Hannes mand fik stress: " Selv da han var mest dårlig, kunne jeg genkende kernen i den mand, jeg elsker

Noget var anderledes og forkert, konstaterede Hanne Vestergård tilbage i 2013. Hendes ellers så positive ægtemand var kommet i modvind med livet og verden.

"Tom har altid haft fuld knald på. Han arbejdede 60 timer om ugen i sit job som sælger og havde 170 rejsedage om året. Han dyrkede også elitesport og har blandt andet været med til at skabe Danmarks første bobslæde-team. Altid energisk og i overskud, men over en periode på et halvt år kom der en negativitet, som ikke havde været der før. Andre mennesker var dumme, og lunten var kort. Set i bakspejlet var det symptomer på stress, men den tanke strejfede mig ikke. Tom er den stærkeste alfahan, jeg kender, så sygdom af den type kunne da ikke ramme ham," siger Hanne.

Læs også: 8 spørgsmål: Få svar på, om du er stresset

Hendes mand var heller ikke selv sporet ind på, at de forandringer, han kunne mærke i hoved og krop, var stress, så da han kollapsede under et forretningsmøde i Tyskland, troede han, det var en blodprop. Et hastigt lægebesøg afdramatiserede situationen, og det var en lettelse, men Tom fik det dårligere og dårligere de næste måneder.

"Vi havde nok en lidt naiv tilgang til det. Den der med, at det nok bare var en lidt hård periode. Hvis vi passede det, vi skulle, og holdt hjulene i gang, ville vi komme ud på den anden side. Men til sidst kollapsede han helt, og den dag han lå i fosterstilling på køkkengulvet og bad mig køre ham til læge, forstod jeg alvoren."

Sov, spis, træk vejret

Fra Tom blev syg, og til han igen kunne varetage job og hverdagens øvrige krav, gik der tre år. Undervejs var der mange fremskridt, men desværre blev de direkte efterfulgt af tilbagefald.

"Jeg mistede aldrig troen på, at han nok skulle blive rask, men det var frustrerende, at vi så mange gange gik to skridt frem og tre tilbage. At der ingen slutdato var på forløbet. Økonomisk gav det også bekymringer; skulle vi sælge huset, men heldigvis havde vi en god forsikring, og da der var ro på det, kunne vi holde fokus på Toms behandling.

Det positive gennembrud kom, da en stresscoach beordrede Tom til at tage sin tilstand så alvorligt, at han skulle lægge sig i sin seng og blive liggende i otte uger.

"Han måtte intet andet end sove, spise, drikke og trække vejret. Besøg blev begrænset, og al belastning skulle væk. For os som familie var det udfordrende, men jeg og børnene fortsatte med det, vi skulle. I den sammenhæng spillede det en rolle, at vi var vant til en hverdag uden mand og far, for Tom havde jo mange rejsedage i sit job, før han blev syg. Det har altid været mig, der har stået for den største del af det praktiske i hjemmet, og det blev jeg bare ved med. Tom var parkeret på sidelinjen, men han var tilgængelig, og vi kunne gå ind og tale med ham. For mig var netop dialog helt afgørende, og vi havde en stor åbenhed og ærlighed, som holdt liv i samhørigheden. Selv da han var mest mand, jeg elsker, og intimiteten mellem os forsvandt aldrig."

Læs også: Michelle Kristensen: "Jeg blev nødt til at lyve, da jeg gik ned med stress"

Nye værdier 

Når hun ser tilbage på det langstrakte sygdomsforløb, kan hun ikke huske, at hun på noget tidspunkt mistede tålmodigheden med sin mand.

"Jeg er ingen Mother Theresa, og jeg tillod mig selv at have de følelser, jeg havde. Var jeg sur og irriteret over et eller andet, skjulte jeg det ikke, men jeg var aldrig vred på Tom over hans situation. Ingen vælger at få stress, og selvom det var hårdt for os alle sammen, at sygdomsforløbet var så langstrakt, så havde jeg tillid til hans fighter-evner. Som pårørende skal man tro på, at den syge gør sit bedste. Også de mange dage, hvor de dårligt kan røre på sig," siger Hanne.

Efter de otte uger med total ro gik det fremad med Tom, og efter yderligere behandling, medicin og genoptræning blev han erklæret rask, men med det forbehold, at han aldrig kommer til at kunne klare det samme som før, han blev syg. I praksis har det betydet et jobskifte og en generel revurdering af, hvilke værdier der er vigtigst for familien.

"Vi har solgt vores megafede hus med stor have og er flyttet til noget mindre. Dels for at lette økonomien og dels for at gøre hverdagen nemmere. Vores børn er sportsligt aktive, og det er rart at kunne tage med til stævner og turneringer uden at skulle tænke på græs, der skal slås. Vi har minimaliseret os, og det føles godt. Fremtidssynet er positivt, men vi bærer også Toms sygdomsforløb med os som en bevidsthed om, at vi ikke er urørlige. Alle kan blive syge – også alfahanner."

Læs også: 10 tegn på, at din krop er stresset

Tom: ”Hannes støtte føles som om, vi er blevet gift for anden gang”

Det er 17 år siden, Tom og Hanne fejrede deres bryllup, men efter sygdomsforløbet, hvor hun hundrede procent støttede og bakkede op, føles det som en dyb bekræftelse af kærligheden.

"Hun blev ved med at tro på mig og på os, også da jeg selv mistede håbet. Der var en episode, hvor jeg havde det dårligt, og lidt melodramatisk sagde til hende: ”Den mand, du giftede dig med, findes ikke mere, så vi må hellere flytte hver for sig”. Hanne løftede hånden og signalerede; Så stopper du sgu! I hendes sind var der ikke den slags tanker, og hun ville heller ikke dele min frygt for, om jeg ville ende som invalidepensionist. Hendes positive sind har haft en kolossal betydning, og hendes støtte føles som om, vi er blevet gift for anden gang," siger Tom.

Taknemmeligheden over at han igen kan være ægtemand - og far for sine to børn - på normal vis, er stor og af langt større vigtighed end karriereambitioner.

"Det er slut med urealistiske forventninger til mine præstationsevner. Når tanken er tom, så stopper både krop og hjerne, og det lytter jeg til. I modsætning til før, hvor jeg som elitesportsudøver var vant til at køre langt over grænsen. I alt for lang tid arbejdede jeg som en gal og ignorerede føleforstyrrelser, rygsmerter, irritation, søvnproblemer og momentvise blackouts, hvor jeg ikke vidste, hvor jeg var, eller hvad jeg var i gang med. Kroppen talte til mig på et sprog, jeg ikke forstod, og det fik konsekvenser," siger Tom.

Nu, hvor sygdomsforløbet er overstået, har han og familien taget hul på et nyt kapitel.

"Man hører ofte folk sige, at de bliver stærkere af at have gennemlevet en sygdom, men sådan har jeg det ikke. Jeg kan jo ikke det samme som før, men jeg er mere indsigtsfuld, og det, der er stærkt, er i hvert fald kærligheden og visheden om, hvad der er det vigtigste for mig."

Læs også: Mette fik stress: "Der blev ansat tre mennesker til at tage sig af mit tidligere job"