Organiske Gaudi-inspirerede overflader møder smålandsk Carl Larsson idyl

Mette er kunstner og dekorationsmaler og Johannes er restaurerings-håndværker, så for dem har sommerhusbyggeriet været som et eksperimentarium af leg og muligheder. Johannes tegnede og planlagde selv huset, før byggeriet blev sat i gang, og alle rum blev udtænkt og tegnet til mindste detalje, før han gjorde sig overvejelser omkring, hvordan de ydre rammer skulle se ud.

Netop omkring det ydre stødte projektet på den eneste form for begrænsning, idet lokalplanen kun tillader træhuse i området. Johannes tegnede og forklarede til flere møder og endte med at bygge huset i lille målestok før facaden og dermed byggeriet blev godkendt.

Fire 250 år gamle buede palævinduer blev basis for husets udseende mod haven og vejen. De smukke gamle vinduer blev placeret lavt, for at give et optimalt lysindfald og omkring vinduerne lod parret et stykke pudset mur stå synligt, før huset fik sin forlangte træbeklædning.

Organiske overflader

Inspireret af forskellige store arkitekter som Gaudi, Aalto og Carlo Scarpa,ville Johannes gerne prøve, hvordan han kunne få organiske former til at påvirke geometriske rum. Ved at planlægge vægge og lofter i samme materialer og farver, er det som om han har fået Gaudis organiske former til at vokse ud af de kvadratiske flader som en næsten levende form, der fordeler lyset i rummene på smukkeste vis.

– Vi har flere gange oplevet at gæster i huset, helt ubevidst lader hænderne glide over de organiske flader, fortæller Johannes. Kommer man ud på badeværelset, venter der et totalt sceneskift fra Gaudis bløde former. Rummet er en hilsen til Johannes’ opvækst i Småland og har klare referencer til den svenske maler Carl Larssons bonderomantik. Her finder man høje paneler i traditionelle svenske perlt-brædder, trægulv og et højt vindue, der fører fra badeværelset ud til familiens udebad, placeret i en lille lukket gård.

På trods af det lidt atypiske ydre glider sommerhuset fint ind i sommerhusområdets natur. De gamle palævinduer er omkranset af en pudset væg, som en bred indramning, før det møder det mørke træværk.

Optimal pladsudnyttelse

Da husets areal var begrænset til 80 kvadratmeter, var det vigtigt at bygge, så rummene føles store. Køkkenet blev derfor skabt som et multifunktionsrum, hvor en del af arbejdsbordet også fungerer som spisebord. Og indretningen er for en stor del møbler, parret har indbygget i huset som fast inventar. Design-ikoner passer bare ikke ind, efter Mette og Johannes mening.

– Stole i par er ligesom synkronsvømning, pænt men ikke specielt interessant. Huset kræver noget mere unikt, siger Mette. De faldt for eksempel over en stor brun lædersofa på et loppemarked i London for nogle år siden, og fik forhandlet en pris på 500 £, som inkluderede levering til Danmark – det tog godt nok 3-4 måneder før sofaen men dukkede op, men den var ventetiden værd, slutter Mette med et smil.

De indbyggede skabe bag lamellågerne er ikke indbyggede i gængs forstand, men placeret som udhæng på husmuren. En genial løsning, der udnytter husets begrænsede areal optimalt.

Alle køkkenelementer er snedkereret til rummet og de bærende elementer er bygget op i gasbeton. En måde at pladsoptimere på, var at indrette sig uden spisebord, og derfor skulle en del af køkkenbordet også kunne fungere som spiseplads.

En reolvæg er bygget op, så den samtidig fungerer som trappe op til hemsen.Køleskabet er beklædt med kork, der er indfarvet i karmoisinrød – bemærk bambushåndtaget.

Inspireret af et sanatorium, tegnet af Alvar Aalto, er gulvet i køkkenet afrundet, så der ikke findes reelle hjørner.

Mettes kunstværk på bagvæggen står med sine geometriske former i kontrast til de organiske vægge. Maleriet er malet på et jutelærred, som er spændt op på væggen. Sofaen er et loppefund.

I forbindelse med køkkenet har Mette og Johannes lavet et sofahjørne med en indbygget sofa og hynder lavet på mål hos en møbelpolstrer. Væggen er indfarvet i grøn med en teknik, der er en kombination af puds og glitning for at give farven og væggen liv. Mette har lavet kunstværket.

Også i soveværelset er alle vægflader og loftet pudset op, så arbejdshjørnet næsten falder blødt ud af væg og loft.

Hoveddøren er gjort ‘usynlig’ ved at bygge den i samme materialer som den træbeklædte facade.

I et hjørne af hovedrummet har parret skabt et akustisk fænomen i form af et lille meditationsrum, som holder alle omgivende lyde ude.

Toilettet er placeret som en del af en lille bænk, der leder tankerne hen til et udendørs ‘das’. Fra badeværelset er der udgang til et udendørs bad gennem et højt vindue.

Brusenichen er bygget som en tyrkisk hammam med skiferbeklædt bænk og marmorerede vægge. En glasdør sikrer at nichen er tæt, så varme i vægge, gulv og bænk kan opvarme rummet til de 42 grader en hammam foreskriver.

I soveværelset er der flere referencer til smålandsk bonderomantik. Placeringen af sengen i en alkove med en stige op, er en skøn løsning, der også giver et godt rum til opbevaring under sengen bag fire store låger.

Husets hovedrum er lavet med tanke på optimal akustik. Ved siden af brændeovnen har parret skabt et lille meditationsrum i rummet. Det lille rum holder omgivende lyde ude, men forstærker lyden af f.eks. ens eget åndedræt. Det er foret med lammeskind, dels for komforten, men også for at lyden af åndedræt ikke bliver for overvældende!

Tip!

Lav selv en lignende lysinstallation med en smuk gren omviklet med en lyskæde.