-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
-
Mie og Adam blev kærester efter "Bachelorette": Sådan går det i dag
-
Adam ked af det efter brud: "Jeg blev chokeret"
-
Efter sidste rose: Sådan er Anders og Mies relation i dag
-
Sådan spurgte Laurids, om Sofie ville være kærester
-
Mie i tvivl inden sidste rose: Dét gjorde udfaldet
-
Se klippet: Han får Mies sidste rose i "Bachelorette"
-
Laurids fik Sofies sidste rose: Sådan går det i dag
-
Ikke set på tv: Blev forstyrret gentagende gange til sidste roseceremoni
-
Bryder sammen på tv: Derfor var det svært for Mie
-
Nu sker det: Han får ikke Mies rose
-
Frederik Ottosen fra "Bachelorette" viser kæresten frem
-
Efter Bachelorette: Sådan går det med kærligheden i dag
-
Her vidste Sofie det: Derfor fik Laurids den sidste rose
-
Romantisk øjeblik mellem Laurids og Sofie: Oliver tvunget til at overhøre det hele
-
Jacob skuffet efter "Bachelorette": Det blev ødelagt af produktionen
-
Fik Sofies sidste rose: Det skete der, da kameraet slukkede
-
Sådan går det alle parrene fra "Bachelorette" i dag
-
"Bachelorette"-Anton har fundet kærligheden: "Jeg er forelsket"
Mors dag: Sådan binder du den fineste buket til mor
Når det er mors dag, og vi er klar til både at give og modtage. Mon ikke enhver mor vil sætte pris på denne skønne, vilde buket du selv har plukket og bundet? Eller hvad med en blomsterkrans med vilde blomster?
Grøftekanter kan ved første øjekast bare se grønne ud. Men de er fyldt med de skønneste blomster i et væld af farver og former. Pluk et bundt, og brug dem til buketter til mors dag og kranse til festlige lejligheder.
Gratis skønhed
Hvorfor gå til blomsterhandleren, når du kan finde dette i naturen? Bind en vidunderlig buket af blomster og græsser fra grøftekanten, og lad stænglerne variere i længden, så man tydeligt kan se alle de forskellige blomster. I kanden står en herlig blanding af kamille, rejnfan, cikorie, gyldenris, dueurt, røllike, sankthansurt, lægeoksetunge, raps, valmuekapsler og græsser.
Pluk en grøftekantsbuket
- Medbring en skarp saks, når du plukker vilde blomster, for mange af dem har særdeles seje stængler, eksempelvis røllike.
- Pluk blomsterne hist og pist, så du ikke rydder et område. Der skal være planter til at sætte frø til næste års blomstring.
- Vikl våd køkkenrulle om stænglerne, og sæt en plastikpose udenpå.
- Sæt blomsterne i en stor spand vand, når du kommer hjem, så de kan suge sig kraftfulde, inden du binder buketten.
Sluk tørsten
Når du kommer hjem med grøftekanthøsten, så sæt den i en spand vand, så blomster og græsser igen bliver saftspændte. Her står blandt andre lodden dueurt, gyldenris, sankthansurt og bregner og slukker tørsten.
Enkel og elegant
Buketter behøver ikke at være store og overdådige. Du kan opnå god effekt med en enkelt eller ganske få blomster i vaserne, for eksempel en enkelt skærmplante eller en blanding af sankthansurt, lægeoksetunge, cikorie og røllike. Stik blomsterne i vasen én ad gangen, og lad dem gerne have stilke i forskellige længder.
Blomsterkrans
Denne kære krans er bundet af dueurt, gyldenris, sankthansurt, cikorie, raps, lægeoksetunge, kamille, røllike, hyrdetaske, harekløver og rejnfan. Form en krans i kraftig ståltråd, og vikl blomstertape om den. Bind blomsterne til kransen med blomstertråd eller tynd ståltråd, og hold stænglerne korte og i samme længde. Dæk de sidste stængler med de første blomster, og hæft ende ved at sno blomstertråden et par gange om kransen.
Vildt på bordet
Vilde blomster pynter på ethvert bord, og borddækningen bliver særligt smuk med små kuvertbuketter af for eksempel rejnfan, lægeoksetunge, sankthansurt, høgeskæg, bregne og hundegræs.








