Her er Kate Moss, Vanessa Paradis, Cindy Crawford og Julianne Moores døtre
SPONSORERET indhold

5 børn af kendisser, du bør kende lige nu

Det er tydeligt, at det ­bliver i familien, når du kigger på det bedårende afkom, som blandt andre Vanessa Paradis, Kate Moss og Julianne Moore har skabt.

Foto: Chris Colls, Getty Images og All Over Press
13. dec. 2016 | Mode | Eurowoman

Kaia Gerber
Arv: Moren er topmodellen Cindy Crawford, faren er forretningsmanden Rande Gerber.
Alder: 14.
Karriere: Som mor så datter. Modelkarrieren er allerede skudt i gang.
Højdepunkt: På ikke bare en, to, men tre forsider af Pop Magazine i september 2016 og forsiden af Vogue Paris i april 2016.
Stil: Der skal ikke mere end en hvid T-shirt og et par slidte jeans til. Hun bærer det også virkelig pænt.
Instagram: @kaiagerber 

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks 13-årige stilikon

Blue Lindeberg
Arv: Faren er den svenske denimdesigner Johan ­Lindeberg, moren er designer Marcela Lindeberg.
Alder: 15.
Karriere: Model og skuespillerinde.
Højdepunkt: Skudt af mesterfotografparret Inez van ­Lamsweerde & Vinoodh Matadin for Self Service Magazine.
Stil: Fransk rock. Og gid man kunne betale sin tandlæge for at få samme mellemrum mellem fortænderne.
Instagram: @bluexlindeberg

Lily-Rose Depp
Arv: Moren er den franske skuespillerinde, sangerinde og model Vanessa Paradis, og faren er den amerikanske skuespiller Johnny Depp.
Alder: 17.
Karriere: Skuespillerinde og model.
Højdepunkt: Går i morens Chanel-muse-fodspor og er ansigt for husets duft No. 5 L'Eau.
Stil: Laissez faire i T-shirts, hullede jeans og strømper i sine Dr. Martens.
Instagram: @lilyrose_depp


Liv Freundlich
Arv: Moren er den amerikanske skuespillerinde Julianne Moore, faren er instruktøren Bart Freundlich.
Alder: 14.
Karriere: Skole- og hestepige.
Højdepunkt: Måske en god skole-hjem-samtale?
Stil: American sporty med kasket, sweatshirt og sneakers. Gud ske tak og lov for, at det ikke stilmæssigt er stukket af for alle Hollywoods teenagere.
Instagram: @livfreundlich

LÆS OGSÅ: Josephine Skriver er regnbuebarn: "Jeg har altid vidst, at jeg var elsket"

Lila Grace Moss Hack
Arv: Moren er den britiske supermodel Kate Moss, faren er redaktøren og forlæggeren for britiske Dazed Group Jefferson Hack.
Alder: 13.
Karriere: Karriere og karriere ... Hun er jo kun 13. Men hun har altså allerede tjent en lille mønt på at være model.
Højdepunkt: Trods sin unge alder har hun allerede prydet forsiden af italiensk Vogue i selskab med sin mor.
Stil: Det er ikke de fleste 13-årige, der går rundt med en lyserød Goyard-tote. Det gør Lila Grace.

Gray Sorrenti
Arv: Faren er den italienske modefotograf Mario Sorrenti, moren er model Mary Frey.
Alder: 15.
Karriere: Model og skolepige. Drømmer om at blive fotograf som sin far.
Højdepunkt: På forsiden af italiensk Vogue med sin bror Arsun skudt af faren.
Stil: American Apparel-stilen. Guldhoops, cropped toppe og selebukser.
Instagram: @graysorrenti

LÆS OGSÅ: Helena Christensen: "Jeg er sgu da fuldstændig ligeglad med likes"

LÆS OGSÅ: Amalie tog orlov fra sit sygeplejestudie for at gøre noget helt vildt

LÆS OGSÅ: Den russiske modemafiaboss