-
Winnie Topp efter operation: Giver status på helbredet
-
Hvor sødt! Sådan har Laurids og Sofie foreviget minderne fra "Bachelorette"
-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
-
Mie og Adam blev kærester efter "Bachelorette": Sådan går det i dag
-
Adam ked af det efter brud: "Jeg blev chokeret"
-
Efter sidste rose: Sådan er Anders og Mies relation i dag
-
Sådan spurgte Laurids, om Sofie ville være kærester
-
Mie i tvivl inden sidste rose: Dét gjorde udfaldet
-
Se klippet: Han får Mies sidste rose i "Bachelorette"
-
Laurids fik Sofies sidste rose: Sådan går det i dag
Drew Sycamore: "Jeg skal selv synes, at min krop er lækker at være i"
Drew Sycamore lytter ikke til andres ideer om, hvad man skal gøre i sundhedens navn, og hun gider heller ikke at gøre sig lækker for andre. Du skal tænke på dig selv, lyder rådet fra sangeren, der elsker at dyrke yoga, og som ikke kan forestille sig et liv uden chokolade eller dressing.
Hvad er sundhed for dig?
"Jeg går egentlig ikke op i, at min krop skal være lækker for andre. Jeg går op i, at jeg selv synes, at min krop er lækker at være i. For man kan ikke skille fysisk og mental sundhed ad. Hvis jeg er glad i mit sind, så er min krop også glad. At jeg er fysisk sund, er derfor ikke nødvendigvis, at jeg spiser sundt og motionerer hele tiden.
Man skal velsigne, at man godt må leve, og at man godt må være her – og alle andres ideer om, hvad man skal hele tiden, dem skal man lægge fra sig. Du skal tænke på dig selv, og hvad du har behov for – og i øvrigt også, hvordan du gerne vil pleje den krop, du bor i, mens du er her."
Har dit forhold til sundhed ændret sig med tiden?
"Jeg har måtte indse, at jeg ikke bliver ved med bare at føle mig 22 i kroppen, og at jeg bliver nødt til at gøre en indsats for at beholde mine muskler. Og så er jeg blevet mere kræsen med tiden og sætter mere pris på kvalitet."
Hvornår føler du dig mest sund?
"Hvis jeg har sovet skidegodt, er taget til yoga, har fået drukket en halv liter vand og så kommer hjem og så har et overdrevet overskud til at lave en lækker grøn juice. Og at jeg så lige har alle de ingredienser, jeg godt kan lide i en juice. Så føler jeg mig simpelthen så sund.
Hvad har du altid i dit køleskab?
"Jeg har altid chokolade i mit køleskab. Jeg har både med nødder, uden nødder, mælkechokolade og hvid chokolade. Lige så snart, jeg er ved at løbe tør, så køber jeg en ny plade. Jeg slet ikke kunne forestille mig et liv uden. Og så elsker jeg alt, der er dressing-agtigt.
Jeg kan få helt stress, hvis jeg sætter mig ved et bord, for eksempel hvis jeg er ude eller hjemme hos andre, og de er ikke er typerne, der prioriterer dressing. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal komme igennem et måltid uden dressing – men nogle gange bliver jeg nødt til det, desværre."
Hvordan giver du dig selv den bedste start på dagen?
"Jeg tager afsted til yoga som det første. Det er som en fysisk meditation, fordi man kan ikke koncentrere sig om andet end at holde balancen og syren i lårene. Hver gang får jeg en ny form for kontakt til min krop."
Hvad er dit bedste råd til en sund hverdag?
"Lær din egen krop at kende, og lyt til din krop og de signaler, den sender. Du ved godt, hvad du egentlig har brug for."