Flopper du i kærlighed?

„Møder du en, der virkelig elsker dig, kan du ikke tage imod“

Du kender godt de parforhold, du ikke er misundelig på – hvor der altid lurer et drama under overfladen, der kan tændes af jalousi i kombination med lidt for meget alkohol. De parforhold, der ikke oser af sødmefuld kærlighed, men nærmere en afhængighed, der virker intens på den ubehagelige måde. Love addiction kan vise sig på forskellige måder, og diagnosen er endnu ikke anerkendt, men betragtes i USA som den nye spiseforstyrrelse. Den rammer både kvinder og mænd og handler dybest set om at være afhængig af kærlighed. Ligesom andre har brug for et skud heroin eller et nikotinsus. Love addicts kommer i behandling, hvor de skal lære at elske – helt forfra.

Selv om det umiddelbart lyder som en afhængighed, som kaster masser af intimitet af sig, er problemet det modsatte: Som love addict hungrer du efter kærlighed, men er samtidig ude af stand til at indgå i et normalt kærlighedsforhold.

– Kærlighed kræver, at du kan se og mærke dig selv og den, du elsker. Det kan et menneske, der lider af love addiction, ikke. De lever i en fantasiverden, hvor den elskede og andre i deres nærhed bliver en slags kærlighedsstatister, der skal udfylde hans eller hendes enorme indre tomrum. Så egentlig kunne det lige så godt hedde fantasy addiction, siger filminstruktør Pernille
Rose Grønkjær, som nærmest er blevet ekspert i love addiction de seneste tre år.

Hendes dokumentarfilm, „Love Addict, not a love story“, der havde premiere i biografklubben for dokumentarfilm, DOX Bio, i 2011 har kærlighedsafhængighed som tema. Filmen er en kombination af interviews og portrætter om love addiction fra voldsom besættelse over stalking til selvdestruktion og selvbedrag. Selv om kameraet er rettet mod desperate, ulykkelige love addicts, kan du som tilskuer næsten ikke undgå at blive personligt påvirket af de gribende historier. For hvor langt vil man egentlig selv gå for kærlighed?

Ifølge instruktøren har vi alle sammen en rem af huden.

– Love addiction kommer i mange varianter og grader. Når jeg faldt for det emne, er det selvfølgelig, fordi det gjorde noget ved mig. Ellers kan man heller ikke arbejde med et filmprojekt om kærlighedsafhængighed i tre år, siger hun. Filmen har gjort hende klogere på kærlighed. Måske især på, hvad kærlighed ikke er.

Alle har en rem af huden

 Listen over, hvad kærlighed ikke er for Pernille Rose Grønkjær, vender vi tilbage til. Instruktøren har arbejdet på sin nye film i tre år. Selv om hun er vant til lange forløb, har denne film alligevel været særlig på mange måder.

– Det er mennesker, som på den ene side har det rigtig dårligt og på den anden side lever dramatisk. Det drama bliver du hvirvlet ind i, uanset om du er kæreste, familie, ven, terapeut eller som jeg dokumentarist. Når sårbare mennesker åbner sig for mig så hudløst ærligt, bliver de naturligvis ekstremt knyttede til mig bagefter. Jeg skal hele tiden sørge for at have overblik og balancere mellem at vise den sårbarhed i filmen og sørge for, at det ikke bliver et freakshow, siger Pernille Rose Grønkjær.                   

– Kærlighed er et emne, der berører os alle. Vi kan ikke leve uden kærlighed, og vi har alle gjort dumme ting i kærlighedens navn, som vi skammer os over. Der var dage under klipningen af filmen, hvor filmklipperen Pernille Bech Christensen og jeg ikke talte sammen. Vi blev begge to så ekstremt påvirket af kvinderne i filmen. De repræsenterer en anden side af livet, som vi måske gerne vil glemme, og som ligger milevidt fra „Sex & The City“ og glamour. Den ensomhed, de taler meget om, er et menneskeligt grundvilkår. De vil gå uendelig langt for at undgå at mærke ensomheden, siger instruktøren og understreger for tredje gang i vores samtale, at det ikke er en kærlighedsfilm, hun har lavet.

„Forkert“ kærlighed

 Love addiction handler om misbrug. En del af den ofte (livs-)lange helingsproces går ud på at indrømme over for sig selv, at man er kommet „forkert“ ind på kærlighed. Ofte med undertoner af misbrug, vold og seksuel underkastelse.

Love addicts føler sig inderst inde uelskede. Suset fra forelskelsen og kærligheden får dem midlertidigt til at glemme tomrummet indeni, og de går sygelig langt for at holde liv i den følelsesmæssige støj.

– En kærlighedsafhængig forelsker sig i en fremmed på gaden, overbevist om, at de to er skabt for hinanden. Under researchen har jeg mødt en kvinde, der fortæller, hvordan hun hiver børnene ud af sengen midt om natten og propper dem ind på bagsædet af sin bil for at følge efter kæresten, hun mistænker for utroskab, siger Pernille Rose Grønkjær. 

– Happy endings ser du ikke i et misbrugsforhold, hvor det værst tænkelige næsten altid sker. Når din evne til at elske andre er forkrøblet, møder du ikke prinsen på den hvide hest. Og skulle du møde en, der virkelig elsker dig, kan du ikke tage imod. I stedet „forelsker“ love addicts sig typisk i deres psykologiske modstykke, såkaldte love avoidants. Mennesker, der viger udenom i nære relationer. Den ene trækker sig, den anden bliver mere hooked – og ingen af dem er lykkelige, forklarer Pernille Rose Grønkjær, som tog til USA for at optage sin film, fordi problemet er mere udbredt derovre.

– Det gør det lettere at lave film, men love addiction findes også i Danmark. Jeg har mødt både afhængige og behandlere herhjemme. 

Kærlighed er IKKE misbrug og utroskab!

Pernille Rose Grønkjær startede i New York City og bevægede sig over det meste af USA, blandt andet til Buffalo i staten N.Y., hvor to af filmens hovedpersoner bor. Jennifer og Tracy, som begge er afhængige, indgår i det ene usunde forhold efter det andet og er stærkt overvægtige.

Er det ikke svært at identificere sig med som dansker?

– Nej, men det er der, filmen bliver svær at se på. Eftersom vi alle har en rem af huden, virker det provokerende at kigge på nogle kvinder, man ikke kan identificere sig med socialt og fysisk, men som siger ting, man selv kunne finde på at udtrykke. Det bliver pludselig identificerbart på en ubehagelig måde. Hvis man tog billedet væk, ville mange kvinder sidde og nikke. Hvem kan se sig fri for at have dyrket sex uden at have lyst eller være needy, selv om det er ydmygende at skulle tigge om kærlighed og opmærksomhed, siger Pernille Rose Grønkjær.

Så hvad er egentlig forskellen på et være en love addict og helt normal?

– Jeg tror, alle har ringet for meget til de forkerte eller har haft et sindsoprivende crush som teenager. Men efterhånden kan jeg se, at der er en klar skillelinje: De fleste mennesker gør tossede ting i kærlighedens navn. Men love addicts har et ekstra gear. Det er en besættelse for dem.

– Jeg er blevet enormt meget klogere af at lave den her film. Det håber jeg også, at de kvinder
og mænd, der ser filmen, bliver. Arbejdet med filmen har lært mig, hvad kærlighed IKKE er: Kærlighed er ikke at glemme sig selv. Kærlighed er ikke at ofre sig. At blive dårligt behandlet osv. En love addict bruger kærligheden og andre til at udfylde et tomrum, spille en rolle i en kærlighedshistorie, de selv har digtet, siger Pernille Rose Grønkjær.

En ludfattig narkoman og en rockstjerne med masser af penge kan være lige afhængige. På samme måde rammer afhængigheden som et missil på tværs af alle sociale grænser. En af de store hurdler for Pernille Rose Grønkjær var at få „de rigtige“ til at stille op og indrømme deres misbrug. Især dem, der kom fra de bedre miljøer, skammede sig forfærdeligt.

– Jeg synes, det er ekstremt modigt af de kvinder og mænd at stille op i filmen. Det gør rigtig ondt at indrømme: „Her står jeg. Jeg er sådan et menneske, der ikke kan finde ud af kærlighed“. I vores verden handler alt om at sælge sig selv bedst muligt. Hvordan skal man dog få andre til at elske sig, hvis man ikke engang kan finde ud af at elske sig selv, spørger instruktøren og fremhæver en allersidste forskel på det normale og det sygelige: En love addict lærer aldrig af sine tidligere forhold, af sine fejl.

– Et sundt menneske, som har et velfungerende indre psykisk system, har en stopklods. Der kommer et tidspunkt, hvor vi trækker os, hvis vores kærlighed ikke er gengældt. Den stopklods mangler et menneske, der har en kærlighedsafhængighed, siger hun.

Ifølge Pernille Rose Grønkjærs research står love addiction på listen over de diagnoser, man taler om vil blive anerkendt inden for overskuelig fremtid på linje andre kendte former for misbrug.

Hvem bliver kærlighedsafhængig?

Love addiction går ofte i arv. Forældre, der ikke er i stand til at elske deres barn på den rigtige måde, videregiver samme syge forhold til kærlighed til barnet. Børn kan ikke leve uden kærlighed, det ligger instinktivt i os fra fødslen. Så hvis vi har en far, der slår, eller en mor, der overskrider grænser, bliver den psykologiske kobling: far elsker mig, han slår = kærlighed og vold hører sammen. Eller kærlighed og svigt.

Love Addiction dækker over alt fra stalking til harmløs ulykkelig kærlighed til en kollega eller ægtemandens bedste ven. Behandlingen er den klassiske 12-trinsbehandling, som også alkoholikere og narkomaner bruger. Ifølge Pernille Rose Grønkjær, der har lavet filmen „Love Addiction – not a lovestory“, er det svære ved kærlighedsafhængighed, at du ikke bare kan droppe dit „drug“.

På det punkt minder love addiction og spiseforstyrrelser om hinanden. For du kan godt leve uden alkohol og stoffer, men du kan ikke leve uden mad eller kærlighed.

Til sidst gjorde det for ondt

 Der er et liv på den anden side. Anna (der gerne vil være anonym) har forlængst lagt den del af sit liv bag sig. Hun levede i mange år som love addict, forelskede sig i mænd, der havde et problem, som lige skulle løses – helst af hende, før alt kunne blive godt og forholdet perfekt. Det skete bare aldrig.

– Til sidst var jeg nødt til at gøre noget. Smerten var for stor, og ellers tror jeg, jeg var død af det, siger hun.

Det værste ved kærlighedsafhængigheden var, at hun mistede sig selv, hver gang hun mødte kærligheden. Det er netop følelsen af at ville opgive alt for et andet menneske, der udgør det skadelige element i love addiction.

– En narkoman stjæler fra sine nærmeste for at få penge til stof, en love addict gør også frygtelige ting for at få sit stof, „kærlighed“. Mod andre, men især mod sig selv, forklarer Anna, der i dag arbejder som psykoterapeut blandt andet for kvinder, der lider af kærlighedsafhængighed. 

– Når du elsker for meget, ved du ikke, at du selv er en del af problemet. Det kan jeg også se på mine klienter. De venter hele tiden på, at deres kæreste skal ændre sig, forklarer Anna, som advarer andre om, at man skal passe på ikke at skifte sin kærlighedsafhængighed ud med en ny misbrugsadfærd.

– Første skridt mod bedring er erkendelsen. At du tager ansvar for, at det er dit liv og dit ansvar, at du griber første chance til at forlade et dårligt forhold.

– Selve betegnelsen love addiction er ny, men fænomenet har altid eksisteret og er også en del af attraktionen i et normalt kærlighedsforhold. Hele forskellen ligger i, at man kan bevare sig selv sammen med et andet menneske, eller om man lader sig opsluge og opløse af kærlighed til sin partner. Det sidste har ikke noget med kærlighed at gøre.