Tilbage til Svinkløv: "Jeg husker det stadig som den værste nat i vores liv"

Vesterhavsvinden river i marehalmen og i trætoppene, og bølgerne, der er iklædt store, hvide kapper, slår ind imod kysten. Ikke et eneste menneske har tilsyneladende vovet sig ud, og stranden ligger øde hen. Det nordjyske landskab ved Jammerbugten kan være barskt.

Men under de mørke skyer står en lysegrå drøm af et træhus og lyser op. Huset er spiret frem mellem sandklitter og containere og er på én og samme tid både spritnyt og velkendt.

Det er Svinkløv Badehotel – version to.

Som en anden fugl Fønix er det historiske badehotel genopstået, efter at en stor brand i efteråret 2016 åd træhuset op og ikke efterlod andet end en forkullet og sørgelig rest i sandet.

Louise og Kenneth Toft-Hansen kan se ned på badehotellet fra deres stuevindue.

Som værtspar ved de om nogen, at Svinkløvs genopstandelse ikke er sket på magisk vis hen over natten. Det har krævet hårdt arbejde, lange dage og nætter, frustrationer, diskussioner og ikke mindst vedholdenhed og stædighed, når tvivlen engang imellem har meldt sig, og de har haft lyst til at kaste badehåndklædet i ringen.

– Det har været langt hårdere, end jeg forventede. Jeg havde nok tænkt: ”Det er jo bare et stort sommerhus, hvor svært kan det være?”. Men jøsses, der har været mange beslutninger at tage undervejs, siger 36-årige Louise.

LÆS OGSÅ: Hella Joof i ukendt farvand: "Jeg tænkte, hvad nu hvis vi drukner, hvad nu hvis der er hajer?"

Genopbygningsprojektet blev ikke ligefrem lettere af, at Louise og Kenneth sidste sommer fandt ud af, at de skulle være forældre, og at Kenneth sideløbende har haft en ambition om at vinde det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst, Bocuse d'Or.

– At have tre så store og ambitiøse projekter kørende på samme tid, har været utrolig hårdt. Og hvis du spørger mig, om jeg ville gøre det hele igen, så er svaret nej, siger Kenneth på 36 år.

– Heldigvis er vi kommet godt igennem det og er endnu stærkere end før. Men det kunne lige så godt være, at det ikke var gået sådan, tilføjer han.

En voldsom nat

For at forstå, hvad Louise og Kenneth har været igennem de seneste år, er man nødt til at spole tiden tilbage til en sensommernat i 2016.

På det tidspunkt havde Louise og Kenneth været værtspart for Svinkløv Badehotel i et år. Der var to uger til, at deres første sæson sluttede, og de så frem til, at de derefter kunne nyde et par rolige vintermåneder sammen.

Men sådan gik det ikke.

Natten til den 26. september 2016 modtog Kenneth et alarmopkald, og da parret par kørte ned til badehotellet, viste det sig, at der var opstået en stor brand i huset. Gæsterne var på vej ned ad brandtrapperne, mens tyk røg væltede ud af kældervinduet.

Ingen kom til skade den skæbnesvangre nat, men selvom brandvæsnet hurtigt blev tilkaldt, stod træbygningen fra år 1925 ikke til at redde. Svinkløv forsvandt i flammerne.

– Jeg husker det stadig som den værste nat i vores liv, siger Louise i dag – to og et halvt år efter branden, der viste sig at skyldes en defekt tørretumbler.

Både hun og Kenneth var fuldstændigt i chok efter branden. Alligevel var ingen af dem i tvivl, da den fond, der ejer Svinkløv Badehotel, kort efter ulykken spurgte, om de ville fortsætte som værtspar og være med til at genopbygge badehotellet.

Selvfølgelig ville de det.

Men som det så ofte er tilfældet, var det lettere sagt end gjort.

En ægte version to

Efter at have truffet beslutningen om at genopbygge Svinkløv, startede et maraton af møder, overvejelser, kompromisser, beslutninger og benhårdt arbejde.

Louise og Kenneth blev en del af det byggeudvalg, som blev nedsat af fonden, og de knoklede på fra start. Samtidig forsøgte de at bearbejde den store sorg, som branden havde forårsaget.

– Vi følte, at vi havde mistet alting. Vi var helt knust, fortæller Louise, der halvandet år forinden havde forladt sit liv i København for at flytte op til Kenneth, der dengang arbejdede som køkkenchef på Svinkløv Badehotel.

For Louise og Kenneth var Svinkløv ikke bare en arbejdsplads. Det var omdrejningspunktet for deres liv, og i begyndelsen var de fast besluttede på, at det nye hotel skulle ligne det gamle på en prik. Hvis de dengang havde haft mulighed for at trykke copy-paste – så havde de gjort det. Det er Louise overbevist om.

Men lidt efter lidt begyndte hun at få øjnene op for, at branden måske kunne ses som mere end blot en katastrofe.

– Der er ingen tvivl om, at jeg ville ønske, at Svinkløv aldrig var brændt. Slet ingen tvivl, slår hun fast.

– Men nu var det jo sket. Der var ikke noget at gøre. Og så begyndte jeg at se mulighederne i det. Jeg kunne få lov at skabe lige præcis det Svinkløv, som jeg havde lyst til, siger hun og fortæller, at hun og

Kenneth ret hurtigt opgav deres første indskydelse om at skabe et kopi-hotel.

– Noget af det, som er sigende for Svinkløv, er jo ægtheden. Og den ville forsvinde, hvis vi prøvede at bygge et hotel magen til det, der var. Så ville vi hellere lave en ægte version to, siger hun.

Et parforhold på prøve

At planlægge genopbyggelsen af et badehotel er ikke noget, man bare lige gør. Det fandt Louise og Kenneth hurtigt ud af. Alle detaljer skulle vendes, og der sad mange mennesker med meninger rundt om beslutningsbordet.

– Nogle ting har givet sig selv. For eksempel at Svinkløv skulle være et træhus, og at der ikke skulle være fjernsyn på værelserne og wifi til gæsterne, siger Louise og forklarer, at det har været vigtigt for dem at holde fast i den romantiske Svinkløv-ånd og de gamle dyder.

– Svinkløv har altid været et sted med tid til ro, nærvær og fordybelse. Det har været et frirum fra den digitale tumult, og naturen har været det bærende element. Alt det har vi gerne villet holde fast i, forklarer hun.

På andre punkter har de dog givet slip på fortiden og opdateret badehotellet, for eksempel ved at bygge toiletter og bad på alle værelserne.

– Der er forskel på at bygge i 1925 og i 2018. Så det nye Svinkløv er selvfølgelig mere moderne. Det er hotel, der står stærkt i sig selv, siger Louise og fortæller, at der ligger overvejelser bag selv de mindste detaljer.

Alt fra plantegninger, indretning og visuel identitet til duften på håndsæben og nuancen på gardinerne er blevet diskuteret.

– Der har været mange kampe og svære beslutninger undervejs, og Kenneth og jeg har arbejdet i døgndrift, siger hun og indrømmer, at projektet da også har påvirket deres parforhold.

– Rent arbejdsmæssigt er vi blevet langt stærkere af denne her periode. Men det er klart – der har ikke været så meget tid til bare at være mand og kone og tage i biografen og ud og spise. Det har været lidt mere frikadeller i sofaen. Og det er selvfølgelig ikke super romantisk, men sådan er livet nogle gange, siger hun.

Kenneth giver hende ret.

– Når man er pressede begge to, går der meget praktik i det. Man har ikke så meget overskud til hinanden, og man glemmer måske at lægge mærke til alt det gode, som den anden gør, siger han og fortæller, at han og Louise – set i bagklogskabens klare lys – måske tog munden lidt for fuld.

Sideløbende med Svinkløv-projektet besluttede de nemlig, at Kenneth også skulle forfølge sin anden store drøm: Drømmen om at vinde den anerkendte kokkekonkurrence Bocuse d'Or.

Et tredje drømmeprojekt

Med genopbygningen af badehotellet og forberedelsen til Bocuse d’Or havde Louise og Kenneth mere end rigeligt at se til.

Kenneth havde tidligere deltaget i den uofficielle VM-konkurrence i 2015 og var dengang vendt hjem med en sjette­plads. Nu drømte han om at komme på podiet – gerne på det øverste trin, og han brugte derfor utallige timer i køkkenet.

Imens stod Louise som hovedansvarlig for blandt andet Svinkløvs indretning samt udviklingen af badehotellets nye visuelle udtryk.

De så ikke meget til hinanden, fortæller de.

Alligevel blev de ramt af en usammen­lignelig lykkefølelse, da de i sensommeren 2018 fandt ud af, at de nu skulle i gang med endnu et projekt; nemlig projekt far-og-mor-og-barn.

LÆS OGSÅ: Kærlighed ved 11. klik: "Vi flyttede sammen to måneder efter, vi havde mødt hinanden"

– Vi blev sindssygt glade! Det var en kæmpe drøm, og vi havde faktisk prøvet længe. Når man har besluttet sig for, at man gerne vil have et barn, er det jo en kæmpe følelsesmæssig nedtur hver måned, når man opdager, at man ikke er gravid, siger Louise, der næsten ikke turde tro på det, da hun kiggede på en graviditetstest, der svagt antydede, at der kunne være et liv på vej.

– Stregen var meget utydelig, og jeg var så bange for at blive skuffet. Men efter at have taget en ny test hver dag i en uge, turde vi endelig tro på det, siger hun.

Selvom de hurtigt kunne regne ud, at der ikke ville blive tid til barsel og babyboble, syntes Louise ikke, at man kan tale om dårlig timing.

– Hvis det var sket et år senere, havde vi sikkert haft gang i et andet stort projekt. Vi er et par med gang i, og vi har fra start haft den indstilling, at et barn ikke er en hindring for noget, siger hun.

En opsigelse

Louise havde en nem og problemfri graviditet, men i november 2018 måtte hun alligevel erkende, at det var lidt for meget af det gode med projekt baby, badehotel og Bocuse d'Or på én og samme tid.
– Jeg ved ikke, hvad der skete. Det hele kulminerede bare, og bægeret flød over. Jeg kunne ikke mere, siger hun.

Kenneth var på det tidspunkt i fuld gang med forberedelserne til kokkekonkurrencen og var derfor sjældent hjemme. Imens følte Louise, at hun stod alene med en stor del af de projekter, der havde med Svinkløv at gøre.

Samtidig var hun højgravid, og nu var det hele blevet for meget. Derfor tog hun bilen ud til Kenneth i køkkenet.

– Og så sagde jeg simpelthen op, griner hun.

– ”Jeg vil ikke mere. Det er slut”, sagde jeg.

Kenneth tog opsigelsen roligt og sagde, at så måtte hun gå på barsel med det samme, husker Louise. Men allerede to dage efter var hun i gang med arbejdet igen.

– Jeg har været ved at give op flere gange i løbet af de seneste to og et halvt år. Men hver gang er der gået et par dage, og så har jeg været på toppen igen. Det handler også om, at jeg jo rigtig gerne vil det her, så når jeg har givet bolden fra mig, er der altid kun gået et øjeblik – så har jeg taget den tilbage igen, siger hun og fortæller, at hende og Kenneths kommunikation har været afgørende for, at de er kommet igennem det hele.

– Vi har været gode til at give hinanden plads til lige at få ventileret. Nogle gange har man bare brug for at sige ”Jeg kan ikke mere”. Og det har vi givet hinanden lov til, siger hun.

En ny verdensborger

I starten af 2019 spidsede det hele til. Louise havde termin den 26. januar, Kenneth skulle rejse til Bocuse d'Or i Lyon samme dag, og de sidste beslutninger i forhold til indretningen af Svinkløv Badehotel skulle træffes.

– Sådan er det jo, når man har gang i så mange ting. Selvfølgelig håbede vi, at det hele ville gå op, og at Kenneth kunne være med til fødslen, men vi tog det ret roligt, siger Louise.

En uge før termin fik de dog en besked, der fik roen til at forsvinde på et splitsekund.

Deres lille, ufødte dreng så ikke ud til at være vokset nok, og lægerne frygtede, at han ikke fik tilstrækkelig med næring.

– Vi blev så forskrækkede. Jeg tænkte bare: Med alt det, vi har været igennem… Det kan simpelthen ikke passe, fortæller Louise, der efter et par undersøgelser blev sat medicinsk i gang med fødslen.
Tirsdag den 22. januar 2019 – fire dage inden Kenneth skulle rejse til Lyon – kom deres lille søn, Vester, til verden. Han var lille, 2612 gram, men han var sund og rask, og Louise og Kenneth kunne ånde lettede op.

– Det er jo det vildeste at blive forældre! Fødslen var ikke helt, som jeg havde forestillet mig. Men resultatet var jo bare helt vidunderligt og fantastisk, siger Louise.

Ligesom Louise var Kenneth blæst bagover af lykke. Men han nåede kun at være sammen med sin lille søn i fire dage, før han var nødt til at vinke farvel og rejse mod verdensmesterskabet.

– Jeg tror aldrig, at jeg igen vil kunne rejse fra en baby, der er så lille. Det var forfærdeligt på alle måder, siger Kenneth.

Flere gange i taxaen mod lufthavnen var han ved at vende om. Men nu havde han forberedt sig til Bocuse d’Or så længe. Han var nødt til at følge drømmen til dørs. Det var han og Louise enige om.

– Det var en periode med mange afsavn, og jeg græd, da Kenneth var kørt. Det virkede så uoverskueligt. Men selvfølgelig skulle han afsted! siger Louise.

Et verdensmesterskab

Den 28. januar 2019 – blot en uge efter Vesters fødsel – gik Kenneth i køkkenet i Lyon og tilberedte sin konkurrencemenu. Bocuse d'Or bliver afholdt over flere dage, og først den 30. januar var det tid til præmieoverrækkelsen.

Louise sad hos sine forældre og livestreamede det hele, mens Vester lå og sov ved siden af. Da Kenneth hverken blev råbt op som bronzevinder eller sølvvinder, kunne hun næsten ikke være i sig selv længere. Men så blev der sagt ”Danmark”. Kenneth havde vundet Bocuse d’Or.

– Det var crazy! Jeg havde følelserne helt uden på tøjet og begyndte bare at græde og hoppe rundt i stuen. Vester lå og sov, og jeg havde lige tysset på mine forældre, så det var jubel i stilhed. Men det var så vildt, siger Louise.

– Hvis ikke Vester var blevet født, før Kenneth tog af sted, ville Kenneth hele tiden have haft det i baghovedet. Så er det ikke sikkert, at udfaldet ville være blevet, som det blev. Det hele gik bare op og lykkedes lige dér, tilføjer hun.

Da Kenneth kom hjem, brugte han, Louise og Vester en weekend sammen i en ren lykkeboble.
Men derefter måtte de vende tilbage til virkeligheden. For selvom de nu kunne sætte et vellykket flueben ved både fødslen og Bocuse d’Or, havde de stadig et stort projekt, der skulle færdiggøres. Svinkløv Badehotel skulle stå klar til den nye sæson, og der var et godt stykke igen.

– Misundelse er jo en grim ting, men nogle gange har jeg da tænkt, at det må være dejligt for de mødre, der er på barsel og bare kan gå rundt og bage boller og amme, siger Louise.

– Men omvendt tror jeg ikke, at jeg ville egne mig til det. Jeg kan godt lide, at der sker noget hele tiden, tilføjer hun.

En helt særligåbningsaften

Siden starten af februar har både Louises og Kenneths forældre besøgt dem i Nordjylland ad flere omgange. Her har de hjulpet til med at passe Vester og klare praktiske gøremål, så Louise og Kenneth har kunnet knokle på med Svinkløv.

Når de i dag kigger ud ad deres stuevindue og ned mod stranden, er de godt tilfredse med deres lysegrå præstation, der lyser op mellem sandklitterne.

– Jeg synes, at det er blevet så smukt, og jeg glæder mig til at vise det frem. Men det er også angstprovokerende. For jeg ved, at vi nok kommer til at få noget kritik for de forandringer, vi har lavet, for der er så mange, der har en idé om, hvad Svinkløv er, siger hun og fortæller, at hotellet allerede er fuldt booket.

LÆS OGSÅ: Mette Blomsterberg: Jeg har grædt mig i søvn og haft det ad helvede til

Hun er især spændt på at se, hvad gæsterne siger til indretningen. Et af de særlige kendetegn ved det gamle Svinkløv Badehotel var de farvede stuer. De eksisterer også i det nye Svinkløv, men udtrykket er anderledes.

– Man kommer ikke til at være i tvivl om, at man går ind i den grønne, den blå eller den lilla stue, men vi har arbejdet ud fra en lidt anden tilgang til farverne. Generelt er der sket en stor forandring på interiør-siden, og det risikerer jeg helt sikkert at få nogle hug for. Jeg ved, at der vil være delte meninger om det, men man kan ikke gøre alle glade, siger hun.

Kenneth og Louise mangler stadig de sidste detaljer, men de tror på, at Svinkløv Badehotel version to nok skal nå at blive klar til de første gæster, og de ser frem til, at der inden længe kan komme lidt ro på.

– Jeg glæder mig allermest til bare at have en normal hverdag på badehotellet igen. Til at se gæsterne sidde i stuerne og til at se dem være med til at forme den nye Svinkløv-ånd, siger Louise og tilføjer:

– Og så glæder jeg mig til at kunne lukke ned igen til efteråret og tage på en lang ferie med Kenneth og Vester. Til at trække stikket og bare have tid til at være en lille familie. Det har vi brug for.

Før den officielle åbning har et særligt hold gæster fået lov at få en gratis overnatning på hotellet.

– Vi har inviteret alle de gæster, der var der på brandnatten i 2016. Deres ophold blev afbrudt så frygteligt dengang, og vi vil gerne give dem et lillebitte plaster på såret, siger Louise og forklarer, at det samtidig er en måde for hende og Kenneth at sætte et punktum på.

– Branden vil altid være en del af Svinkløvs historie. Men jeg synes ikke, at man skal dvæle ved det. Nu er det en ny start og en ny epoke. Det er Svinkløv Badehotel version to, og nu ser vi fremad.