Beauty Blender
SPONSORERET indhold

Få det fejlfrie look med din Beautyblender

Vi giver dig den fulde guide til, hvordan du bruger den dråbeformede svamp.

Af:: Frederikke Pontoppidan Foto: GettyImages
03. apr. 2017 | Mode | Eurowoman

Det er næsten umuligt at købe makeup uden at ænse den lille lyserøde svamp ud af øjenkrogen. Den står efterhånden i alle butikker, og selvom det var Kim Kardashians makeupartist, Mario Dedivanovic, der opfandt teknikken, sværger mange andre makeupartister nu også til Beautyblenderen.

Beautyblenderen er primært til påførelse af foundation og generelt flydende makeup. Men det er ikke helt ligegyldigt, hvordan du anvender den.

Bruger du den forkert, får du ikke det lette og fejlfrie look, som Beautyblenderen kan give. Vi guider dig.

1. Din Beautyblender skal altid bruges våd

Skønhedssitet Byrdie har hevet fat i Aline Elasmar, der er makeupartist for The Original Beautyblender (sponsoreret). Hun fortæller, at det vigtigste er, at din Beautyblender er våd ved påføring.

- Din Beautyblender skal altid bruges våd. Du ved, at din Beautyblender er klar til at blive brugt, når den har udvidet sig til dobbeltstørrelse, siger hun.

Den skal naturligvis ikke være drivvåd, når du anvender den. Klem den i hånden og bagefter i et håndklæde. Så er den klar til brug.

LÆS OGSÅ: Er din hud særligt sensitiv?

2. Du skal duppe foundation på

Aline Esmar forklarer også til Byrdie, at det er vigtigt, at du dupper din foundation på med Beautyblenderen. Du skal ikke trække den rundt i ansigtet, som man ellers ville gøre med en anden type svamp eller pensel. Ellers får du ikke det fejlfrie look. Du kan både bruge toppen og bunden af svampen til at lægge din makeup.

Toppen af svampen er dog ekstra god til små områder omkring øjne og næse, hvor bunden er bedre til de store områder som eksempelvis pande og kinder.

3. Vask og tør den korrekt

Da du bruger din Beautyblender våd, er det vigtigt, at den bliver rengjort og tørret korrekt, fordi den optager meget produkt.

Der findes mange bud på, hvordan en Beautyblender kan rengøres. Den officielle anvisning lyder dog, at du skyller den under varmt vand og gnider den særlige sæbe Beautycleanser ind i svampen. Sørg for at skylle den helt fri for sæbe bagefter.

Din Beautyblender skal stå frit, mens den tørrer. Du kan enten bruge låget fra emballagen eller den lille, smarte holder, som internettet er gået amok over, fordi den både er praktisk og rigtig fin. Du kan finde den her.