Gaver til hende – både dig selv, din mor, søster eller veninde

Foto: Mikkel Tjellesen

Gaver til hende – både dig selv, din mor, søster eller veninde

Den ultimative gaveguide til kvinder

Hvor finder jeg den perfekte gave til hende, jeg elsker? Her får du 50 idéer til gaver, der rammer plet og passer til alle anledninger.

Mangler du idéer til din ønskeseddel eller til gaven til hende, der har alt?

LÆS OGSÅ: Trenchcoaten: Her er sæsonens 15 bedste trenchcoats

Du er måske ude i sidste øjeblik, og anledningen nærmer sig med hastige skridt? Bare rolig, vi har alle været der, og du er havnet det helt rigtige sted. Her har vi nemlig samlet vores bedste bud på gaver, du kan give til de kvinder, du holder af.

Uanset om du er på jagt efter en blød pakke med det perfekte sæt nattøj eller et godt sæt undertøj, eller du tror mere på en eksklusiv taske eller glamourøse makeupsager, kan du finde masser af inspiration her, så din gavejagt forhåbenligt bliver langt nemmere.

Her er 50 gaver, der vil falde i god jord hos enhver kvinde:

10 gaver til hende, der er glad for skønhedsprodukter

 

augustinus-bader-the-rich-cream-2021.jpgDe blødeste kinder. Den ikoniske ansigtscreme, The Rich Cream, der – siden den blev lanceret i 2018 – har vundet et hav af priser for sin evne til at udglatte og fugte kinderne i dybden, er netop blevet relanceret og dermed gjort endnu bedre. Hvem fortjener ikke, at blive forkælet med en creme til ansigtet, der er så dygtig?

The Rich Cream, Augustinus Bader The Rich Cream, 1.115 kr.

Gaver til hende 2019

De flotteste røde læber. En luksuriøs læbestift skal – foruden at farve dem i en smuk rød farve – fugte læberne, så de bliver bløde som silke, og her er denne ideel. Den indeholder plejende ingredienser, der er gode for læberne og og en farve, der kan pifte ethvert sæt op. En dyb bærfarve er perfekt til festlige anledninger og bør findes i sortimentet hos alle kvinder, der elsker røde læber.

Læbefarve, Kjær Weis hos Net-a-Porter, 320 kr.

chanel neglelak .jpg

Den hotte neglelak. En rød neglelak kan man ikke gå galt i byen med, specielt ikke Chanels lækre neglelak. Denne vinter skal den være dyb rødbrun, hvis du spørger det franske modehus.

Neglelak, Chanel, 220 kr.

Rahua Omega 9 Hairmask 1.jpg

De blødeste lokker. Et varmt bad kan gøre underværker og nærmest føles som en komprimeret spabehandling. Oplevelsen bliver ikke mindre god med en hårmaske i håret. Den skal sidde i et kvarters tid – hvilket er præcis tid nok til at barbere ben og skrubbe kroppen – og efterlader dig med et velplejet og sundt hår. En hårmaske som denne er en sikker vinder, der næsten ikke kan andet end at blive en favorit på badeværelseshylden.

Hårmaske, Rahua hos Magasin du Nord, 489 kr.

oejenskygge gaver til kvinder.jpg

Den geniale øjenskygge. Det er godt at have mange naturlige, gyldne skygger i sin beauty-beholdning, da det gør det sjovere og langt lettere at lege med sit naturlige hverdagslook. Denne palette giver mulighed for netop dét.

Øjenskyggepalette, Zoeva, 199 kr.

Gaver til hende 2019

Den lille hjælper. Hjælp hende med at holde styr på makeup, cremer, dufte og andet med en chik opbevaringskasse – i farven lyserød? Det må alt andet lige være første skridt mod en nemmere morgenrutine og en makeupsamling, der altid er overblik over.

Boks, Nomess, 700 kr.

Gaver til hende 2019

Den multifunktionelle balm. Huden på læberne er tyndere end alle andre områder i ansigtet, og derfor er læberne næsten forsvarsløse mod vind, temperaturskift, tørhed, ja selv din kost. Denne blødgørende balm indeholder koncentrationer af botaniske ekstrakter og vitaminer, som hjælper med at regenerere den fine hud ved at blødgøre den og lindre både tørhed og afskalning og kan ikke bare bruges på læberne, men over hele kroppen.

Balm, Tromborg, 290 kr.

sanzi vippeserum.jpg

De længste vipper. Hvem drømmer ikke om lange, smukke vipper? Forlæng hendes vipper med et vippeserum som denne – nem at påføre, lidt som en flydende eyeliner, og skulle efter sigende virke noget så godt!

Vippeserum, Sanzi hos Nicehair.dk, 290 kr. (sponsoreret)

evolve olie gaver til kvinder.jpg

Den smukke glød. Det kan føles en lille smule som at tage på spaophold, når man smører kroppen ind i en dejlig olie. Det er i hvert fald velvære, er vi enige om det? Denne olie kan både anvendes på kroppen, i ansigtet og i håret, og så indeholder den bl.a. kameliafrøolie og tropisk tahitiansk monoi, som giver en smuk glød til huden, uden at fedte, samt rose og jasmin, der efterlader en skøn duft.

Olie, Evolve, 250 kr.

aiayu toilettaske.jpg

Den gode størrelse. En god og pæn toilettaske er undervurderet. Særligt hvis den ovenikøbet er praktisk – det vil bl.a. sige nem at vaske – og i stand til at indeholde alt, hvad hun behøver. Du vil være i hendes tanker hver eneste gang, hun drager ud i verden.

Toilettaske, Aiayu, 395 kr.

10 gaver til hende, der elsker funklende og stilfulde smykker

nadia shelbaya mushroom.jpg

Den sikre vinder. En halskæde med et skønt vedhæng vil give dig muligheden for at personliggøre hendes gave, så hun tænker på dig, hver gang hun bærer den. Den kan bruges til hverdag og til fest, hvis looket skal have lidt ekstra.

Halskæde i guld med diamanter, Nadia Shelbaya, 11.000 kr.

pandora oereringe.jpg

Den budgetvenlige. Rækker gavebudgettet ikke til ædelsten, findes der alligevel også fine smykker uden. Disse flotte og glitrende øreringe er perfekte til fest og til kvinden, som ikke vil have, der sker alt for mange.

Øreringe, Pandora, 599 kr.

perlekaede sophie bille brahe.jpg

Den klassiske perlekrans. Der går måske en lille smule ”mormor” i den, når du ser denne perlehalskæde, men blandt andre danske Sophie Bille Brahe satser stort på perlerne, og vi tror på de fantastiske naturskabningers fremtidige skæbne. Vi har fundet vores favorit, men rækker budgettet ikke hertil, kan du med fordel gå en tur forbi din lokale genbrug og se, om du ikke også der, kan finde et godt bud.

Perlehalskæde, Sophie Bille Brahe, ca. 24.400 kr.

savannah ring georg jensen.jpg

Den ekstravagante ring. Når man skal give en gave til en person, som man virkelig holder af, er en ring som regel altid en god gaveidé. Må vi foreslå denne smukke ring i sterlingsølv med en smuk blå topas-sten? Georg Jensen skaber tidløse smykker med fine, moderne detaljer i fantastisk kvalitet, og vi har forelsket os i denne ring; en luksuriøs gave til én, der virkelig fortjener at blive forkælet.

Ring med blå topas, Georg Jensen, 4.975 kr.

ankelkaede wald.jpg

Den sjove ankelkæde. Ligesom konkylieskals-halskæderne, så er også ankelkæderne blevet en fast del af smykkeskrinet. Vi er vilde med de simple guldkæder med fine vedhæng, du næsten ikke mærker – eller denne, som også er smykket med små perler. Anbefal hende at bruge ankelkæden uden på en pæn strømpe med sneakers eller med en stilet, så den rigtig får lov til at vise sig frem.

Ankelkæde, Wald, 1.105 kr.

daniel wellington ur.jpg

Den punktlige. Pynt hendes håndled, gør det sjovt at tjekke hvad klokken er, og hjælp hende med at komme til tiden med et ur som dette; helt klassisk.

Ur, Daniel Wellington, 1.049 kr.

haarspaende fra glitter.jpg

Det hotte hårspænde. Du husker måske din mor, eller dig selv, rende rundt med de store hårspænder i 1990’erne? Nu er de atter tilbage, og det er den nemmeste måde både at holde håret væk fra ansigtet på – og så opdaterer den samtidig den evige hverdagsfrisure, uden det kræver et besøg hos frisøren. De kommer i mange former og farver, store som små. Her er vores favorit for tiden.

Hårspænde, Glitter, 80 kr.

Gaver til hende 2019

Det simple armbånd. Modsat de store armringe går et simpelt armbånd aldrig i vejen, og så passer det desuden til de fleste menneskers stil. Dette har et tidløst udtryk, så hun kan bruge det igen og igen og blande det med dem, hun har i forvejen.

Armbånd, Ole Lyngaard Copenhagen, 23.900 kr.

anni lu halskaede.jpg

Den halskæde, der minder hende om sin barndom. Perler er hotte. Og særligt farvede perler i alskens farver og størrelser, som sender hende direkte tilbage til barndommen. De finurlige detaljer er ikke til at tage fejl af.

Halskæde, Anni Lu, 300 kr.

Gaver til hende 2019

Den praktiske. Hvis hun ejer en større smykkesamling, men aldrig kan finde øreringene, hun har arvet fra sin farmor, og altid finder sig selv i et moment af panik, så er dette en gave, du vil blive elsket for. Et smykkeskrin er ikke forbeholdt prinsesser og børneværelset – dette er pænt og pynter på ethvert bord.

Smykkeskrin, Hartmann's, 975 kr.

10 gaver til hende, der altid mangler lidt nyt til garderoben

Gaver til hende 2019

De perfekte jeans. Jagten på de perfekte jeans stopper aldrig, men et par ikoniske bukser som disse fra Levi’s er en mulighed, du ikke må lade hende gå glip af. Den grove denim og de lige ben skulle efter sigende give den pæneste bagdel, og så er de næsten uopslidelige.

Jeans, Levi's hos København K, 300 kr.

noeregaard t-shirt 101.jpg

Den T-shirt, hun altid vil hive frem på en mandag. Hvis nu vi fortalte dig, at denne trøje har været en favorit hos alle Mads Nørgaards kunder siden 1967, så forbinder du den måske ikke med smart, moderne og uundværlig. Men 101-trøjen holder altså stadig, og den passer til alle kroppe og garderober. Find hendes favoritfarve – det kunne være denne tie dye-version, som er hot denne sæson – og husk, at de kommer med ekstra længde, hvis hun er langlemmet.

T-shirt, Nørgaard paa Nettet, 265 kr.

nederdel ganni.jpg

Den smarte nederdel. Plisseret, læder, lang eller kort? Sæsonens flotteste nederdele er farverige, mønstrede eller i fænomenale materialer, som læder, silke eller kanvas. Denne er perfekt til hende, der lige vil prøve nederdelen af, men ikke er helt ude i en regnbuefarvet af slagsen – endnu.

Nederdel, Ganni, 1.799 kr.

skall studio oversize skjorte.jpg

Den skjorte, der kan redde enhver tøjkrise. En klassisk herreskjorte er et must til basisgarderoben, og denne hvide bomuldssag er perfekt under en blazer eller alene med et par jeans.

Oversize bomuldsskjorte, Skall Studio, 1.000 kr.

kjole fra stine goya.jpg

Den festlige kjole. Den helt rigtige festkjole er måske ikke det nemmeste at finde, men hvis den kvinde, du vil glæde, ikke har fundet sin, så er denne et forsøg værd. Tilpas simpel, men festlig og i et smukt og kraftigt satinmateriale.

Kjole, Stine Goya, 2.800 kr.

undertoej fra moons and junes.jpg

Det smukke sæt. Start dagen med et sæt godt undertøj, der vil være med til at gøre hver dag endnu bedre. Dette sæt lingeri er ikke prangende, når det er gemt under favorittrøjen og de gode jeans, men noget helt specielt, når det skal være – for det sidder, som det skal og fremhæver formerne.

BH, Moons and Junes, ca. 450 kr. Trusse, Moons and Junes, ca. 315 kr.

960x400_EUW.jpg

Det gode læsestof. Et æstetisk magasin, der handler om mode, seje kvinder og det ‘almindelige’ liv med smukke billeder og inspirerende historier, er en gave, der aldrig falder i dårlig jord. Giv den til hende som er modeinteresseret, og som elsker at læse nye spændende artikler hver måned og fordybe sig i spændende beauty-nyheder.

Abonnement på Eurowoman, priser fra 149 kr. (sponsoreret)

toteme-strik.jpg

Det varme knus. Har du et større gavebudget, går du aldrig af vejen med en striktrøje i god kvalitet. Denne, i en fin kashmir- og uldblanding og med rullekrave og vide ærmer, fungerer til det meste og er én, hun kan have i mange år. Snittet er dejligt simpelt, kvaliteten blød og pasformen god.

Sweater, Totême, 3.200 kr.

pyjamas on cloud nine 1.jpg

Den uundværlige pyjamas. Den er god at trisse rundt i derhjemme, dejlig lun og efterhånden et musthave set i lyset af de mange hjemmearbejdsdage, Covid-19-pandemien har bragt med sig. Det er som om, en pyjamas som denne i sprød bomuld og med fine, lyserøde nålestriber gør det hele lidt federe.

Pyjamas, On Cloud Nine, 1.000 kr.

Gaver til hende 2019

Den lille hjælper. En fnugrulle er ikke en prangende gave, men helt sikkert blandt de ting, hun altid glemmer at købe. Tilføj dem som en sjov lille gestus og husk, at de skal være af ordentlig kvalitet. Ellers skaber de mere irritation end glæde.

Fnugrulle, Ikea, 7 kr.

10 gaver til hende, der aldrig kan få nok af sko og tasker

anonymous stilet.jpg

De klassiske stiletter. Du kan ikke gå galt i byen med en stilet som denne. Den behagelige højde på 4 cm., det lækre, ægte ruskind og den klassiske spidse snude er sej til hende, der går i jeans, men også til hende, der vil bruge dem til en elegant kjole. Måske hun er begge?

Stiletter, Anonymous Copenhagen, 1.200 kr.

marmar shopper.jpg

Det fine net. Hvis hun er typen, der altid slæber, så er et fint net lovprist. Det kan proppes ned i favorittasken og tages i brug, når pladsen bliver trang. Gå efter et fint mønster for lidt ekstra sjov.

Net, MarMar, 450 kr.

silketoerklaede fra beck soendergaard.jpg

Den lille klud. Silketørklædet er en fast bestanddel af enhver fransk kvindes garderobe. Nu er de endnu engang tilbage i modebilledet, og et simpelt silketørklæde med et skønt print som dette er en sikker vinder, der holder i mange år.

Silketørklæde, Becksöndergaard, 699 kr.

Gaver til hende 2019

Den guddommelige taske. Populær blandt street style-folket og en klassiker til hende, du vil glæde med en ekstra stor gave. Det ikoniske modehus, Louis Vuitton, har skabt en taske, som kan bruges både som hverdagstaske og til shoppeturen i weekenden, og som umuligt vil kunne gøre andet end at skabe glæde.

Taske, Louis Vuitton hos Vestiaire Collective, fra 3.000 kr.

alpehue i groen.jpg

Den gode hat, der passer. Det kræver sin kvinde at bære en hat. Hvis ikke du føler, at hun helt er der endnu, men stadig gerne vil overraske hende lidt, så giv hende en alpehue. Den er fin og feminin og perfekt til den frankofile kvinde, der drømmer om at strejfe rundt i de parisiske gader.

Alpehue, Jaxon, 219 kr.

skokasser til opbevaring.jpg

De kasser, der kan holde styr på sko-kaosset. Vi troede aldrig, vi skulle ønske os gennemsigtige plastikkasser, men efter vi så, hvor smart en opbevaringsmulighed, der er at finde i disse kasser, var vi solgt. Du kan eventuelt foreslå hende at bruge malertape og skrive med en pæn tusch, hvilke sko der ligger deri. Så bliver det ikke meget nemmere.

Opbevaringsæske, 24Shshop, 129 kr. pr. stk.

birckenstock filt sko.jpg

De smarte hjemmesko. Hvem elsker ikke et par behagelige hjemmesko? Her er et godt  bud på, hvordan de kan se ud. De er pæne, behagelige og praktiske – og lige til at stikke i, hvis hun er nødt til at stikke i Netto efter en liter mælk.

Hjemmesko, Birkenstock, 800 kr.

LibertineKamo_Brille_Sort_2.jpg

Den afskærmende solbrille. En solbrille er en oplagt gave-idé om sommeren. Denne 90'er-inspirerede model – fra designsamarbejdet mellem de to danske mærker Libertine-Libertine og solbrillemærket KAMP International – kan blive en god allieret, når sommersolen står højt på himlen.

Solbriller, Libertine-Libertine x KAMO International, 1.300 kr.

asics sneakers.jpg

De seje sneakers. Er det en løbesko eller et par mode-godkendte sneakers? Det er netop det, der er idéen med street style-favoritternes skovalg, hvor især Asics' fantastisk komfortable og smalle løbesko vinder frem. Sæt hende forrest på modebussen, og bliv inspireret af, hvordan hun fortolker trenden.

Løbesko, Asics hos Zalando, 999 kr.

arket stroemper silke.jpg

Den undervurderede. Et par sokker i silke er dyrere end de sokker, du normalt ville købe, men de er også dét mere bløde at have på. Disse sokker med 80 % silke vil gøre alle sko lidt mere behagelige, og fungerer faktisk rigtig fint i et par sandaler.

Silkestrømper, Arket, 95 kr.

10 gaver til hende, der elsker at dufte dejligt

Gaver til hende 2019

Den rareste bodyscrub. Hvert eneste minut taber vi mennesker 40.000 døde hudceller, så en god skrubbecreme er en vigtig hjælpende hånd på vejen mod en renere og mere strålende hud fra top til tå. Denne efterlader træt og trist hud fornyet med den fineste glød takket være de eksfolierende og dybdeplejende ingredienser – og en uimodståelig lækker duft af mint og rosmarin. Ja tak!

Bodyscrub, Amazing Space, 350 kr.

mythos laebepomade jordbaer.jpg

Den velsmagende læbepomade. Selvom duft og smag ikke helt er det samme, så handler det om at stimulere hendes sanser. Og hvor godt lyder det ikke lige med en læbepomade, der både fugter hendes læber, men også smager godt? Mythos læbepomade har en snert af jordbær og giver bløde, gennemfugtede og velplejede læber.

Læbepomade, Mythos, 49 kr.

Gaver til hende 2019

Den sjove luftopfrisker. Hvis hun er typen, der elsker middagsselskaber, en god kaffeaftale eller bare altid ligger hus til jeres spilleaftener, så er denne luftopfriskende toiletolie perfekt. Ja, der læste du rigtigt – toiletolie. Det franske kultskønhedsmærke Aesop har nemlig lavet en olie med blandt andet duft af mandarin, som ved hjælp af 2-3 dryp i kummen kan fjerne hvilken som helst lugt fra toilettet.

Duftolie, Aesop, 200 kr.

Gaver til hende 2019

Den budgetvenlige duft, der dufter af millioner. Selvom kvalitet og pris ofte følges ad, er der også parfumer, der ikke koster langt over 500 kr. Clinique’s Happy-parfume er en klassiker, vi altid vil elske, og måske vil hende, du skal give en gave, gøre det samme.

Parfume, Clinique hos Nicehair.dk, 295 kr. (sponsoreret)

Gaver til hende 2019

Det velduftende lys. Skab stemning med et lys, der både dufter og pynter på bordet. Der er masser af duftlys-serier på markedet lige nu, som vil glæde selv den mest kræsne duftlys-kender, men dette er vores favorit.

Duftlys, Byredo, 490 kr.

Gaver til hende 2019

Den dybdefugtende og velduftende olie. Lavendel minder os om barndomshaven, og når det er kombineret med den danske energibombe af en entreprenør, Ole Henriksen, og hans ekspertise, så er vi solgt. Denne olie lover at have lindrende, anti-inflammatoriske og genopbyggende egenskaber – hvem kan takke nej dertil?

Kropsolie, Ole Henriksen hos Nicehair.dk, 245 kr. (sponsoreret)

Gaver til hende 2019

Den perfekte duft. Det er først og fremmest vigtigt, at du finder ud af, om hun er til tunge eller lette dufte. Hvis hun er til det sidste, er denne her et godt valg. Det er en sensuel duftfavorit, der leder tankerne hen på en vild og blomstrende have med noter af tuberose fra Indien og ekstrakt fra jasminknopper, og som er velegnet til mange forskellige anledninger, og hvem kunne ikke godt bruge det? Husk dog et byttemærke – parfumer er noget af det mest personlige, du kan give.

Parfume, Gucci hos Matas, 770 kr.

Gaver til hende 2019

Den blødgørende håndsæbe. Hvis hun er typen, der aldrig ville bruge mere end 20 kr. på en håndsæbe og samtidigt har trang til luksus, er en håndsæbe en god løsning. De fås i mange prisklasser, men denne er en favorit hos mange af modebranchens smarteste. Og det forstår vi godt. Flot, eksfolierende og med en dejlig duft.

Håndsæbe, Aesop, 260 kr.

Gaver til hende 2019

Den, der giver garderoben et løft. Er der noget værre end tøj, der dufter af skab? Eller hvad med de irriterende skadedyr, møl? Vi opdagede Karmamejus duftposer sidste år og har glædet os til at åbne tøjskabet lige siden. En frisk træ-, krydderi- og citrusduft fra rene æteriske olier fra cedertræ, nellike og kanel er smukt sammensat med pomerans og appelsin af Karmamejus engelske parfumør, og sætter sig diskret i hendes tøj. Smart.

Duftpose, Karmameju, 79 kr.

Glossier-You-Fragrance.jpg

Duften af hende. Glossier er elsket af millioner af kvinder verden over – og deres parfume det samme. Den hedder ”You”, tager udgangspunkt i dig, og kommer endda med en ”disclaimer”: at den mangler den sidste ingrediens – nemlig dig (eller hende, du vil give den til).

Parfumen "You", Glossier, 430 kr.

Vi krydser fingre for dig. Og os!

Se, hvad vi ellers skriver om: Jul, Fødselsdag, Gaver til hende, Kultur og Julegaver