
Foto: Ribsgelé
Opskrift på ribsgelé
Ribsgelé
Af Trine Hahnemann
Opskrift:
1 kg frosne ribs
2 dl vand
¾ kg sukker pr. l saft.
Bring bær og saft i kog og lad det koge i ca. 15 minutter. Rør af og til, så bærrene knuses. Hæld bær og saft gennem en saftpose eller et rent klæde lagt i en sigte. Mål, hvor meget saft der er, hæld den tilbage i en ren gryde, og tilsæt den beregnede sukkermængde.
Kog saften ved jævn varme 15-20 minutter. Geléen er færdig, når den falder tungt fra en træske. Tag gryden af varmen og fjern skummet. Hæld geléen på rene, skoldede glas, der først må lukkes til, når geléen er afkølet helt. Kan gemmes i op til tre måneder et køligt, mørkt sted.
Tip:
Mængden af gelé afhænger af, hvor meget saft ribsene giver!
Julens klassiske opskrifter
Se, hvad vi ellers skriver om: Julemad og Mortensaften
Følg ALT.dk/MAD på Facebook
Få vores NYHEDSBREV: