"Min alder bliver kommenteret, næsten hver gang nogen hører, at jeg er gravid"
Emma Novak er kun 23 og venter sit første barn, og hun har gjort sig tanker om, hvorfor hun gerne vil være mor i en ung alder. Foto: Trine Bukh

"Min alder bliver kommenteret, næsten hver gang nogen hører, at jeg er gravid"

Emma Novak er 23 år og er gravid med sit første barn. "Vi får aldrig bedre tid end nu," siger hun.

Emma Novak er 23 år og er gravid med sit første barn. "Vi får aldrig bedre tid end nu," siger hun.

Faktaboks

FAMILIEN

MOR Emma Novak, 23 år, studerende.

FAR Jan Mejlkjær, 35 år, selvstændig.

BABY Venter en pige.

Hvis man har en plan for sin karriere, kan det være aktuelt at vente med børn, til uddannelsen er i hus, og man har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Men det kan også være smart at gøre det omvendt. 

Sådan har Emma Novak på 23 år valgt.

– Jeg læser jura og vil gerne videre som advokatfuldmægtig efter endt uddannelse, forklarer hun.

– Der venter mig mindst tre års hårdt arbejde for at opnå drømmen om at blive advokat. Til den tid er jeg 28-29 år, og det synes jeg personligt er for sent at få det første barn, især hvis jeg skal have flere børn.

LÆS OGSÅ: Her er de 11 fineste gravide på Instagram lige nu

Hun understreger, at hendes holdning ikke er generel, men blot det, der føles rigtigst for hende. 

Nemmere at træne op igen

Tidsmæssigt er det også Emmas vurdering, at hun aldrig får så meget fritid som under et studie, hvor hun kun har cirka otte skemalagte timer om ugen.– Jeg er fleksibel og kan selv planlægge. Jeg kan blive hjemme, hvis jeg vil, og så er det er en kæmpe fordel, at jeg har mulighed for at være hjemme i starten af min babys liv. Når først jeg er færdig med at læse og kommet i arbejde, er der langt mindre fleksibilitet, siger hun.– Samtidig har min alder den fordel, at jeg sandsynligvis vil have mere energi til at få trænet efter fødslen, og at huden nemmere bliver pæn igen. LÆS OGSÅ: Sådan ser min smukke, gravide krop udDesuden vil Emma gerne være ung, mens hendes datter er ung, og nå at møde sine eventuelle fremtidige børnebørn. – Når jeg er gammel og grå, vil jeg måske stadig være ung nok til at følge med i mine børnebørns liv – præcis som min mormor og morfar, som nu bliver oldeforældre i en alder af omkring 70. 

Alderen bliver kommenteret

Emma ved, at hun trækker ned i statistikken over førstegangsfødende, men det går hende ikke på, at hun sikkert bliver yngre end de andre i mødregruppen.

– Samfundet har vænnet sig til, at gennemsnitsalderen er langt højere, og min alder bliver også kommenteret, næsten hver gang nogen hører, at jeg er gravid, fortæller hun.

– Men jeg tænker, at kroppen er bedre rustet til at gennemføre en graviditet på nuværende tidspunkt. Jeg har
muligvis også en anden energi og mere overskud qua min alder i forhold til ældre førstegangsmødre.

Uanset alder er en baby lig med nul spontanitet, og det er snart slut med tosomhed, impulsive rejser og det vilde ungdomsliv. Men når man er 35, er man måske bedre ‘fyldt op’ og klar til familielivet, end når man er 23. Eller?

Masser af barnløse tanter

– Nej. Jeg føler mig parat og føler ikke, at jeg mister noget. Selvfølgelig kan jeg ikke være spontan, men jeg er sikker på, at hverdagen bliver fyldt med så meget andet nyt, så jeg ikke føler, at jeg mister min ungdom, siger Emma.

– Mine veninder glæder sig desuden helt vildt. Jeg er den første af pigerne, som skal være mor, så de snakker ikke om andet og kæmper internt om, hvem der skal være førsteprioritet som barnepige. Det er en superdejlig opbakning, griner hun og tilføjer:

– I min kærestes familie er der desuden en håndfuld drenge, så de glæder sig til, at der nu kommer en lille pige.

Faktaboks

Vidste du, at …

… for 30 år siden var de fleste kvinder i starten af tyverne, når de blev gravide første gang? I dag er gennemsnits- alderen 29,1 år.

… du er født med alle de æg, du har til resten af livet (cirka fem millioner)? Der kommer ikke flere til, og antallet af æg falder måned for måned.

… du er mest frugtbare i tiden fra din første menstruation, og til du fylder 25 år?

… risikoen for spontan abort og graviditet uden for livmoren stiger med alderen?

Kilder: Illustreret Videnskab, statistik- banken.dk og graviditet.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Gravid, Mor og Barsel