Annette Heick: Jeg misunder mænd for at have denne evne

Hvilket karaktertræk misunder du mænd for at ­besidde?
– Jeg misunder mænd for at have evnen til at fremhæve egne kvaliteter. Mændene er meget mere fremme i bussen, og det kan jeg faktisk godt lide. Det er så anti-Jantelov-agtigt. Jeg kan se, at det booster deres selvværd og rent faktisk gør dem godt i deres karriere, hvor kvinder er mere sådan: "Nåh, men det er da fint nok... Jeg behøver heller ikke mere". Vi kvinder er alt for gode til at være beskedne og have svært ved at tage imod ros. Det skal vi holde op med... og her taler jeg også til mig selv.

Hvad kan gøre dig vred?
– Det er meget få ting, der kan gøre mig vred, men jeg tror, det værste, jeg ved, er, når andre laver fejl, men de får det til at ligne, at det er mig, der er utjekket. Jeg kan sagtens stå på mål for det, jeg selv gør forkert, men hvis andre laver fejl, og pilen så peger på mig, bliver jeg vred. Men jeg kan også blive frygteligt skuffet, når nogen siger ét, men gør noget andet. Jeg hader, når mennesker kommer med en varedeklaration: "Jeg er bare sådan en, der..." Man kan næsten gå ud fra, at de er det stik modsatte af det, de siger. Jeg er blevet bedre til at lugte det fra starten, når jeg møder nye mennesker, for jeg har nogle forliste venskaber på grund af det.

LÆS OGSÅ: Paw Henriksen: Det har ændret mit liv fundamentalt at blive far

Hvornår er du mest træt af dig selv?
– Når jeg ud af det blå og pludseligt bliver nervøs eller føler mig angst over for noget. Det er altid i forbindelse med, at jeg står på scenen. Det sker heldigvis kun sjældent, men jeg bliver virkelig sur på mig selv, for hele mit system går ned. Det er, som om jeg falder og falder. Knæene kan næsten ikke holde mig oppe, og jeg kan ikke styre stemmen. Det sker periodevis og handler selvfølgelig om perfektionisme, men jeg arbejder på at blive mindre selvkritisk. Det dur ikke i det lange løb.

Hvis du skulle skrive din egen nekrolog, hvad skulle der så stå?
– "I sin aftenbøn bad hun som barn om, at hun måtte "blive ét med musikken". Det nåede hun heldigvis at opleve til fulde. Annette Heick fik et langt og lykkeligt liv, og beskrev det ofte, som om hun havde levet flere liv. For hende gik tiden aldrig hurtigt, men var altid fyldt med udfordringer og kærlighed. Annette udtrykte lige indtil sin død taknemmelighed over ­hverdagen".

Har du en ­tilbagevendende drøm?
– Jeg har to drømme. Den ene handler om, at jeg er gift med en anden og spørger efter min mand Jesper. Der er ingen, der ved, hvem Jesper er, og jeg bliver helt ude af mig selv, fordi alt det, jeg troede var mit liv, pludselig viser sig at være noget, jeg har drømt. Den anden drøm kommer i lidt forskellige udgaver, men har samme tema: Jeg bliver smidt ind i en forestilling, jeg engang har været med i og kan simpelthen ikke huske, hvad min replik er. Alle kigger på mig, og nogen hentyder til, at jeg heller ikke dukkede op til prøven. Det er et frygteligt mareridt hver gang.

Hvornår føler du dig mest elsket?
– Jeg føler mig mest elsket, når nogen løfter opgaver af mine skuldre. Eller når nogen læser mig helt rigtigt. Det kan sommetider være en vildt fremmed, men det er meget rørende, når det sker.

LÆS OGSÅ: Silas Holst: "Pludselig stod tiden stille i en blanding af angst, panik og helt ubeskrivelig lykke"

Hvornår græd du sidst?
– Det gør jeg hele tiden. Det er som regel, når jeg bliver rørt af musik. Det er en evig kilde til tårer. Jeg tror, jeg har set "Sound of Music" 30 gange og spillet forestillingen over 150 gange, men når jeg hører "Climb Every Mountain", er jeg helt solgt. Da jeg var inde at se "La La Land" med min familie, var jeg helt uforberedt på, hvad det var for en film, så jeg blev så berørt af sangene og historien, at jeg tudede hele vejen hjem.