”Den beslutning, jeg tog som 18-årig, var helt vildt vigtig for resten af mit liv”

”Det kom indefra som noget, der føltes som noget råddent inde i en selv.”

Sådan beskriver sangerinden Mathilde Falch de destruktive følelser, som hun har brugt mange år på at bekæmpe.

De har bosat sig i hende som ”dæmoner” på forskellige tidspunkter i hendes liv, og i en årrække oplevede hun, at det ene misbrug afløste det andet – først som anoreksi og selvskade og senere som stof- og alkoholmisbrug.

”Jeg ser det lidt som en form for besættelse, hvor det kommer snigende og ligesom overtager mere og mere af tankevirksomheden og til sidst hele én (selv, red.). Man kalder det også en kontrolsygdom, og jeg tror, at det er denne her følelse af, at man ikke længere har kontrollen over sit liv, som også gør sig gældende, når man har et misbrug. Det er derfor, jeg ser, at det er den samme ubalance med forskellige ansigter”, siger Mathilde Falch i podcasten ”Sådan slap jeg fri af mine destruktive mønstre” fra appen Talk Town.

Her fortæller hun blandt andet, at hun allerede som helt ung kæmpede med de destruktive følelser.

”Jeg havde en rastløshed og var meget grænsesøgende. Jeg havde enormt svært ved at sidde stille og havde en hel masse energi, som jeg – når det gik godt – kunne putte ind i noget konstruktivt, men som jeg også kan se kunne – hvis jeg gik nogle veje, som var mere destruktive, eller hvor der ikke var noget særligt konstruktivt i det – så kunne det blive rigtig svært. Så jeg tror, at nogle af de her udfordringer, som jeg nu ser som gaver, er noget, jeg er født med, som så har mødt nogle udfordringer, som så har udfordret dem endnu mere, og som har gjort, at jeg er blevet nødt til at lære, hvordan jeg skulle leve med dem”, siger hun i podcasten.

Anoreksien kom snigende

De rastløse, negative følelser voksede sig større for Mathilde Falch efter et efterskoleophold. Hun begyndte pludselig at føle, at hun ikke passede ind, og at hun ”var forkert” på flere punkter.

”Jeg begynder at miste lysten til at lave de ting, jeg ellers (gjorde, red.). Jeg stoppede fuldstændig med at spille musik og skrive dagbog, stoppede med at lytte til musik og stoppede med at dyrke holdsport, som jeg havde gjort før, og begyndte med noget mere tvangspræget løb og sjipning og lukkede mig inde på mit værelse,” siger hun i podcasten.

Som 17-årig blev Mathilde Falch tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling, fordi hun led af svær anoreksi. Hun skulle ligge stille i månedsvis i en seng og blev fodret med en sonde. Langsomt forsvandt hendes lyst til at leve, og til sidst blev hun selvskadende.

”Det var så håbløst for mig,” husker hun tilbage i podcasten.

”Denne her destruktivitet, som jo var i mig, og som jeg havde kunnet få ud gennem anoreksien og i den kontrol, den kunne jeg pludselig ikke styre mere. Jeg havde ikke kontrol, for jeg blev tvangsfodret.”

Efter et halvt års indlæggelse begyndte lysten til at høre musik dog langsomt at vende tilbage, og det var med til at skabe et vendepunkt for den unge pige i hospitalssengen. Hun besluttede sig for at vælge livet og husker det som en meget aktiv beslutning, der pludselig kom til hende.

”Jeg fik en følelse af, at jeg kunne blive reddet, og at jeg fortjente at blive reddet,” siger hun og tilføjer:

”Det var en meget konkret beslutning. Det var ikke noget, der kom snigende, det var et moment, hvor det skete.”

”Den beslutning, jeg tog som 18-årig, var helt vildt vigtig for resten af mit liv.”

Endelig fri af fængslet

Men de destruktive følelser havde ikke forladt hendes krop endnu. Efter udskrivelsen fra hospitalet fulgte nogle hårde år, hvor anoreksien blev afløst af først et stofmisbrug og senere et alkoholmisbrug.

”Jeg fandt ud af, at når jeg var påvirket, så føltes de destruktive stemmer ikke så ubehagelige,” husker hun.

”Jeg ville virkelig gerne fra start af ud af det, men var oppe imod nogle stærke kræfter.”

Heldigvis fik kombinationen af familie, kærlighed, terapi og lysten til at leve Mathilde Falch igennem de mange kampe, og i dag er det store selvhad forsvundet. Hun har fundet ud af, at det vigtigste for hende er at kunne være noget for andre.

Derfor elsker hun intet mere end at grine sammen med sin søn og sin mand. Dét er hendes sted, og det gør alt andet mindre vigtigt.

”Glæden er mellem de mennesker, vi elsker. Det er det eneste, der betyder noget. Og det er jeg heldig at have.”

Lyt til podcasten ”Sådan slap jeg fri af mine destruktive mønstre” i appen Talk Town og hør Mathilde Falch fortælle, hvordan hun fik lysten til at leve tilbage, og hvorfor hun i dag hjælper andre unge med en sårbar psyke.