Opdragelse: Vi siger NEJ til at behandle drenge og piger ens
Opdragelse og kønsforskelle: “Børn har lov at være stolte af deres køn”
Familien
Mor: Cecilie A. Lund, 30 år, hjemmegående og blogger på Blog.fashionmom.dk
Far: Stefan Lykkehøj Lund, 33 år, ingeniør.
Børn: Samson og Tristan, 7 år, Lucia, 4 år, Valentin og Ziva, 2 år.
Drenge og piger er forskellige
At være født som pige eller dreng er vigtigt for et barn. Den ‘lille forskel’ er netop ikke lille – vi er vidt forskellige i kroppen og ikke kun der. Forskellen viser sig også i måden, vi opfatter på. Hvis du laver ‘blækklat- testen’, vil en pige ofte se en sommerfugl i blækket, mens en dreng ser en flagermus – eller Batman. Du kan godt generalisere over et køn, og det er til stor hjælp for os alle, fordi vi har noget at gå ud fra.
LÆS OGSÅ: Drenge skal da lege med dukker
Kønnet giver en ramme
Pige- og drengeting er okay
Vi kan godt lide, at der findes forskelligt legetøj og forskellige farver til kønnene. Tøj og tilbehør skaber ikke forskellen – det ydre kommer af noget indre. Vores yngste søns første ord var bus, vores datters var sko. Vores store drenge kan lide at konkurrere, deres søster kan lide at lege med dukker. Det er i orden.
Vores pige må også gerne lege med biler, og drengene med dukker – som de gjorde, da de fik en lillesøster. Uanset køn skal børn have lov til at udforske verden og aldrig påduttes nogen former for leg.
LÆS OGSÅ: Debat: Vi siger JA til at behandle piger og drenge ens
Respekt er alfa og omega
Det vigtigste for os er, at vores børn bliver elsket og lærer at vise respekt. De skal kende forskellene på mand og kvinde, netop for at kunne forstå hinanden. Vi fortæller, at mor går hjemme, fordi hun helst vil være sammen med dem, og at far går på arbejde, fordi han synes, det er sjovt, og vi har brug for, at han tjener penge.
Ikke for at sige, at alle kvinder skal gå hjemme, men fordi vi vil vise, at det behov er okay at have – og leve ud. Vi har også fortalt, at ‘mor kan amme’, og far kan noget andet, for eksempel lege.
Køn er ikke en skam
Der er en tendens til, at kønnet bliver negligeret og udskammet – ligesom i Sverige, hvor de siger ‘hen’ i børnehaverne. Der er vi forhåbentlig ikke på vej hen. Hvis vi ignorerer kønnet, gør vi børnene skamfulde over de følelser, der er forbundet med at være dreng eller pige. Hvordan får de børn det som voksne – er der forsket i det? Det er ikke et tabu at være et køn.
Omvendt er det ikke en skam, at en dreng har lyst til at lege med dukker eller tage kjole på. Børn skal vide, at de kan rumme hele paletten – det vilde og det sårbare, det feminine og det maskuline. Et menneske er ikke kun sit køn, men det er også sit køn.