Cheesecake med mango og blåbær
SPONSORERET indhold

Cheesecake med mango og blåbær

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Skøn cheesecake med lækkert fyld af mango og blåbær.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Jesper Glyrskov
30. sep. 2013 | Opskrift | Hjemmet
Ca. 10 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 1 time
Bagetid: 1 time
Ikke fryse-egnet
Bund:
175 g knuste kiks
75 g pecan eller valnødder
75 g smeltet smør
Fyld:
1 moden mango (200 g frugtkød)
1 usprøjtet citron, lime eller appelsin
200 g sukker
500 g flødeost
1 tsk vaniljepulver
4 æg
Topping:
200 g frosne blåbær
1 dl vand
1 spsk citronsaft
4 spsk sukker
2 spsk kartoffelmel
3 spsk vand

  1. Tænd ovnen på 225 grader. Knus kiksene og hak nødderne fint. Bland det sammen med smeltet smør og pres det ud i bunden af en smurt springform (24 cm).
  2. Skær mangofrugten igennem på hver side af den flade sten og skær skrællen af Hjemmet nr. 45 · 2006 · 21 frugtkødet. Blend det til puré sammen med fintrevet citrusskal og 3 spsk saft. Tilsæt sukker, flødeost og vanilje. Rør æggene i ét ad gangen uden at piske luft i cremen.
  3. Hæld cremen i formen og sæt den i ovnen 10 min. Skru ned til 150 grader og bag kagen færdig, ca. 50 min. Lad kagen afkøle i formen.
  4. Kom bær, vand, citronsaft og sukker i en gryde og giv det et opkog under omrøring. Rør kartoffelmel ud i koldt vand. Tag gryden af varmen og rør kartoffelmel i. Hæld det i en skål til afkøling. Hæld bærrene over kagen og stil den i køleskab min. 3 timer.
  5. Løsn kagen med en kniv, åbn formen og flyt kagen over på et fad.