er noget for enhver smag.
Choucroute af Peter Kjær-Andersen – set til 129 kr. på Posterland
(Pop-)kultur til sofabordet
Kunst og kultur er mange ting. Har hun en yndlingsfotograf, -musiker eller anden kulturel person, som hun er fan af, så undersøg, om der er skrevet bøger om disse?
Til hende, der ❤️'er tv-serien Friends
En oplagt gave kan nemlig være en flot, spændende og - som her - rigtig sjov bog at have liggende fremme på sofabordet.
Kender du en kvinde, der holdt/holder af at grine med Rachel, Ross, Joey og alle de andre, så er denne bog en oplagt gaveidé. Forfatter Kelsey Miller har været i arkiverne og forklarer, hvorfor serien blev så populær, og hvorfor vi stadig griner af den i dag. Bogen indeholder sjove anekdoter, interviews med stjernerne og interessante fortællinger for alle os fans af serien.
"Venner - I'll be there for you" af Kelsey Miller – set til 250 kr. på Saxo
Gavekort til kulturoplevelser
Tænker du, at du gerne vil have hende ud at møde kulturen, kan du give et årskort eller et gavekort til et lokalt museum. Giv fx et klubkort til dit favoritmuseum, som giver fri entré for kortholderen og en gæst, hvor I kan se frem til gode kulturelle oplevelser sammen.
Årskort til AROS (inkl. én gæst) – set til 410 kr. på aros.dk (psst: det koster kun 220 kr. for personer under 31 år)
Nyt til fotodronningen
Er hun mon træt af endeløse mængder af billeder på sin mobil, som hun alligevel aldrig ser på igen, kan dette være drømmegaven til kvinden, som elsker at tage billeder, men er dårlig til at få dem fremkaldt: Nemlig noget så nostalgisk som (en opdateret udgave af) et polaroid-kamera.
Tag billedet, ryst og hæng det op. Den har oveni også selvudløser, så man kan være med på gruppebilleder. Så kan hun med andre ord få printet de gyldne øjeblikket fra ferien, festen eller med barnet lige med det samme. De findes i flere modeller – vi er faldet over dette fine, hvide sag.
Polaroid Originals OneStep+ polaroid-kamera – set til 1.075 kr. på Fotoc.dk
Få inspiration til andre alternative gadgets til hende lige her: 7 gadgets som vil gøre dit liv nemmere
Til have- eller altanejeren
Er hun glad for sin have eller altan, kan du tænke i retning af ting hertil, som matcher hendes stil og kan give hende endnu flere gode timer udenfor.
Et bud kunne være denne klassiske olielampe i læder og glas fra Holmegaards populære serie Design With Light, som kan forlænge aftenerne.
Olielanterne fra Holmegaard – set til 1.295 kr. hos scandinaviandesigncenter.dk
Til de grønne fingre
Er det begrænset med plads, kan du kigge efter fine løsninger til hendes altan eller terrasse. Et bud kan være en "plantevæg", hvor der er mulighed for at plante masser af smukke blomster, planter eller krydderurter op ad en væg.
Minigarden Vertical plantevæg – set til 599 kr. på hokuskrokus.dk
Bålsted til gode stunder
Måske hun drømmer om sit eget bålsted, som kan bruges til at forlænge de lune nætter, hvor venner og familie kan samles til snobrød og skumfiduser? Og som kan stå ude og skabe god stemning, når vinteren ankommer?
Et bålfad kan skabe et perfekt pusterum, hvor hun kan få sig en tænkepause, mens hun kigger ind i flammernes skær. Tænk oplevelser ind i gaven til hende, du holder af, så hun (og I) får brugt haven, altanen eller terrassen endnu mere.
Bålfad Fire Globe fra Eva Solo – set til 2.999 kr. på coolshop.dk
Til hende, der elsker mad
Elsker hun at stå i køkkenet, spise spændende eksotiske retter eller bare at læse om alt det nyeste inden for gastronomiens verden, kan kogebøger vække stor glæde.
Her har vi samlet to rigtig gode bud:
Vegetarisk i aften?
En af vores yndlings-madbloggere, Camilla Skov, står bag Instagram-profilen Vegetarisk Hverdag, som vi elsker at følge her på redaktionen. Hun har skrevet denne kogebog, som med sikkerhed også vil gøre dig sulten med sine flotte billeder og overskuelige opskrifter. Den inspirerer oveni til mad inden for en af de stærkeste madtrends i disse år, nemlig en (klimavenlig) grøn menu. Her er det nemlig mad uden kød, men med fokus på masser af SMAG. Det gode ved bogen er, at opskrifterne er lette at gå til, så du på en helt enkel måde får masser af lækre grøntsager på madplanen i hverdagene.
”Vegetarisk i aften?” af Camilla Skov – set til 249 kr. på vegetariskhverdag.dk
Kultkokkens kogebog
Den Londonbaserede israelske stjernekok Yotam Ottolenghi har taget verden med storm med sit grønne køkken, hvilket har ført til flere bestseller kogebøger. I den roste (og smukke) bog 'ENKELT' er siderne fyldt med enkle opskrifter på store smagsoplevelser. I alt er der 130 forskellige retter, som max 30 minutter at lave og med max 10 ingredienser.
Yotam Ottolenghi: 'ENKELT' – set til 365 kr. hos Saxo
Find bud på kogebøger hos Euroman: Euromans gaveguide til kogebøger
Kvalitet til den søde tand
En sød kvinde fortjener søde ting. Chokolade er næsten et sikkert hit, hvis du vil vække glæde. Forkæl hende med noget ekstra god kvalitet, fx denne gaveæske fra Summerbird med 10 Amber-sommerfugle lavet af den prisvindende karamelliserede, hvide chokolade kaldet Amber, samt karamel og vanilje. Alt sammen økologisk.
Gaveæske fra Summerbird – set til 128 kr. på summerbird.dk
Tag hende med på restaurant
Måske hun trænger til at forkæle smagssanserne – uden selv at løfte en finger?! I disse corona-tider har mange steder take away-menuer, men det kan også være et gavekort til senere brug.
På siden med alle ALT.dks restaurant-guider finder du mange bud på gode madsteder.
Et af dem kunne være en middag på restaurant La Banchina i København, som er et af de spisesteder, som chefredaktøren på magasinet GASTRO glæder sig allermest til et genbesøge efter nedlukningen.
Til Euroman.dk fortæller han bl.a.:
”Da jeg spiste på La Banchina ude på Refshaleøen, var det en af mine største oplevelser sidste år. (..) Maden er fuldstændig fantastisk, og jeg havde sådan en Noma-oplevelse. (..) Prismæssigt er det heller ikke dyrt, hvis du tænker på, hvor meget du får for pengene.”
Gavekort til restaurant La Banchina – set til valgfrit beløb på LaBanchina.dk
LÆS OGSÅ: Her skal Gastros chefredaktør spise i København, når restauranterne åbner igen
Ting til forkælelse
Gør gåturen ud til badeværelset - og måske hele søndagen - ekstra lækker ved at give hende noget luksus at tage på.
Det københavnske mærke Underprotection, som er kendt for at lave bæredygtigt tøj, står bag denne lækre kimono, der også kan bruges som morgenkåbe. Den er af satin lavet af 100% naturlig lyocell.
Amanda kimono fra Underprotection – set til 520 kr. på Bootzlet.com
En smuk plaid
Der er ikke noget som en lun plaid, når man skal hygge sig med en god bog i sofaen. Dette smukke tæppe fra den svenske Klippan Yllefabrik er af 100% blød lammeuld fra den første klipning af et får, der er højest 6 måneder gammel. Klippan Yllefabrik er verdenskendte for deres nordiske design og for at fremstille alt fra bunden af naturmaterialer - og altid helst af økologiske alternativer.
Med sine smukke farver pynter det oveni noget så flot på sofakanten.
Klippan Gotland plaid BLOCK RUST – set til 650 kr. på butik.louisiana.dk
Ro i soveværelset
Der er dem, der ikke forstår idéen med et sengetæppe, fordi de tænker, at det er overflødigt - og så er der også alle os, som FULDSTÆNDIG har forstået konceptet: At et smukt sengetæppe er en nem måde, hvorpå du (hurtigt) kan skabe ro for øje og sind og gøre soveværelset pænt og præsentabelt.
En god klassisker er dette fra det danske mærke HAY, hvis I spørger os.
HAY MEGA DOT sengetæppe i farven Mustard – set til 1.299 kr. på Luxoliving.dk
Noter om dagen, der er gået
Måske hun vil finde forkælelse i denne øjeblikkelige klassiker af en dagbog, der er fyldt med forfriskende filosofi og original visdom. Keel's Simple Diary underholder og hjælper dets ejerperson med at holde fokus. En perfekt hjælp til at huske, hvordan dine dage har været.
LÆS OGSÅ: Sådan laver du din egen Bullet Journal
Keel's Simple Diary Volume Two af Philipp Keel – set til 155 kr. hos Saxo
Til hende, der elsker oplevelser
Hvilken café er det, hun ofte nævner, at hun gerne vil prøve? Eller hvilken frisør er det, hun ALTID går til? Hvis du ved lidt om hendes vaner og præferencer, kan et gavekort godt blive en personlig gave. Og så kan det også være en måde at støtte op om de erhversdrivende på, især her under corona.
Selv hvis du er på bar bund, kan et gavekort til fx en fremtidig massage, ansigts- eller neglebehandling eller en eller anden form for wellness-ophold måske give hende en særlig oplevelse i hverdagens trummerum. Det vigtigste er, at det er noget, hvor hun forstår, hvorfor det får dig til at tænke på hende.
Gavekort til wellness – set fra 50 kr. og op hos GoGift.dk
En tur i spa. (Foto: Getty Images)
Kultur - for livet!
Det kan også være dejligt at få en gave, som man kan dele med gavegiveren. Under corrona-nedlukningerne blødte mange af landets kultur- og spillesteder. Så måske du kan give hende en klassisk biograftur, et besøg i teatret, en billet til en festival ud i fremtiden, eller måske I skal tage til en intim-koncert?
Støt dine lokale kultursteder – og få en ægte live oplevelse oveni. Win-win for alle!
Vi ville fx blive glade for billetter til musicalforestillingen 'Charlie & Chokoladefabrikken', også kendt fra West End, Broadway og Tim Burtons film med Johnny Depp i hovedrollen. Den vises på Østerbro Gasværk Teater i København i 2022 fra 5. februar til 6. marts.
Charlie & Chokoladefabrikken – billetter fra 195-695 kr. på osterbroteater.dk
Oplev Roald Dahls ikoniske eventyr om mødet mellem drengen Charlie og den sære slikkonge Willy Wonka. (Foto: Østerbroteater PR)
Oplevelser for kærester
Er I et par - eller drømmer du om, at I skal blive det - kan en date med oplevelser engang i fremtiden på den anden side af corona-lockdown være et godt gavebud: Vi har her 13 forskellige bud på oplevelser, som du kan give din kæreste. Ting, som I kan lave sammen.
Er du klar på en mere modig gave til hende, du danner par med, kan du give et gavekort til parterapi. Og nej, man skal ikke have det svært for at gå i parterapi! Den kendte parterapeut Daisy Løvendahl tilbyder eksempelvis en ”oplevelsesgave”, hvor i sammen bruger 1,5 timer med Daisy, hvor I KUN har fokus på jeres kærlighed. Det er oveni en gave, som vil kunne mærkes længe efter.
1,5 times samtale for et par med Daisy Løvendahl – set til 1.950 kr. på daisylovendahl.dk
Til musikelskeren
Du kan også udvide musiksamlingen hos kvinden, der elsker musik, med album-klassikere, man kan høre om og om og om igen.
Et godt bud er Aretha Franklins ikoniske album ‘I Never Loved a Man the Way I Love You’ fra 1967, hvor hun gør det, som hun er en mester i: at synge intenst med soul, swag og kærlighed. Hendes stemme er som ingen anden, og sangene er tidsløse. Albummet er da også blevet kåret som intet mindre en nummer 1 på listen over de 50 bedste rockalbums nogensinde lavet af en kvinde af det amerikansk musikmagasin Rolling Stones.
Aretha Franklin ‘I Never Loved a Man the Way I Love You’ på LP – set til 129 kr. på CDON.dk
Bog om veninders særlige bånd
Hvad er et venskab mellem kvinder for en størrelse? Det er omdrejningspunktet i bogen 'Livslang ærlighed' af journalist og forfatter Karen Dich. Hun har skrevet 10 essays om kendte film, bøger og tv-serier, som alle på forskellig vis handler om vigtige aspekter af venindeskabet: Jalousi, konflikt, samspillet med andre, mental sundhed og behovet for livsvidner.
Bogen rummer derudover også kapitler med interviews med kendte kvinder og deres udvalgte veninder, blandt andre Pernille Skipper, Lone Theils, Sissel-Jo Gazan, Annika Aakjær og Iben Marie Zeuthen, der deler både syrligt og sødt fra forhold med livslang ærlighed. Opdelingen gør det muligt at gå til og fra bogens forskellige afsnit - hvis du kan lægge den fra dig! En god gave til en kær veninde.
Bog 'Livslang ærlighed' af Karen Dich – set til 249 kr. hos Saxo.com
(Smuk) fløde til øregangen
Det kan lyde som en af verdens mest usexede gaver, men hvis du har at gøre med en musik- eller podcastelskende kvinde, er det bestemt ikke utænkeligt, at netop et par gode høretelefoner vil falde i rigtig god jord. Der findes mange slags på markedet, men er den store pung fremme, er drømmehørebøfferne her på redaktionen disse fra Bang og Olufsen i luksusklassen, som kan tilfredsstille selv den mest kræsne lytter. (Og så er de bare flotte, ja…)
Beoplay H8 fra Bang og Olufsen – fås til 3.000 kr. hos B&O Play
Tag musikken med ud i verden
Apropos lyd – behøver højtalere så være store, grimme og klodsede? Nope. Der findes masser af flotte, små højtaleløsninger med lækker lyd, som kan vække glæde hver dag rundt om i hjemmet, eller som er lige til at tage med på tur. Vi er faldet for denne lille, rosa sag med elegant guldfront fra Kreafunk. AGroove er en kompakt højtaler med bløde, runde kanter. Alt, hvad du skal gøre, er at forbinde højtaleren til din smartphone og så vælge den musik, du vil lytte til. Nemt!
Højtaler Groove fra Kreafunk – set til 315 kr. på kaiku.com
Til læsehesten
I en travl hverdag er der altså ikke noget så godt, som at koble af og kaste sig over en god, gammeldags og helt analog bog. Her er der mulighed for at give læsegaver, der vil sidde i modtageren længe efter, at hun har lagt bogen fra sig. Der er masser af fantastisk litteratur at kaste sig over.
Få inspiration til ENDNU FLERE anbefalelsesværdige bøger lige her: Den ultimative bogguide: Disse fantastiske bøger, du bør give i gave
Her på ALT.dk-redaktionen kan vi også give de varmeste anbefalinger til bogen 'Et lille liv' om fire mænd i New York og deres op- og nedture gennem livet – fra jagten på anerkendelse og tilgivelse til flugten fra selvhad, skam og mørke minder fra fortiden. Bogen er nærmest en fysisk oplevelse, der sætter sig i kroppen og er svær at slippe igen.
Bog 'Et Lille Liv' af Hanya Yanagihara – set til 130 kr. på Saxo.com